Arrangørerne bag Landsmót ser ekstra meget frem til det kommende og længe ventede arrangement. Til sommer vil det nemlig på grund af COVID-19-aflysningen i 2020 være fire år siden, at Landsmót blev afholdt sidst. Det foregik i Reykjavík i 2018.
Det flotte baneanlæg ved Hella
Der er store oplevelser i vente, lover Landsmót teamet. Verdens bedste islandske heste og ryttere konkurrerer i tølt-, pas- og gangartsdiscipliner på den legendariske ovalbane ved Hella. Islands flotteste avlsheste bliver bedømt. – Og nogle af landets førende musikere optræder om aftenen i Ridehallen, hvor der er liv og glade dage med andre hestefolk. Du kan desuden shoppe en lang række islandske fødevarer, rideudstyr og en masse andre uundværlige ting i markedsteltene.
Shopping på markedet er en del af arrangementet.
Early Bird – køb billetten i år
Køb din billet nu til Early Bird pris på kr.19.900 ISK for et ugepas (knap 1.100 DKK). Tilbuddet er tilgængeligt indtil udgangen af 2021. Derefter vil den fulde pris være 29.900 (ca. 1.600 DKK).
Landsmót Hestamanna oplyser, at publikummer, der købte billetter online til det aflyste stævne i 2020, kan få dem fornyet her: www.tix.is. Har du en printet billet, er det bare at huske at tage den med!
Er du medlem af Dansk Islandshesteforening men mangler dit brugernavn og adgangskode?
Gå til sporti og log in for at finde dit medlemsnummer