Professorat i ridekunst forlænges: Målet er at undervise bedst muligt

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Jessica Bergström

Members only
31 maj 2022

Den kendte instruktør og rytter, Eyjólfur Ìsólfsson, fortsætter yderligere tre år som adjungerende professor i ridekunst.

Islandske Ìsólfsson har boet i Danmark i mange år, men har en baggrund som lektor på Hólar University College, Island. Han har været islandsmester flere gange og bærer titlen ”Master Trainer” – det højeste trænerniveau i Island.

Endelig har han skabt undervisningsmateriale, og han er en meget benyttet og anerkendt instruktør af islandshesteekvipager verden over.

Treårigt professorat

For tre år siden blev Eyjólfur Ìsólfsson udnævnt til adjungerende professor i ridekunst ved det svenske lansbrugsuniversitet. Siden har han uddannet lærere på uddannelsen og bidraget til udvikling af hippologstudiet på hesteuddanelsescentret Wången.

Ledelsen roser ham for gedigent hestekundskab, evnen til at samtænke og systematisere og for at have en vedvarende nysgerrig tilgang, som er med til at udvikle flere aspekter af skolens hestevirksomhed.

Selv siger Eyjólfur, at dette blot er begyndelsen:

– Det, vi allerede har opnået med lærere og hestene videreudvikles, og de kommende år fokuserer vi på den pædagogiske gerning – at undervise bedst muligt. Det er målet, udtaler han til Wångens nyhedsside.

Islandshestesport vokser i Sverige

Islandshesteridning er den hestesport, der er vokset mest i Sverige de seneste årtier, og med 30.000 individer er racen den tredje største i landet. I takt med sportens udbredelse er der opstået et stort behov for at uddanne ridelærere og trænere. Derfor har der siden 2010 været en islandshestelinje på universitetsniveau på Wången, der ligger i Jämtland.

Kyra Kyrklund er kollega

Det er Hippologenheden på SLU (Sveriges Landbrugsuniversitet), der muliggør finansieringen af professoratet. Ud over Eyjólfur er den kendte dressurrytter Kyra Kyrklund stadig aktiv som professor i ridekunst på hippologuddannelsen.

Kilde: Wangen.se

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Mangler du dit medlemsnummer?
Find nummeret samt den email, der er knyttet til dit medlemsskab ved at følge denne guide.