Udsyn og udsigt hos Auðsholtshjáleiga

Besøg på sydislandske avlsgårde

Gunnar Arnarson startede et af Islands første private hesteeksportfirmaer. På enorme vidder tæt på Islands sydkyst driver han og familien avlsgården Auðsholtshjáleiga.

62-årige Gunnar Arnarson og hustruen 62-årige Kristbjörg Eyvindsdóttir har avlet heste med navnet Auðsholtshjáleiga siden 1986. Familien, der også tæller datteren Þórdís Erla og sønnen Eyvindur Hrannar (som nu bor i Danmark), bor på Grænhóll mellem Hveragerði og Selfoss. Her er åbne vidder og enorme græsenge med store flokke af følhopper, hingste i stod og ungheste.

Grænhóll er centret for familiens virksomhed. Her er en stor ridehal og solide staldfaciliteter, hvor Þórdís, der er uddannet ridelærer og hestetræner på Hólar universitet, arbejder med at tilride og træne heste året rundt.

Ejendommen Auðsholtshjáleiga er ikke langt væk. Den ligger en køretur herfra i retning af kysten, og fungerer nu som familiens sommerhus. Det er den, der har lagt navn til Gunnar og Kristbjörgs heste.

Þórdís Erla træner i hallen.

Eksport blev til avl

Gunnar tager imod på svensk iblandet lidt engelsk. Med en god portion erfaring bag sig, venlige øjne og åbne arme fortæller han historien om familiens virksomhed, og hvordan han gik fra at stifte bekendtskab med hesteeksport til at kunne drive både avls- og eksportvirksomhed.

– Vi startede med at drive hestevirksomhed i 1979. Først var det mest træning, skoning, undervisning, konkurrenceridning og visning af avlsheste, som vi hjalp med til at eksportere. I 1986 startede jeg mit eget eksportfirma. I den forbindelse hjalp vi med at eksportere nogle mægtig fine avlsheste til Sverige. Derfor måtte det jo også være godt at avle, tænkte vi.

Og så remser Gunnar og Kristbjörg i fællesskab de hopper op, som de husker tydeligst:

Sprengja frá Ytra-Vallholti, der er mor til Frami från Häringe, Von frá Vendheimar, som er mor til vældig gode hingste i Sverige blandt andet. Viking og Flipi från Österåker. Ja, og hingsten Svalur frá Glæsibær, tilføjer Kristbjörg.

Gunnar fortsætter:

– Derefter startede vi selv med at samle os gode hopper. I dag har vi avlet over hundrede heste, der er kåret i 1. klasse. Heraf 40 hingste i 1. klasse.

Prisbelønnet avl og gamle blodlinjer

Fire af Auðsholtshjáleigas hingste har opnået at vinde VM i avl i deres aldersklasser. Dalvar i 2007, Kjarni i 2009, Arnoddur i 2011 og Andvari i 2015. Auðsholtshjáleiga er seks gange blevet udnævnt til årets avlsgård i hele Island og har været nomineret tretten gange. Hestenes blodlinjer kan oftest spores tilbage til Hrafn fra Holtsmúla, Orri fra Þúfu og Ófeigur fra Flugumýri.

Det var Gunnar, der havde udsynet til at se, at der var forretning i hesteeksport. Før var det en statslig myndighed, der administrerede hesteeksport i Island. Dengang mest med skib. Gunnar var én af de første, der så muligheden i at sende heste med fly ud i verden. Det fortæller han, mens vi kører fra gårdspladsen på Grænhóll ud for at opleve flokken af ungheste. Mens han taler, søger hans øjne ofte ud mod horisonten.

“Det er så vigtigt, at hopperne får masser af kraft og hele tiden har huld til at producere mælk. Derfor er det også vigtigt, at man hele tiden bytter engene ud, så hopperne altid har det bedste græs. Så bliver føllene store og kraftige. Og hopperne holder mælken”

“Vi er lykkelige her i området, siger han og peger ud ad bilens vinduer. Vi er næsten ene her. Det er så utroligt smukt et sted at vokse op for vores heste. Unghesteflokken går på 800 hektar. Vores hopper går med deres føl indtil april. Det er så vigtigt, at hopperne får masser af kraft og hele tiden har huld til at producere mælk. Derfor er det også vigtigt, at man hele tiden bytter engene ud, så hopperne altid har det bedste græs. Så bliver føllene store og kraftige. Og hopperne holder mælken”

Hesteavl og højtider

-Der er to årstider, der er højtider på året for en avler som mig. Om foråret, når føllene kommer, og når unghestene når fireårsalderen og begynder at blive trænet. Så er det interessant at læse dem og se hvilket materiale, der findes i dem, fortsætter han.

Vi er hoppet tilbage i bilsæderne og kører ad bumpede veje, som Gunnar kender så godt. Nu skal vi se følhopperne. På spørgsmålet om, hvad der er avlerens avlsmål, går der 15 sekunder, inden han svarer såre enkelt, at det må være en smuk hest med et godt sind og gode gangarter.

“De får kun det allerbedste. Det bedste hø og de bedste marker. Han nikker han og griner, da han bliver spurgt, om de bliver behandlet som dronninger.

– Ja, for vi avler kun på vores allerbedste 10-12 avlshopper, svarer han”

Han uddyber: Det er vigtigt, at man kan bruge hesten til både avl, konkurrencer, sport, gæðingakeppni og at hesten er en fornøjelse til hobbyridning. En god hest må meget gerne må have x-factor. Være noget for øjet at se på. Vilje og gangarter skal være synlige for den, der kigger på hesten. Det første vi ser efter, når vi skal begynde at træne en ung hest, er, hvor stærk den er. Er den klar til at modtage træning? Både fysisk og psykisk? Unghestene her kommer igennem det samme træningsprogram gennem vinteren, og de fleste vil så kunne vises til en kåring til foråret. Dem, der behøver mere tid, giver vi tid og venter med at vise dem til kåringer året efter.

Hos hopperne – gårdens dronninger

Nu er vi ankommet ved hoppeflokken. De skal have de allerbedste forhold, når det kommer til foder, mener Gunnar som nævnt.

– De får kun det allerbedste. Det bedste hø og de bedste marker. Han nikker han og griner, da han bliver spurgt, om de bliver behandlet som dronninger.

– Ja, for vi avler kun på vores allerbedste 10-12 avlshopper, svarer han.

Familien har cirka 120 heste. Lidt over 200 i sommerperioden inklusive de følhopper, der er på gården til hingst. I år (2018 red.) står blandt andet Sveinn-Hervar fra Þúfu, Víðir fra Enni, Hrafnar fra Auðsholtshjáleigu og Gaumur fra Auðsholthjáleiga til rådighed som avlshingste hos familien.

Den gamle gård

Tilbage i bilen. Vi skal til kysten, synes Gunnar. Vi passerer Auðsholtshjáleiga, der gemmer sig bag et stort sort- og hvidmalet jernskilt.

– Det var jo denne her gård, vi købte dengang i 1979, forklarer Gunnar og peger på ejendommen. Det er så fantastisk at have heste her. Ingen forstyrrelser, ingen trafik. Bare åbent udsyn, siger han og peger ud i landskabet. Da vi stiller bilen på en skrænt med udsigt over kysten, går Gunnars øjne igen på vandring mod horisonten. Han fortæller, at han i sit og familiens firma eksporterer cirka 5oo heste ud af Island om året.

– Kristbjörg og Þórunn, hendes søster, sørger for papirgangen, bestiller dyrlægetjek, booker fly, og så videre. Og så er mine heste helt klar til at komme ud i verden lyder det fra Gunnar.