Rid, træk eller løb en tur med din hest og støt Ukraine

Af: Kristina Christensen

07 marts 2022

 

Lokalklubben Gandur, som fysisk holder til i trekantområdet, har indgået en aftale med sporti.dk om at arrangere en indsamling til Røde Kors i Ukraine.

Det betyder, at du uden gebyr fra Sporti.dk kan støtte Ukraine gennem deltagelse i Gandurs arrangement. Du kan sågar vinde præmier!

Ukraine har behov for din hjælp!

Mens du kan tage i stalden, hente hesten på folden, strigle og hygge i fred og ro, ride en tur eller træne til stævnesæsonen, er der krig i Ukraine. Mange mennesker er drevet på flugt, mange kæmper for at kunne bevare deres hjem. Derfor har Gandur taget initiativ til at støtte Ukraine i den svære situation.

Sådan støtter du indsamlingen

Hvad er mere oplagt end at støtte et velgørende formål, mens man er sammen med sin hest?

For at være med skal du tilmelde dig indsamlingen via sporti.dk.

Rid, træk, løb herefter en tur i det fri eller på banen med din hest – alene eller sammen med andre – iklædt  de Ukrainske farver ”Blå og Gul”.

Tag så et billede eller en lille video på din telefon og  upload det/den i  Lokalklubben Gandurs Facebook gruppe

Der er  sponsorpræmier på højkant til de 3 bedste billeder/ videoer.

  • Vinderne trækkes i uge 12
  • Der er præmier for alle uanset hesterace,  alder og køn.
  • Pris 100,-  Som går ubeskåret til Røde Kors – øremærket til Ukraine.
  • Der rides, trækkes, løbes fra d. 12.3 – 20.3 2022, og der kan tilmeldes til/med d. 20.3.

Alle hesteracer og hesteelskere er velkomne! Du tilmelder dig via link til sporti.dk HER og betaler 100 kr.. for at være med. Pengene går ubeskåret til Røde Kors i Ukraine.