Dimmbrá frá Tjaldhólum afkomskåret i eliteklassen

Af: Kristina Christensen

Foto: Matilde Bøgh

30 august 2025

I DI´s historie er kun 19 hopper blevet afkomskåret i eliteklassen. Derfor er det en stor hæder, når det sker.

Den seneste hoppe til at modtage hæderen er:

IS2000284956 Dimmbrá frá Tjaldhólum, der blev afkomskåret ved Kåring 2 Herning d. 22. juni 2025.

Superhoppen ejes af Freddy Johansen.

Fra venstre: Formand for avlskomiteen i Dansk Islandshesteforening, Eyvindur Hrannar Gunnarsson, Hans Christian Løwe, Dimmbrá frá Tjaldhólum, Christina Johansen og Lillian Johansen.

 

Domsord

Dimmbra stiller til afkomskåring. Der indgår fem afkom i bedømmelsen, tre hingste og to hopper. Afkommene er kåret fra fem år af alder til syv år. Gennemsnitsalder ved kåring er 6,4 år.

Afkommene efter Dimmbra er forholdsvis store, 144 cm i gennemsnit. Hovedet er udtryksfuldt, men nogle afkom har lidt konkav næseryg.

Halsen er velrejst og smidig og med høj mankekam. Overlinje er noget varierende i kvalitet fra middel til noget over middel, oftest med god ryglinje.

Afkommene har gode proportioner og er letbyggede og langbenede. Benkvalitet benbevægelser varierer fra middel til noget over middel. Afkommene har oftest tørre sener, men enkelte kan være lidt udtået. Hovene er endog meget gode, velformede med stærke dragter.

Man og hale er omkring middel. Tølten er er god eller meget god. Den er taktren med store bevægelser og høj aktion. Traven varierer fra middel til over middel, oftest med lette bevægelser. Gallopen er god, med lange skridt og god aktion og langsom galop oftest taktren. Pas ses kun sporadisk og kun et enkelt afkom er bedømt med pas.

Afkommene er meget villige og har stor samarbejdsvilje. Afkommene er velrejste og udmærker sig ved store bevægelser og særdeles god form.

IS2000284956 Dimmbrá frá Tjaldhólum

Byg. 7.7

Rid. 7.82
Total: 7.77 (2005)
F: IS1988186775 – Logi frá Skarði
M: IS1992277120 – Dimma frá Miðfelli.

IS2000284956 Dimmbrá frá Tjaldhólum modtager roset af formand for Avlskomiteen, Eyvindur Hrannar Gunnarsson.

 

Afkom, der indgik i samlingen

Hans Christian Løwe med Míra fra Vivildgård.

DK2010200250 Míra fra Vivildgård                
BYG: 8.33
RID: 7.85
TOT: 8.04

Christina Johansen fremviste Nóri fra Vivildgaard til afkomskåringen.

DK2011100278 Nóri fra Vivildgård   
BYG: 8.14
RID: 8.30
TOT: 8.24

DK2012200649 Skvísa fra Vivildgård
BYG: 7.94
RID: 8.14
TOT: 8.06

Hans-Christian og Jarl fra Vivildgård

DK2017100658 Jarl fra Vivildgård
BYG: 8.25
RID: 7.96
TOT: 8.06

Desert fra Vivildgaard og Hans Christian Løwe.

DK2020100255 Desert fra Vivildgård
BYG: 8.39
RID: 8.01
TOT: 8.14

PÅ Dansk Islandshesteforenings hjemmeside kan du se en liste over afkomskårede hopper gennem tiden.

 

Relaterede artikler