Klager fra foreningen Fri Natur var med til at udsætte åbning af naturnationalparker ved Fussingø og Gribskov. Nu er klagerne blevet afvist. Dermed kommer en åbning af naturnationalparkerne nærmere. Bekymrende, mener formanden for DI´s naturkomite

Fri Naturs klager over etableringstilladelserne og bl.a. manglende miljøvurdering (VVM) satte et midlertidigt stop for arbejdet med etablering af naturnationalparker ved Fussingø og Gribskov. Foreningen Fri Natur klagede i sensommeren 2022.

Fri Natur stillede blandt andet spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering i forbindelse med etablering af naturnationalparkerne. Den kunne have afklaret, hvordan de høje hegn rundt om parkerne ville indvirke på miljøet, dyrelivet og borgernes færden.

Foreningens klager handlede også om, hvorfor offentligheden ikke i tilstrækkelig grad blev inddraget forud for indgribende foranstaltninger som hegning og udsættelse af græssende dyr.

Men nu har det uafhængige Miljø- og Fødevareklagenævn altså behandlet klagerne og afvist dem– se under SENESTE AFGØRELSER

Til Ritzau siger formand for Fri Natur, Joachim Parboat, han havde håbet på et andet udfald. Han hæfter sig ved, at nævnet har brugt mange af de samme vurderinger, som Natur- og Miljøstyrelsen.

Det var i juni 2020 i regeringen indgik en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at igangsætte forberedelsen af naturnationalparker i Danmark. 15 naturnationalparker er allerede er blevet annonceret.

Formand i Dansk Islandshesteforenings naturkomite, Caroline Seehusen har fulgt klagesagen vedr. Fussingø og Gribskov:

-Det bekymrer mig, at klagerne er blevet afvist. Men det betyder, at vi måske kommer et skridt nærmere en anden afgørelse. Jeg håber, at ministeriet vil gå tilbage og se på præmisserne for etablering af naturnationalparkerne, for de er altså helt grundlæggende forkerte. Det har foreningen Fri Natur meget fint fat i.

-De forklarer på en fagligt underbygget måde, hvordan vi kan få meget mere biodiversitet og bedre natur på en anden måde end ved at indhegne vores naturperler og sætte nogle tilfældige dyr ud, som skal eksperimentere med at lave bedre biodiversitet. Jeg havde håbet, at udfaldet af Fri Naturs klage ville ende med, at Fri Natur fik ret i deres synspunkter, så man ville genoverveje tingene.

”Jeg håber, at ministeriet vil gå tilbage og se på præmisserne for etablering af naturnationalparkerne, for de er altså helt grundlæggende forkerte. Det har foreningen Fri Natur meget fint fat i. De forklarer på en fagligt underbygget måde, hvordan vi kan få meget mere biodiversitet og bedre natur på en anden måde end ved at indhegne vores naturperler og sætte nogle tilfældige dyr ud, som skal eksperimentere med at lave bedre biodiversitet”

Mulighederne for at klage er udtømte. Hvilke muligheder er der tilbage for at påvirke måden hvorpå naturnationalparkerne udrulles?

–Det er jo skrækkeligt, at klagemulighederne er udtømte. Vi ser rigtig mange reaktioner lokalt i kommunerne fra den befolkning, der skal bo i nærheden af naturnationalparkerne. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at mange mener, at vi skal have mere natur og mere vild natur. Men måden, man vil udrulle naturnationalparkerne på, kan der sættes et stort spørgsmålstegn ved!

–Vi skal blive ved med at engagere os og søge indflydelse lokalt. Mange ryttere reagerer skeptisk ved hegning og udsættelse af store græssere. Vi véd, hvad det vil sige at omgås store græssere. Vi kender hestes reaktionsmønstre, og vi ved, hvor farligt det kan være. Det er ikke nogen lille ting at gå ind i indhegning. Det vil helt sikkert skabe farlige situationer, og hvem skal tage ansvar for det?

–Derfor er planerne med at skilte med ”Adgang på eget ansvar” i naturnationalparkerne også virkelig katastrofale. Hvis man ikke mener, det er farligt at gå derind, så skal man tage ansvar for de dyr, man udsætter. At de ikke er farlige. Hvis man bare siger ”Det er på eget ansvar, det her” ryger incitamentet til at tage dyr ud, der enten bliver for opsøgende eller udviser aggressiv adfærd. Hele ansvarsproblematikken er simpelthen uafklaret! Det er helt uacceptabelt, at man kan skrive “Adgang på eget ansvar” på statens arealer.

Caroline Seehusen stiller sig også kritisk overfor tempoet i den demokratiske proces for implementeringen af naturnationalparkerne:

–Igen vil Dansk Islandshesteforening gerne understrege behovet for, at der i hvert enkelt etableringsfase afsættes tid til at sikre en ordentlig dialog mellem brugere og myndigheder lokalt. Vi ryttere må kæmpe videre lokalt, søge indflydelse lokalt. Organisere os med andre brugere fx i brugergrupper eller i skovbrugerrådene. Vi skal rykke sammen og kræve fakta som beslutningsgrundlag. Det er også lokalt, der skal søges dialog med politikere men især med Naturstyrelsen, som har den her bundne opgave.

Dansk Islandshesteforening er rede til fortsat at bidrage med viden om hvordan, støtte op om ryttere i området, ligesom Dansk Islandshesteforening fortsat vil bidrage løbende til høringer og indspil i samarbejde med andre med interesse i adgang til naturen, Dansk Ride Forbund (DRF), Danmarks Idræsforbund (DIF), Friluftsrådet osv, forklarer hun:

–Sammen står vi stærkere. Vi følger med i, om lokale forvaltningsplaner – hvad enten de drejer sig om statsskov eller kommuneskove – kommer i høring med lange høringsfrister. Vi bakker op, og vi vil gerne høre fra ryttere og medlemmer, der vil dele erfaringer, eller som ønsker vores hjælp.

– Desuden arbejder Dansk Islandshesteforening også aktivt for at oplyse om vores 40.000 tamme islandske hestes betydning for biodiversiteten i Danmark, afslutter hun.