Græs og forfangenhed

Kostvejlederen: Foråret og sommeren nærmer sig, og snart begynder græsset at spire igen. Dette kan betyde udfordringer for mange heste, specielt overvægtige heste eller heste som tidligere har haft problemer med forfangenhed eller fordøjelsesrelaterede sygdomme.

Sukker i græsset

Græsset i norden er C3 græstyper, og denne græstype trives bedst i et koldere klima og starter med at vokse, når temperaturerne er omkring syv grader celsius og har optimal vækst mellem 16 og 24 grader. Græsset skal bruge brændstof for at vokse, og græssets brændstof er sukker.

For at sikre, at der altid er brændstof på lager, omdannes sukkeret til fruktan, som så lagres i planten til senere brug. Forskellen på sukker og fruktan er, at sukker er meget letfordøjeligt for hestens enzymer i tyndtarmen og optages til blodet som glukose, hvilket samtidigt får blodsukkeret til at stige. Fruktan er en fiber, der fordøjes af bagtarmens mikroorganismer, og det påvirker derfor ikke blodsukkeret.

Overvægt, sukker og insulin

Studier viser, at omkring 50 procent af vores heste betegnes som overvægtige, og insulin-resistens (IR) og overvægt følges ofte ad. Insulin-resistens blev hos hesten opdaget for mere end 40 år siden, men blev først anerkendt for omkring 15 år siden. Siden da er kendskabet til IR blevet større, og der forskes nu mere i omstændighederne omkring IR, som den reelle årsag til forfangenhed. Ved IR ses ofte normale blodsukkerværdier, men forhøjet insulin.

Dette skyldes, at cellerne er mindre følsomme overfor insulin og derfor kræver mere insulin for at glukose kan optages i cellen. Glukose er det vigtigste brændstof, kroppen har, alle celler har brug for det, også de celler der i højere grad anvender fedt i deres forbrænding.

Kapaciteten til at lagre sukker i vævet er begrænset og for undgå mangler, er der udviklet mange forskellige metaboliske bagveje for at omdanne andre næringsstoffer til glukose. Fx kan aminosyrer omdannes til glukose, hvis der skulle opstå glukose-mangel. Hvis cellen bliver resistent overfor insulin, er det sværere for glukose at komme ind i cellen, hvilket kan føre til, at cellen ikke får næring. Når cellen kommer i  næringsunderskud,  begynder kroppen at frigive andre energi- kilder som fx kolesterol og andre fedtstoffer til blodet. Dette sker samtidigt med, at det høje insulinniveau sikrer, at fedt bliver deponeret, og hesten får flere synlige fedtdepoter.
Glykogen-depoterne i musklerne bliver brugt op, og nye bliver ikke dannet, hvilket betyder manglende energi i musklerne, og alternative energikilder bliver taget i brug – også i musklerne. Et højt niveau af insulin i blodet har vist sig at være en direkte årsag til forfangenhed.

Insulin-resistente heste går med konstant forhøjet insulin, og udviklingen af forfangenhed kan derfor være en langsom proces, og i nogle tilfælde kan der gå år, før hesten bliver forfangen. Ofte er det ikke et spørgsmål om, men hvornår det sker.

Symptomer på forfangenhed

Når hesten bliver forfangen, får den store smerter i hovene. Dette kan komme til udtryk som halthed, stivhed eller uvillighed til at bevæge sig. Nogle heste lægger sig ned og vil ikke rejse sig, mens andre stiller sig i en tilbagelænet stilling med forbenene strakt frem og hovedet sænket for at aflaste hovene. Der vil være øget puls i forbenene, specielt de første dage. Lidelsen er så smertefuld, at hesten ofte ikke vil løfte hove, da det gør for ondt at have vægt på det modsatte ben. Har hesten fedtdepoter på nakken, ses det ofte, at kammen er hård og spændt i forbindelse med akut forfangenhed. I det hele taget er hesten så smerteplaget, at den spænder i hele sin krop.

Hvordan håndteres den akut forfangne hest?

Først og fremmest skal dyrlægen tilkaldes, så hesten kan behandles korrekt og få smertestillende. I den akutte fase har hesten store smerter og bør derfor stå på boks eller lignende med blød bund, hvor den kan aflaste hovene. Fodringsmæssigt er det meget vigtigt, at den får det rigtige grovfoder, og at indholdet er kendt. Det er korrekt at reducere foderindtaget til et minimum, men der er en fin grænse mellem at reducere kalorieindtaget og at sulte en syg hest. Find et grovfoder med analyse, som har et lavt energi- og sukkerindhold og tildel minimum et kilo per 100 kilo kropsvægt om dagen fordelt på mange små måltider, så blodsukker og insulin holdes så stabilt som muligt.

Det anbefales ofte, at fjerne kraftfoderet den første tid for at reducere kalorieindtaget, dette er en god idé, specielt hvis kraftfoderet har et højt energi-, sukker og stivelsesindhold. Er det et fiberbaseret foder med lav energi-, sukker og stivelse, så kan det være tilstrækkeligt, at mængden reduceres, og der i stedet tilføres vitaminer og mineraler samt eventuelt ekstra antioxidanter.

Halm kan være et godt supplement sammen med hø til den forfangne hest, dog kan der stadig være korn i akserne, hvilket kan betyde, at halmen har et højt indhold af stivelse.

Referencer

N.P. Karikoski, C.M. McGowan, E.R. Singer, K.E. Asplin, R,-M. Tulamo, and J.C. Pat- terson-Kane. (2015). Pathology of Natural Cases of Equine Endocrinopathic Laminitis Associated with Hyperinsulinemia. Veterinary Pathology. 52 (2) 945-956

 A.W. van EPS and C.C. Pollitt (2006). Equine laminitis induced with oligofructose. Equine veterinary journal.38 (3) 203-208

 P.R. Buff, A.C. Dodds, C.D. Morrison et al. (2002) Leptin in horses: tissue localization and relationship between peripheral concen- trations of leptin and body condition. Journal of Animal Science. 80:2942-2948

 N.J. Bamford, S.J. Potter, C.L. Baskerville, P.A. Harris, and S.R. Bailey. (2019). Influence of dietary restriction and low-intensity exercise in obese equids. 33:280-286.