Forebyggelse og behandling af orm hos islandske heste

Orm kan ikke udryddes, uanset hvor meget og hvor ofte man ormebehandler, men man kan begrænse belastningen ved at lægge en plan – en ormestrategi! Uden en plan kan der handles forkert, og det kan få alvorlige konsekvenser.

Alle heste får orm, og heste kan sagtens have en let ormebelastning uden at udvikle symptomer. Bliver ormebelastningen for stor, kan det medføre sygdom, og så skal der handles!

Ormestrategi hænger  nøje  sammen med forebyggelse, fortæller hestefagdyrlæge Klavs Rønn. Han driver sin virksomhed Skovdalens hesteklinik ved Aalborg både som klinik og som udkørende hestepraksis. I forhold til orm hos heste, oplever han hyppigt, at hesteejere beder om en omgang “bredspektret” ormekur én gang om året, gerne i forbindelse med den årlige vaccine. Men helt så simpelt er det ikke at behandle orm hos heste, og med forårets komme, er der god grund til at sætte fokus på emnet.

TÔLT giver her i samarbejde med Klavs Rønn gode råd om, hvordan du planlægger en indsats mod parasitter i din besætning.

Fokus på både hest og fold

Det er forår, og det har overvintrende ormeæg i hestens gødning på marken også opdaget! I de kolde efterårs-  og  vintermåneder har disse æg ligget i dvale på folden, men med forårets komme og med årstidens stigende temperaturer, udvikles æggene over tid til smitsomme, bevægelige og optagelige larver.  Forebyggelse af orm i din hestebesætning kræver derfor BÅDE fokus på forebyggelse i hestens omgivelser OG korrekt behandling med ormekur til hesten.

Hvis man ikke er opmærksom på hestens omgivelser dvs. foldenes beskaffenhed og staldhygiejne kan tilfældig behandling med ormekure være et middel, der i bedste fald slukker en ildebrand fortæller Klavs Rønn.

Han gør opmærksom på, at en god ormestrategi er lig med:

• Forebyggelse af parasitbelastningen i hestens omgivelser
• Analyse af hestens behov for behandling (ved ægtælling, larvedyrkning, blodprøve og spytprøve)
• Korrekt og målrettet anvendelse af ormemiddel for at undgå resistens

Resistens

Ligesom bakterier kan udvikle resistens over for antibiotika, kan hestens parasitter også blive resistente over for ormemidler. Det betyder, at medicinen ikke længere kan slå ormene ihjel. Hvis der er resistens over for én type ormemiddel, kan man forsøge at skifte til en anden type. Men hvis man ikke anvender de rigtige midler og på den rigtige måde, risikerer man at ende i en situation, hvor ingen af produkterne på markedet på sigt virker mere. På verdensplan er der allerede fundet resistens mod de fleste ormemidler til hest, og resistens forsvinder ikke igen!

Resistens kan altså medføre, at din hest ikke kan behandles effektivt, når den bliver syg på grund af orm. Man kunne så håbe, at der bliver udviklet helt nye og mere effektive midler, men der er ikke udsigt til, at der kommer nye ormemidler på markedet foreløbigt. Derfor er det meget vigtigt at bevare effekten afde tilgængelige ormemidler så længe som overhovedet muligt. Det kan du være med til, ved at have en god plan for behandlingen imod orm i dit hestehold.

Forskellige ormetyper

Basal viden om de hyppigste og “farligste” typer af orm, der optræder hos heste er vigtig, da viden danner grundlag for handling.

Cyathostomer, kaldes populært tarm-orm, og findes i alle heste. Men hvor god den enkelte hest er til at modstå smitten varierer ud fra hestens naturlige immunitet og især smittepresset. Der kan i samme besætning være stor forskel på, hvor mange orm, den enkelte hest har. Derfor er det nødvendigt at få foretaget en såkaldt ægtælling på enkeltdyrsniveau hos sin dyrlæge, for at kunne konstatere ormepresset.

Blodorm er i familie med cyathostomerne, men det er ikke muligt at skelne æggene fra hinanden ved en ægtælling under mikroskop. Derfor er det nødvendigt at lade æggene klække til larver for at kende forskel. Dette kaldes larvedyrkning. Blodorm er væsentligt farligere end cyathostomerne, selv når der kun er få orm til stede i hesten. Det er dokumenteret, at ca. 3-5% af alle heste er inficeret med blodorm.

Spolorm findes  særligt  blandt  ungheste, da ormene overvejende inficerer heste i 1-2 års alderen, hvorefter hesten har udviklet en naturlig immunitet. De kan formere sig meget hurtigt og nemt nå et antal, hvor de er til fare for hestene. Spolorm er op til 40 cm. lange og på tykkelse med en blyant, så der skal kun relativt få orm til at blokere for tarmpassagen hos eksempelvis føl. Dette kan også være et problem, når føllet får ormekur og skal udskille de døde orm. Ikke sjældent dør føllet. I forhold til spolorm skal man være opmærksompå hestens omgivelser, da spolorm smitter ved ringe renholdte og uhygiejniske staldforhold.

Bændelorm er en parasit, der ofte sidder tæt ved hestens blindtarm, og er meget almindeligt forekommende i danske heste- besætninger. Den giver symptomer som nedsat trivelighed og præstation samt kolik. I værste fald kan hesten dø. Bændelorm har en mellemvært, kaldet pansermiden, der findes på folden.

Set udfra skemaet giver det god mening at lave en individuel ormestrategi tilpasset din besætning, fordi der skal tages højde for flokkens aldersfordeling og ægtællingsresultatet af hver enkelt hest.

Føl bør behandles mod spolorm når de er ca. 4 mdr. gamle og 2-3 gange årligt i månederne fra april til oktober indtil de er 3 år. Unge heste op til 3 års alderen er særligt modtagelige for orm, da unghestene gennemgår en immunitetsudvikling.

At lægge sig en ormestrategi betyder derfor, at selve behandlingen skal målrettes den type orm, der findes i besætningen ved ægtælling – sammenholdt med besætningens alderssammensætning. At undlade at analysere sin hests behov ved ægtælling er som at behandle i blinde.

Blodorm

Blodorm skal have særlig opmærksomhed, fordi blodormen er speciel i kraft af, at den vandrer fra tarmkanalen ind i de blodkar, der forsyner tarmen med blod. Den forsnævrer karrene, hvorved blodtilførslen til tarmen nedsættes ofte med uoprettelig skade til følge.

Konstateres der blodorm ved såkaldt enkeltdyrs-diagnostik (larvedyrking) er der særlig grund til at være på vagt, især blandt islandske heste, der oftest går i flok. For observeres der blodorm i en besætning, skal alle heste, der deler fold med den inficerede hest, nemlig behandles mod blodorm.

Gødning fra flere heste kan eventuelt undersøges i en samlet prøve, en såkaldt poolet prøve. Det betyder, at man samler gødning fra to-tre heste ad gangen til analyse.

I den idéelle verden bør heste som ved ægtælling har mange æg i gødningen (kaldet højægudskillere) få kontrolleret en gødningsprøve 14 dage efter behandling for at tjekke for resistens. Højægudskillere kan sagtens være en flot hest med et godt immunforsvar, der ligger højt i ægtællingen, men denne type hest belaster folden markant med høj ægudskillelse, og heste med et dårligere immunforsvar, og som æder tæt på gødningen på marken betaler prisen.