Ryttere: Det nye kåringssystem er godt på vej. – Stadig plads til forbedringer

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Matilde Bøgh og Pernille Engsig Eskildsen

19 august 2021

Reviderede krav til ridefremvisning og ændringer i kåringssystemet har været med til at skabe usikkerhed hos nogle avlere og ryttere under forårets og sommerens kåringer. Tølt spørger nogle landets mest erfarne ryttere, hvordan de oplever at vise heste under det nye reglement – og hvordan det kan blive bedre.

Professionel rytter og avler Steffi Svendsen:

Hvordan oplevede du den seneste kåring?

– Inden Kåring 3 i Herning var jeg meget spændt. Men det blev en god oplevelse. Her var det næsten som i gamle dage forstået på den måde, at jeg igen kunne forstå og følge de karakterer, som dommerne gav. Det var igen sjovt at vise kåringsheste, og vi tog derfra med en god følelse.

Steffi Svendsen er professionel rytter og avler. Her viser hun hingsten Desert frá Litlalandi til total: 8,52

Efter årets første kåring udtrykte du på din Facebook-side, at du følte dig frustreret og havde mistet tillid til kåringssystemet. Hvordan er det nu?

– Ja, jeg var forvirret over karaktergivningen til Kåring 1, som var uforståeligt lav og med et hårdt fokus på fejl. Jeg deltog ikke i Kåring 2. For mig er det ikke problemet at den første kåring var dårlig med lave bedømmelser, og Kåring 3 var god med højere bedømmelser. Flere af de heste, som vi viste til Kåring 1 gik i øvrigt op til Kåring 3. Min personlige oplevelse er, at det ikke virker som om, de forskellige kåringskommissioner* har den samme linje i karaktergivningen. Hvordan man løser det, ved jeg ikke rigtigt – færre kommissioner måske?

Steffi Svendsen viser hingsten IS2008187142 Desert frá Litlalandi .

– Det kan føles som et lotteri at fremstille en hest, og det er problematisk for BLUP- og kåringssystemet. Det er heller ikke fair for alle de ryttere og hesteejere, der føler sig usikre på, hvordan den næste kåring bliver. Det kan afholde mange fra at få kåret deres heste.

– Uden en klar fælles linje i bedømmelserne i de forskellige FEIF-lande kan du ikke ved at læse hestens resultater finde ud af, om det er god hest eller ej. Hvis jeg som kunde eller avler også skal tjekke, hvilken kåring hesten blev vist til, når jeg undersøger dens papirer, er det misvisende. Problemet er forstærket efter de nye guidelines kom i brug sidste år.

– Efter Kåring 3 er jeg dog igen fuld af håb for, at systemet bliver stabiliseret, så det bliver ved med at være positivt og sjovt at vise og kåre heste – både for ejere, dommere og ryttere. Vi er godt på vej, men der er nogle ting, der skal justeres.

Hvad tænker du overordnet om de reviderede avlsmål og nye krav til kåringsvisning?

– Jeg har det fint med de nye guidelines. Jeg er enig i mange af kriterierne. For eksempel er det blevet sværere at få 9,0 og derover, og det er helt okay. Målet om heste, der går mere ”uphill,” er også meget positivt. Jeg tror, at det er med til at ændre og udvikle hestene og ridningen på længere sigt.

 Hvad er den største forskel for dig som rytter?

– Som rytter er det blevet mere kompliceret at vise heste pga. de indlagte firewalls, der stiller større krav. Hestene skal have flere skills.

Det betyder, at de har brug for mere træning end tidligere. For mig som rytter er det interessant, og det er stadigvæk sjovt og udfordrende at vise heste – især når hestene får karakterer, som man forventer og forstår.

– Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig, at nogle af de firewalls, der er lagt ind, fx i tølt og galop, bliver diskuteret og måske fjernet. Begge karakterer for tølt (man får karakter for hurtig og langsom tølt, hvor den langsomme tølt ikke tælles med i det samlede resultat, red.) bør tælle med i det samlede resultat, som de gør ved galop. I galop kan det også virke mærkeligt, at vi enten rider meget langsomt eller meget hurtigt.

– Lige nu er det vigtigste, at vi har fælles linje gennem alle kåringerne. Så tror jeg, at resten løser sig.

 Kommer du til Kåring 4 denne weekend?

– Ja, jeg forventer at komme med 2-3 heste

Hvad er nye kåringskriterier og guidelines?

Nye guidelines fra FEIF har sat fokus på at belønne heste, der går velafbalanceret, let og selvbærende. Man har bl.a. ændret kriterier for, hvordan hesten skal vises under rytter. Nogle delkarakterer har fået andre faktorer for, hvor meget de tæller med i det samlede resultat. For eksempel talte bygningsbedømmelsen tidligere 40 procent og ridebedømmelsen 60. De faktorer er nu ændret til 35 og 65.

De opdaterede regler blev vedtaget ved FEIF-konferencen i foråret 2020 og blev taget i brug i 2020-kåringerne. Kriterierne er blevet til blandt andet på baggrund af forskning i, hvordan hestens bygning påvirker dens funktionalitet. Hvordan det foregår på banerne og under kåringen, kan du se i FEIF-beskrivelsen her:

Læs mere om avlsshows 2021 (engelsk).

*Hvad er en kåringskommission?

Til enhver avlskåring af islandske heste er der knyttet en kåringskommission, hvis opgave er at bedømme hestene. En kåringskommission består af tre uddannede dommere inklusiv en dommerformand, som giver karakterer til alle de deltagende heste – både under bygningsbedømmelsen og under ridebedømmelsen. Ved kåringer hvor der er under 30 heste kan man nøjes med to dommere.

FEIF eksaminerer de internationale dommere for at sikre et ensartet internationalt niveau. På verdensplan findes der 29 avlsdommere. De arbejder tæt sammen, blandt andet i kommissionerne, der kan sammensættes fra kåring til kåring på kryds og tværs af dommernes nationaliteter. Avlsdommerne mødes hvert andet år, typisk på Hólar University College i Island, for at få deres opdateret viden om nye regler og retningslinjer. Dommerne er i øvrigt intensivt uddannet i det nye kåringssystem via videoundervisning i løbet af vinteren 20-21.

Uddannede FEIF-dommere:

Danmark: 2 John Siiger Hansen & William Flügge
Norge: 1
Sverige: 2
Tyskland: 3
Holland 1
Island: 20


Professionel rytter og avler Søren Madsen:

 Hvordan oplevede du Kåring 3 ovenpå årets to andre danske kåringer?

– Ligesom Kåring 2 var det en fin oplevelse. Jeg kunne begynde at se en linje i bedømmelserne, som jeg forstod, og nu kan jeg se en logisk måde at bruge skalaen på. Ved Kåring 1 i foråret oplevede jeg en linje, som jeg ikke forstod. Det var frustrerende, at de heste, jeg syntes var gode, blev bedømt med karakterer omkring middel.

Søren Madsen efterspørger mere uddannelse af rytterne i det nye kåringssystem.

– De nye guidelines trådte i kraft i 2020, hvor jeg red ca. 30 heste under dem. Her fik jeg en god fornemmelse af at forstå karaktererne. Det ændrede sig ved Kåring 1 i 2021, hvor jeg følte, at det forrykkede sig. Men jeg har lagt det bag mig og tager Kåring 2 og 3 med videre.

At karaktergennemsnittet går lidt ned, kan jeg fint leve med så længe, at jeg forstår karaktererne og hestens placeringer på skalalen.

Hvad skal der til for, at du som rytter bliver endnu mere dus med det nye system?

– Efter Kåring 2 og 3 er karaktererne som sagt igen blevet mere forståelige. Jeg har en fornyet tiltro til kåringssystemet og tillid til, at det lige så stille kommer tilbage til noget, der ligner normale tilstande. Jeg ved, at det også er svært for dommerne, selv om de er blevet uddannet i reglementet hele vinteren gennem FEIF.

– Rytterne er ikke på samme måde blevet trænet og forberedt. Generelt er der ikke gjort nok for at informere fremvisere og avlere ud over, at vi henvises til dokumenterne med de nye guidelines. Her vil jeg meget gerne have FEIF på banen. Det kan være undervisning i form af eksempler med forklaringer på karakterer. Videoer af den samme hest, der bliver redet i en gangart til hhv. 7,5 og 8,5. – En informativ dialog og fokus på også at uddanne os. Så tror jeg på, at mange frustrationer kan undgås fremover.

Hovedsagen er, at hestene skal have de rigtige karakterer og at linjen i karaktergivningen er ens og forståelig i alle FEIF-landene og under alle kåringskommissioner.

 Hvad er den største forskel for dig som rytter?

– Mange af tankerne og målene med de nye guidelines er rigtig gode. Jeg synes, det er korrekt at belønne den type hest, som markedet ønsker, hvor man kan se talentet til at gå sportsklasser på en ovalbane – man skal se talentet og ikke den færdige sportshest ved de 4-6-års heste.

Men det er blevet sværere og mere teknisk at vise heste. – Det jo burde jo gøres simplere! Det handler i bund og grund om at belønne et talent, som hestefolk med et trænet øje forholdsvis hurtigt kan vurdere.

For mig at se er den største forskel, at heste med et stort talent nu får en kåring, der ligger for tæt på middel på grund af de mange regler og firewalls, der er indført i kravene.

 Vil du uddybe det lidt?

– Vi skal kunne måle og målrette vores avl på en måde, der ikke bliver regler på regler! 4-6-års heste skal vise talent til en kåring og ikke performe, som var de klar til en ovalbane.

Efterhånden er der rigtig meget, man skal udføre under en fremvisning, så nogle gange bliver det mere udførelsen, der bliver bedømt, end hestens talent.

– Det ser ud til, at totalkaraktererne på heste lige over middel og heste, hvis talent er betydeligt over middel, skubbes ind i midterlinjen. De kommer til at ligge for tæt, og flere af de gode heste trækkes ned af firewalls, hvilket er et udtryk som bliver brugt i sportsverdenen, ofte bliver brugt meget regelret. Vi skal have en vis fleksibilitet i skalaen, så reglerne ikke spærrer for, hesten med det store talent og mange plusser ikke får som fortjent, hvis den bliver ramt af en af de mange, nye regler.

Hvordan kommer vi videre?

– En væsentlig ting er at gøre hesteejere og brugere bevidste om, at det vigtigste i en kåringsbedømmelse, er delkaraktererne og beskrivelsen af hesten. Det er faktisk ikke, om hesten har over eller under 8,0.

Derfor må vi gøre op med den kultur, hvor man kun kigger på totalkarakteren og i stedet blive bedre til at aflæse de enkelte karakterer, beskrivelser og kommentarer i hestenes papirer.

–  Fremover kunne jeg også godt tænke mig, at særligt FEIF, som er kilden til de nye guidelines, gør en mere aktiv indsats for at være medvirkende til, at flere heste bliver bedømt i stedet for færre. Jeg er glad for at se, hvordan Dansk Islandshesteforening og DI-AVL gør alt, hvad de kan og kæmper en sej kamp for at få det til at køre på skinner trods store udfordringer fra nye guidelines og corona. Jeg håber derfor, at tiltroen til systemet øges, så lysten til at få hestene vist bliver genoprettet blandt avlerne. Det er mit store ønske, for jeg brænder virkelig for den islandske hest og vores avl.


Professionel rytter og avler Agnar Snorri Stéfansson:

Hvordan oplevede du den seneste kåring, Kåring 3?

Det var en ganske fin oplevelse som de øvrige kåringer. Dommerne var konsekvente, jeg vidste efter mine
ridt, hvilke karakterer, jeg ville komme ud af banen med. Det samme gjaldt i bygningsbedømmelserne, hvor jeg forstod de fleste bedømmelser, og de de fleste heste fik, hvad jeg havde regnet med og forventede.

Agnar driver træningsstalden og stutteriet Gavnholt sammen med sin hustru, Anne Stine Haugen.



Stemningen blandt ryttere og avlere var bedre end ved Kåring 1 i foråret, hvor mange var usikre på det nye
system og måske havde for høje forventninger til hestenes bedømmelser. Nu virker det som om, at folk har
sat sig bedre ind i systemet og har justeret forventningerne lidt ned.

Hvordan oplever du som professionel rytter og træner ændringerne i kåringssystemet?

Jeg prøvede at sætte mig godt ind i det nye reglement sidste år og har fulgt grundigt med. Her har vi
manglet mere information fra FEIF, for i starten skulle man søge alle oplysningerne selv. Der er ingen tvivl
om, at kravene til ridebedømmelser er skærpet, og det er blevet sværere at opnå 9,0 og derover for de
enkelte gangarter. Jeg synes, at større fokus på selvbæring og heste, der går uphill er positivt.

Det er helt i orden, at middelhestene falder lidt igennem, og kun de bedste heste får de højeste karakterer. Ikke alle
heste behøver at gå over 8,0.

Forbereder du hestene anderledes end tidligere?

Jeg forbereder mig egentlig, som jeg altid har gjort i forhold til træningen af hestene inden en kåring. En
forskel er, at jeg nu kun vælger at tage de heste med, som jeg ved er klar til at løbe frem og tilbage med få
fejl på kåringsbanen. Jeg tager ikke længere en hest med, som jeg tror kan gøre det godt. Nogle skal måske
have en måneds træning mere. Jeg prøver også at guide kunderne i det nye system især i forhold til timing
af tidspunkt for kåring og at hestene skal være træningsmæssigt klar.

Hvad ser du som den største ændring?

Der er bare overordnet større krav til fx et 9tal, men det er okay. Jeg er enig i mange af ændringerne.
Men for rytterne gør de en kåringsfremvisning mere kompliceret og teknisk, hvis det hele skal gå op. Til
ridebedømmelsen har vi kun 10 stræk banen. Det er vanskeligt at vise en god femgænger, der skal have
høje karakterer for alle gangarter. Fx skal du vise både langsomt og hurtigt trav, hvis du skal have et 9tal.
Det samme gælder galop og tølt. Du skal ogvise pas mindst én gang. Hvis du er uheldig at tage ned i
krydsgalop, er der et stræk væk.

For at få høje karakterer, er der altså ikke et eneste stræk, der må
mislykkes. Det er mere kompliceret, og hesten skal være virkelig god og veltrænet.

Kravet om at skke på tøjlerne i tølt giver ikke mening for mig. Dommerne bør jo kunne se, om hesten er
selvbærende, uanset om rytteren slækker på tøjlerne i tre sekunder eller ej. Overordnet er målet med
ændringerne godt, men jeg synes, at FEIF bør gøre mere for at informere både ryttere, hesteejere, brugere
og avlere.

Det handler om, at alle fremover bliver bedre til at læse karakterer og dommerkommentarer fra
kåringer. Vi skal også forstå, at en hest med en total på 7,80 også kan være en rigtig god hest.

Med det nye system går vi i højere grad efter gode rideheste, og det er rigtig godt, mener jeg. Heste der
er er letbyggede, langbenede, selvbærende og går op ad bakke med større skridtlængde og god balance i
kroppen, er bare bedre, nemmere og sjovere at ride for alle.

Kommer du til den næste kåring i Herning?

Ja, selvfølgelig, og jeg har sikkert 3 heste med.

I næste uge følger TÖLT op på kåringssæsonen med et interview med formand for DI Avl, Rune Hansen.

Hvad er FEIF breeding committee?

FEIF Breeding Committee kan oversættes til  FEIFs avlskommité. Kommitéen har i øjeblikket fem medlemmer og er organiseret direkte under FEIF´s bestyrelse. Den siddende formand i FEIF Breeding Committee sidder i FEIF´s bestyrelse og hedder lige nu Inge Kringeland. Avlsdommerne er organiseret under FEIF Breeding Commitee.

Virtuelt avlermøde i Dansk Islandshesteforening

Hold øje med kalenderen. I løbet af efteråret vil Dansk Islandshesteforenings avlskomité invitere til virtuelt avlermøde med Islands hesteavlskonsulent Elsa Albertsdóttir, hvor der vil være lejlighed til at drøfte de nye regler.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler