Professionelle hesteavlere: Det er ingen guldgrube – det er vores livsværk

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Pernille Engsig Eskildsen

04 april 2021
Members only
Tema

Hesteavl og økologisk landbrug smelter sammen:

Du skal kun avle heste, hvis lysten bærer

Det koster fra 50.000 at producere en ridehest, og det er svært at få avlsarbejdet til at give overskud. Til gengæld giver det familien på Stutteri Amhøj noget mere værdifuldt end klingende mønt: Livskvalitet.

– I 2010 havde vi 450 søer i staldene. Samtidig fik vi 4-5 føl om året. Vi kom til et punkt, hvor vi skulle vælge, om vi ville have heste eller grise. Det blev hestene. Nu har vi over 20 avlshopper, to hingste, 120-130 egne heste og 25 pensionærer. Vi har udvidet med ridehal, rytterstue, ferielejlighed, undervisning og turridning. Der er endda en ovalbane på vej, og sidste år satsede vi alt og investerede i en god hingst, Hákon fra Engholm. Det griber om sig, fortæller Bo Juncher, der sammen med sin kone Birgitte Frank og datteren Kirstine Juncher Husum har produceret heste i mere end 30 år.

Laver alting selv

Bo, 63, er økologisk landmand og hesteinteresseret. Han sørger for landbrugsdelen på gården, mens Kirstine, der er 28, læreruddannet og højgravid med sit tredje barn, tilrider og træner hestene. Hun underviser desuden på gården, og sammen med Bo tager hun sig af turridning og opstaldning.

Familien på Amhøj er alsidig og omkostningsbevidst. Her flyder arbejde og familieliv sammen. Her gør man en dyd ud af at kunne lave så meget som muligt selv og optimere produktionen. Men hesteavl er langt fra en lukrativ branche, selv om der kommer mellem 15 og 20 føl om året, og stutteriet solgte 25 heste af egen avl sidste år til de bedste priser længe.

Heste og planteavl er en helhed

– Vi driver 400 ha økologisk planteavl. Derfor har vi masser af plads til hestene, og vi laver alt foderet selv. Det hele hænger sammen, for hestene passer ind som en del af den økologiske planteproduktion, hvor de gavner omdriften af jorden, som er med til at sørge for, at vi ikke udpiner markerne, fortæller Bo, og Kirstine supplerer:

– Vores økonomikonsulent siger hele tiden, at vi ikke tjener nok på avl og salg af egne heste, og det er helt sikkert rigtigt nok. Hvis man kun kigger på den del, er det en dårlig forretning. Men det er vores livsværk. Det er også min fremtid og det liv, jeg gerne vil leve med min familie.

– Det er meningen, at min mand Kenneth Juncher Husum og jeg skal overtage stedet i løbet af de næste tre til fem år. Fremover skal han stå for landbruget, mens jeg overtager det hele med hestene. Vi ved godt, at vi aldrig bliver rige på det her. Men det kan noget andet, som er vigtigere for os. Landbrug, familieliv og interesse. Vi kan godt få alt det hele til at hænge sammen med en fortjeneste, men man skal kun gøre det, hvis lysten bærer, understreger hun.

– Ja, man skal ikke avle heste, hvis man ikke har en passion for det. Men jeg tror på, at det hænger sammen økonomisk for os, fordi vi laver alting selv.

Bygget op fra bunden

Bo ser optimistisk på bedriften, som er en professionelt drevet som en dynamisk helhed, hvor jordbrug og hestevirksomhed understøtter hinanden.

– Med opstaldning, hingst, salg af heste, turridning og undervisning er vi ved at omsætte en million på hestedelen. Nu kommer der også en ovalbane, som med vores opstalderes hjælp – nogle af dem har hjulpet med ansøgninger til fonde – bliver den støttet med 300.000. Vi har selv bygget det her op, og det er vi da stolte af.

Da journalisten spørger: Slag på tasken: Hvad koster det jer at avle og opdrætte en 5-års ridehest, tænker Bo sig godt om.

Ingen guldgrube

– Regnestykket er svært, fordi der er så mange ting, der hænger sammen. Hvad sætter vi for eksempel bedækninger af vores egne hopper til? Vi satsede jo hele butikken og købte en dyr og højtkåret hingst, Hákon fra Engholm, sidste år, som gerne skulle give god avl fremover, tiltrække hopper udefra og være Kirstines ridehest. I år får vi 15 føl efter ham, og det bliver spændende opridser Bo, inden han kommer med et bud:

– Jeg gætter på, at en tilredet hest på fem år står os i omkring 50.000 kroner inkl. moms. Når vi sælger en hest til 50.00, kan det hænge sammen. Den skal selvfølgelig koste noget mere, før vi tjener på den.

Det er ingen guldgrube. Man skal ikke begynde at regne sin egen timeløn ud, og hvis der er én af hestene, der bliver syg eller dør, skal de andre afkom på årgangen ”betale for den.”

Nu koster heste det, som de skal koste

– Lige nu koster gode rideheste som vores fra 60.000 og op. Det synes jeg godt nok er mange penge for en hest. Jeg tror alligevel, at de, som markedet er nu, koster de det, som de bør i forhold til produktionsprisen, siger Bo og bladrer i nogle regnskabspapirer, mens han ryster lidt på hovedet.

– Hænger det sammen? For et par år siden kostede en god ridehest 45.000. Priserne på heste er steget voldsomt, og der er større efterspørgsel. Så det tror vi jo på, at det gør. Jeg kan se i regnskabet her, at sidste år brugte vi 115.000 på dyrlæge plus 118.000 på ”diverse” – det er fx chipmærkninger og bedækningsindberetninger. Der er altså mange udgifter forbundet med hestehold.

Sælger 25 heste om året

Kirstine indskyder:
– Vi sælger omkring 25 heste om året. Vi sælger og rider kun heste af egen avl, for dem kan vi stå inde for.

Vi er meget bevidste om, at det her også er en produktion, der skal optimeres og at det er en forretning. For eksempel snakker vi om, hvor meget tid jeg skal bruge på hver enkelt hest. Om det kan betale sig, at jeg bruger en måned mere på den eller den hest.

Vi justerer også vores salg efter markedet. For eksempel vurderer vi, om det bedst kan betale sig at sælge ungheste lige nu frem for at sælge dem som 5-6-års rideheste, når vi har brugt mange flere timer og haft flere udgifter på dem.

Skal kunne rides uden bekymring

På Amhøj er målet med avlsarbejdet ikke at skabe heste med VM-potentiale, siger Kirstine:

– Jeg drømmer ikke om VM-titler, og vi er holdt op med at se på kåringsbanerne. Vi kårer ikke vores hopper, for det er meget dyrt, men måske kommer vi til at gøre på et tidspunkt. Vi mener, at vi selv kan vurdere og udvælge vores heste, som vi har lært at kende gennem generationer.

For stutteriet ved Fussingø handler om den gode ridehest, der er med til at skabe glæde og tryghed for sin rytter. Det er familiens avlsarbejde og Kirstines uddannelse af hestene med til at sikre:

– Vi udvælger vores avlsdyr efter deres sind, samarbejdsvilje og ridbarhed. De skal gerne være så nemme, at de kan rides til på en måneds tid og videreuddannes derfra. Vi vil ikke have eller avle på følsomme heste, det er slet ikke os. Vores fokus er, at de skal være pålidelige, aktive og fremadgående med gode gangarter. Målet er, at rytteren kan føle sig tryg og aldrig er bekymret på ryggen af en af vores heste, siger Kirstine.

TÖLT TEMA: Hvad koster det at lave en ridehest?

Vi har talt med to vidt forskellige avlere: En hobbyavler, der laver to føl om året på kårede hopper. En professionel avler, der laver 15-25 føl om året på ikke-kårede hopper af egen avl. Hobbyavleren bruger cirka 70.000 på at producere en tilredet ridevallak på 5 år. Den professionelle anslår, at det koster fra omkring 50.000.

Stutteri Amhøj

Gården ved Fussingø Skov tæt ved Randers driver 400 hektarer økologisk planteavl og avl af islandske heste. Stutteriet har to hingste, 20-25 avlshopper og ca. 130 egne heste. I 2021 får Amhøj 20 føl, da nogle af de ifolede avlshopper er solgt. Amhøj drives af familien Juncher Husum, der har haft islandske heste og avlet i + 30 år. Til gårdens hestedel er der desuden opstaldning, salg af heste, ferielejligheder, rideskole og lidt turridning.

Se mere om Amhøj her!

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Er du medlem af Dansk Islandshesteforening men mangler dit brugernavn og adgangskode?
Gå til sporti og log in for at finde dit medlemsnummer

Relaterede artikler