Early-bird Rabat på NM-billetter!

Af: Kristina Christensen

19 januar 2024

Den 8. – 11. august 2024 skal der ske noget helt særligt i Danmark for islandshestefolket – nemlig de Nordiske mesterskaber.

Få en forrygende oplevelse, når de absolut bedste islandsheste fra de nordiske lande samles for at konkurrere inden for Sport og Gæðingakeppni. Det sker over fire sommerdage på Landskuepladsen i Herning og bliver en festlig fejring af styrke, skønhed og den unikke ånd, der kendetegner den islandske hest.

De bedste nordiske islandsheste konkurrerer i en række spændende discipliner. Fra fart, udtryk og power i Gæðingakeppni til elegance og præcision i Sportklasserne T1, T2, 4.1, 5.1 samt pas-discipliner.

Hyg dig og mød nye og gamle venner, der deler en fælles kærlighed til Islandsheste.

Her er unik mulighed for at skabe forbindelser, udveksle viden og og bare hygge og være en del af et skønt fællesskab. På festpladsen vil du finde food trucks, lounge område, fest og musik, legeområde til børnene, DI Talks og shows. Glæd dig!

Hvorfor ikke bare se at få fingre i billetterne allerede nu? Der er Early bird rabat på 10% indtil 1. marts

Køb billetter lige her