Hvad sker der med forekomsten af mavesår, når man flytter ungheste fra store græsarealer til et staldmiljø, hvor de bliver fodret med wrap?

Det kan Nanna Luthersson nu gøre os meget klogere på.

Hun er født på Island og har altid haft lyst til at bruge sin dyrlægefaglighed på et forskningsprojekt deroppe. Den ambition er hun i fuld gang med at opfylde sammen med en gruppe andre forskere og dyrlæger.

Som specialist i foderets indflydelse på hestens præstation og sundhed har hun stået for og deltaget i flere danske og udenlandske forskningsprojekter omkring mavesår og forfangenhed. Hun har desuden skrevet adskillige faglige artikler om emnerne og holder kurser og foredrag i ind- og udland.

Nanna Luthersson stammer fra Island og er nu med i flere forskellige forskningsprojekter i sit fødeland.

Feltarbejde på islandske hestegårde

For tiden er Nanna Luthersson optaget af hele tre projekter om mavesår, hvor de praktiske undersøgelser foregår på Island.

Det første projekt er netop afsluttet, og forskningsartiklen er offentliggjort i Journal of the American Veterinary Medical Association.

Studiet undersøger, hvad der sker i forhold til forekomsten af mavesår, når man flytter heste fra et liv, hvor de går på store græsarealer året rundt til et staldmiljø, hvor de bliver fodret, håndteret og trænet. 

Mavesår hos udegående heste

Nanna Luthersson fortæller:

­­– Mavesår hos heste har et stort fokus i mit arbejde. Jeg ville gerne undersøge udegående heste for mavesår og se, hvordan det ændrer sig, når de kommer ind på stald.

Valget af Island var oplagt, fortsætter hun:

– Vi har ikke helt de store græsningsarealer i Danmark, som de har på Island, og hesteflokkene deroppe er noget at det tætteste, vi kommer på vildtlevende heste i store flokke.

– De er dog ikke helt vilde. De er ejet af nogen, de har fået ormekur engang eller to om året, og de er blevet beskåret. Men de er vokset op langt fra mennesker og stort set uden management og håndtering, siger hun og tilføjer:

– Det er vigtigt at interessere sig for, hvordan hestes velfærd og sundhed ser ud i naturen. På den måde kan vi få svar på, hvad er menneskeskabt, og hvad ligger i hesten selv eller i samspillet mellem hesten og naturen.

Indkøbt gastroskop blev sendt til Island

Ifølge Nanna Luthersson er det første gang, at det har kunnet lade sig gøre at gastroskopere heste på Island.

Det blev muligt i forbindelse med studiet, fordi en dyrlægestuderende, Úndína Ϸórgrímsdóttir, ville lave en undersøgelse af forekomsten af mavesår som sit afgangsprojekt.

Hun og hendes familie investerede i et nyt hestegastroskop og sendte det til Island. For der må på grund af frygt for smittespredning ikke komme brugt udstyr ind i landet, selv om det er blevet desinficeret.

Úndínas far er beslagsmed på Island, fortæller Nanna Luthersson. Familien kender mange af de hesteholdere og avlere, som forskerholdet kontaktede for at få stablet projektet på benene.

Ungheste kom på stald og blev gastroskoperet

Sammen med Úndína og et par hjælpere var Nanna Luthersson ude på 10 hestegårde for at undersøge 81 3-4-års heste.  De unge heste kom ind fra græs i begyndelsen af oktober. De var alle vokset op på store græsarealer, hvor de gik året rundt med en minimal grad af håndtering.

Hestene, som blev undersøgt, skulle i gang med deres første træningsforløb, som varer otte uger. Her bliver de for det meste sat på stald og vænnet til udstyr. De bliver også gjort ryttervant og redet let.

For at undersøge forekomsten af mavesår ude i naturen  blev de fleste af de unge heste gastroskoperet dagen efter, at de kom ind og havde fastet 12-15 timer.

To undersøgelser med otte ugers mellemrum

Da de otte uger var gået, undersøgte Nanna og hendes team igen hestene med gastroskopet.

–  Vi interviewede også ejerne om fodring, opstaldning og træningsrutiner og kortlagde en række andre parametre som hestenes temperament for at få en idé om sociale faktorer, der også kan påvirke mavesår. Det gjorde vi for, at vi kan udpege risikofaktorer: Hvad er det, der gør, at de får mavesår? Hvad er det, der gør, at det forsvinder, forklarer hun.

Håndtering af unghestene gik overraskende nemt

– Som en sidehistorie oplevede jeg, at selv om de fleste heste ikke var håndteret ud over, at de bare havde fået ormekur, gik det utroligt nemt. Man tænker, at det vil være op ad bakke med de utæmmede heste. Men det var imponerende, hvor nemme de var at have med at gøre. De responderede fint på kommunikationen fra os og de dygtige og erfarne hestemennesker, der hjalp os på gårdene.

Mange islandske 3-4-års heste kommer på stald om efteråret for at blive trænet i ca. to måneder

– Hestene var naturligvis lidt bange, men de var rolige og fornuftige. Det hele gik uden pres ved at bruge de signaler, som man normalt bruger til at kommunikere med heste.

Det virkede nærmest rørende og helt stille og roligt. Jeg havde forventet et helt andet scenarie, siger Nanna Luthersson.

Overraskende høj forekomst af mavesår

Resultaterne af de to gastroskopier overraskede Nanna Luthersson og hendes kolleger.

Da hestene blev undersøgt første gang, var der en forekomst af mavesår i den hvide del af maven på 71,6 %, hvilket omfattede grad  2., 3., og 4., som man betegner klinisk signifikante mavesår.

Nanna Luthersson:

– Forekomsten på 71,6 % hos de unge heste, der kom fra græs, er markant højere end forventet. Det ligger i faktisk samme niveau som hos konkurrenceheste og rideheste under pres.

Det havde hun ikke forventet.

– Forekomsten er overraskende høj. Også sværhedsgraden er høj. 40 procent af hestene med mavesår havde grad 3 eller højere, hvilket er betydelige forandringer.

Miljøændring reducerede antallet af mavesår markant

De mavesårsramte heste fik ingen behandling, men de fortsatte deres nye tilværelse på stald. Her kom de ud nogle timer om dagen, blev fodret med wrap og gjort ryttervante.

I gang med papirarbejdet som en del af undersøgelsen.

Otte uger senere så billederne bogstaveligt talt helt anderledes ud.

– Da vi undersøgte hestene otte uger senere, var forekomsten af mavesår i den hvide del af mavesækken faldet til 25,6 procent, siger Nanna Luthersson og konkluderer:

– Det, at vi ændrede deres miljø gjorde, at forekomsten af mavesår faldt virkelig markant.

Afgørende faktor: Nok grovfoder tre gange om dagen

Hun fortæller, at der var stor forskel på, hvordan hestene helede. Nogle kom sig fint. Andre kom sig mindre fint.

– Hvad øger sandsynligheden for, at mavesår forsvinder, spørger hun og svarer hurtigt:

– Af alle de mange parametre, vi tog i betragtning, var der kun to ting, som blev stående i den endelig model:

·      Hvis hestene fik grovfoder i tilstrækkelige mængder – det vil sige mindst 1,5% af hestens vægt per dag – var chancen 2,5 til 4 gange større for, at de kom sig, end hvis de fik mindre grovfoder.

·      Hvis de fik fordelt grovfoderet på mindst tre udfordringer per dag, var der 18 gange højere chance for, at de kom sig, end hos de heste, der blev fodret færre gange dagligt.

Individuel fodring gør en stor forskel

Nogle få af hestene i forsøget kom ikke på stald. De gik ude i den periode, hvor de blev trænet. Deres chance for at komme sig var markant lavere, end hos dem, der kom på stald.

– Det positive var at komme ind. At komme på stald og få tildelt individuelt foder har stor indflydelse og gør en kæmpe forskel for, om hesten kommer sig.

– Til gængæld er der ikke forskel på, om hestene er i ridning/træning. Træningen af unghestene er så begrænset/let, at det er ikke træningen i sig selv, som vi tror har negativ indflydelse.

Grovfoder er godt

På Island bliver de unge heste bliver nærmest udelukkende fodret med grovfoder, som er wrappet hø.

Fra andre studier om mavesår ved man, at foder, der i høj grad er baseret på korn, er en risikofaktor, fortæller Nanna Luthersson og understreger:

– Stald, grovfoder og lavt eller intet forbrug af kraftfoder med stivelse er en beskyttelse af slimhinden i mavesækken og formindsker derved risikoen for mavesår i den hvide del.

Overraskende at heste får mavesår i naturen

Man kan undre sig over, hvorfor så mange af hestene får mavesår, når de går frit ude i den islandske natur i store flokke og lever af græs. En tilværelse, som er meget tæt på hestens oprindelige og naturlige levevis som frie flokdyr på græssletter.

Det mysterie vil Nanna Luthersson også meget gerne finde et svar på.

Nyt studie: Hvordan påvirker årstiderne heste, der lever ude

– Det er overraskende, at mavesår forekommer i så høj grad hos heste, der går ude. Det er ikke dårligt for heste at gå på græs. Men der er nogle faktorer på visse tidspunkter af året, som gør, at græsset ikke er så godt. Der er nogle faktorer i naturen som betyder, at miljøet ikke altid er optimalt derude.

Derfor er hun nu i gang med et studie på heste, der går ude hele året. Her undersøges ca. 80 heste på fire islandske gårde, som bliver gastroskoperet fire gange i løbet af et år. Forår, sommer, efterår og vinter.

Her forventer forskerne, at det viser sig, at årstiderne – vind og vejr – gør en forskel i forhold til forekomsten af mavesår.

– Vi tror, at de sår vi så, da vi gastroskoperede unghestene i oktober, har noget at gøre med de ændringer, der sker i græsset, vind og vejr. Vi tror, at efteråret har en negativ indflydelse på forekomsten af mavesår. Teorien er, at det bliver bedre om sommeren, når de spiser det gode græs.