Mødets mål er at udvikle rideturisme bl.a. ved at udveksle idéer og erfaringer og inddrage andre interessenter fra lokalt til transnationalt niveau.
Det foregår den 13. september 2022 i Silkeborg og er arrangeret af FITE (Fédération Internationale de Tourisme Équestre).
På dagsordenen er der bl.a. rideturismens sammenhæng med andre typer af turisme og samarbejdet med andre udendørs idrætter og aktiviteter. Mødet handler også om udvikling af landdistrikter, rideruter og grænseovergange til hest i Den Europæiske Union.
Inviteret er institutioner, outdoor-sports-foreninger, interessenter indenfor turisme og landdistrikter og udbydere af rideturisme. Det koster 150 Euro at være med, og der er frokost og aktiviteter inkluderet i prisen.
Læs meget mere om mødet her, hvor der også kommer en dagsorden.