Græs – det naturlige, sunde hestefoder

Af: Sara Mikkelsen

Foto: Unsplash.com

20 april 2021
Members only
Sundhed

Ja, græs er et naturligt foder for heste, men det er ikke altid sundt. Nogle af de største sundhedsmæssige problemer, vores heste har i dag, er forbundet med indtaget af græs. I særdeleshed med et for stort indtag af græs. Det største problem med græsset er, at det kan udløse forfangenhed.

Ligesom hos mennesker forårsager overvægt hos heste nogle livstilssygdomme, som kan medføre en væsentligt nedsat livskvalitet.

De fleste hesteejere har nok efterhånden hørt om EMS, som står for Equine Metabolic Syndrome. Det er et syndrom hos heste, der har problemer med overvægt, insulin-resistens og forfangenhed.

For 10 år siden troede vi, at heste blev forfangne, fordi de spiste for meget sukker og i særdeleshed fruktan, der er et sukkerstof i græsset, men vi vidste ikke, hvorfor nogle heste på en fold blev forfangne, mens andre ikke gjorde.

I dag ved vi, at hovedparten af de heste, der bliver forfangne har et underliggende problem. Langt de fleste af disse heste lider af enten EMS eller PPID (Pituitary Pars Intermedia Dysfunktion også kaldet Cushing).

Ved begge lidelser er sukkerholdigt græs ofte den udløsende faktor for forfangenhed, men det er lidelsen, der er årsagen til den.

PPID er en sygdom, som især optræder hos ældre heste på over 12 år. Omkring 20 procent af heste over 15 år lider af sygdommen. Der er intet, man som ejer kan gøre for at forebygge at ens hest får PPID.

EMS kan forebygges

I modsætning til PPID kan EMS i høj grad forebygges. EMS forekommer nemlig hos heste, der er kronisk overvægtige og i særdeleshed hos nøjsomme racer. Det skyldes sandsynligvis, at disse heste genetisk er disponeret til at udnytte deres sommergræs særdeles godt, da de kommer fra områder, hvor der på visse tider af året er meget lidt mad.

Kronisk overvægt forekommer hyppigt hos disse heste, fordi vi fodrer dem på den tid af året, altså om vinteren, hvor de under naturlige forhold ville have tabt den overvægt, de har spist sig til om sommeren. På den måde er vi med til, at hestene år efter år kan blive tykkere og tykkere, hvis vi ikke laver restriktioner på deres foderindtag. Det er netop sådanne heste, der kan være i risiko for at få EMS og dermed er i højrisiko for at blive forfangne.

Overvægt og græsningsstrategier

Det er ofte en stor udfordring for hesteejere at holde deres islændere slanke, i særdeleshed i sommerhalvåret, når der er masser af græs. Et dansk studie fra 2015 viste, at en fjerdedel af 254 undersøgte raske islændere i Danmark var overvægtige eller svært overvægtige. Studiet viste desuden, at mange ejere ofte undervurderer deres hestes huldscore, og at hestene dermed er federe, end ejerne tror (1).

Mange bruger restriktive græsningsstrategier i form af tidsbegrænset græsning, stribeafgræsning eller mundkurv for at forhindre overvægt. De senere år er der kommet en smule forskning på området og nedenstående er, hvad vi ved på nuværende tidspunkt.

Tidsbegrænset græsning
Islandske heste på døgngræs æder typisk 25-50 kilo græs i døgnet, afhængigt af individ, græskvalitet og mængde. For nogle heste er det en passende mængde, men for størstedelen af dem, er det alt for meget i forhold til at holde dem slanke. Korter man græsningsperioden er det desværre ikke sådan, at hvis man halverer tiden på græs, halverer man også græsindtaget.

Et amerikansk studie har vist, at heste på græs i tre, seks eller ni timer åd henholdsvis 42 procent, 70 procent og 71 procent af den mængde, de åd på 24 timer. Hestene på græs i tre eller seks timer havde desuden adgang til hø med lav foderværdi i de timer, de ikke var på græs for at forhindre mavesår af de mange timer uden græs. Andre studier har vist lignende resultater (2).

Stribeafgræsning
Der findes ingen studier, der har kigget på stribeafgræsning, men her er græsindtaget afhængigt af mængden, frem for tiden hestene græsser. Det betyder, at hestene som med tidsbegrænset græsning kan sætte tempoet op, men til gengæld kan de ikke æde mere, end de er blevet tildelt. Hestenes indtag afhænger også af, hvor meget græs der er på den nedbidte del af folden. Det nedbidte græs vil ofte have et højere indhold af sukkerstoffer, som kan bidrage til at udløse forfangenhed.

Mundkurv
Studier af ponyer med mundkurv har vist, at anvendte man mundkurv reducerede man græsindtaget med omkring 80 procent (3). Et andet studie har vist at 4 ud af 5 ponyer tog mindre på, hvis de bar mundkurv 10 ud af 23 timer på græs. Imidlertid viste nogle af ponyerne i dette forsøg tegn på ikke at trives med mundkurven (4).

Sikring mod både tomme maver og overvægt

Det er tydeligt ud fra ovenstående, at det kan være en stor udfordring at holde nøjsomme heste slanke. Det er et stort arbejde, uanset om man vælger tidsbegrænset græsning eller stribeafgræsning. Ved begge metoder bør man overveje, hvordan man sikrer, at hestene ikke står med tomme maver i mange timer. Man kan fx supplere med halm eller frøgræs eller fordele græsningstiden/tildelingen af stribegræs ud over døgnet.

Mundkurven, synes jeg personligt, er et godt redskab til rigtig mange heste. På den måde kan de få mange timer på græs, hvilket er godt for deres fødesøgningsbehov, og samtidig minimerer den risikoen for syreskader på mavesækken, når hesten hele tiden indtager små mængder mad. Hestene bør dog ikke gå med den døgnet rundt, da de ikke kan udvise social adfærd som fx gnubning, og der er en risiko for slidskader på mulen.

En god løsning kan være dag- eller natgræs med mundkurv kombineret med jordfold eller løsdriftsstald med stråfoder med lav foderværdi.

Husk altid at tildele vitaminer og mineraler i tillæg til stråfoderet.

Kilder:
1. Body condition score, morphometric measurements and estimation of body weight in mature Icelandic horses in Denmark.

2. Effect of Restricted Pasture Access on Pasture Dry Matter Intake Rate, Dietary Energy Intake, and Fecal pH in Horses.

3. The effect of wearing a grazing muzzle vs. not wearing a grazing muzzle on intakes of spring, summer and autumn pastures by ponies

4. Efficacy of wearing grazing muzzles for 10 hours per day on controlling bodyweight in pastured ponies

 

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Mangler du dit medlemsnummer?
Find nummeret samt den email, der er knyttet til dit medlemsskab ved at følge denne guide.

Relaterede artikler