Hvordan indrettes læskure til islandske heste mest optimalt?

Af: Kristina Christensen

Foto: Adobe Stock

01 marts 2019

Hvordan indrettes læskure til islandske heste mest optimalt?

Går du i forårsbyggetanker? Måske trænger markens læskur til en kærlig hånd ovenpå vinteren? Eller måske skal du opføre et nyt?
Der er hjælp at hente i dansk forskningsprojekt.

 

Det er ikke ligegyldigt, hvordan du indretter et læskur til dit islandske hestehold. Det understreges i en internationalt publiceret videnskabelig artikel. Et forskerteam med lektor Janne Winter Christensen fra Aarhus Universitet i spidsen slår blandt andet fast, at antallet af indgange spiller en stor rolle for hver enkelt hests adgang til foder og tørt leje.

Forskning i indretning af læskure beregnet til hold af den islandske hesterace er minimal. Det var baggrunden for undersøgelsen, der ønskede at stille skarpt på islandske heste, som er udegående døgnets 24 timer under danske forhold.

Under overskriften: ”Hvilken effekt har læskurets design ogindretning på islandske hestes anvendelse i vinterperioden” ønskede forskerne at kaste lys over, hvordan man mest hensigtsmæssigt indretter et læskur til den islandske hesterace.

Måler stresstilstanden

I dansk lovgivning stilles der ingen krav til indretning af læskure til islandske heste. Uhensigtsmæssige adgangsforhold og en mindre optimal indretning vil derfor kunne betyde, at ikke alle i en flok er sikret adgang til foder, vand, læ og tørt leje, som er et krav i lovgivningen for hold af udegående heste.

Forskernes fokus rettede sig mod at undersøge to forhold. Dels hvilken betydning antallet af indgange til læskure og dels læskurets indretning havde for hestens brug af skuret. Svaret ville forskerne finde ved at indsamle afføringsprøver og måle mængden af stresshormonet kortisol i hestenes afføring. En stigning i hestens kortisolniveau ville kunne påvise en stresstilstand i hesten.

Én eller to indgange?

32 islandske heste indgik i undersøgelsen. Hestene blev sat sammen i otte grupper på hver fire heste. Hver gruppe havde adgang til et læskur på 30 kvadratmeter. Første del af undersøgelsen varede fem uger og blev gennemført i månederne december og januar. Her havde forsøgsgrupperne adgang til et læskur med enten én eller to indgange.

I den følgende del af undersøgelsen på tilsvarende fem uger, denne gang i januar og februar, blev alle læskure nu indrettet med to indgange. Desuden blev halvdelen udstyret med en skillevæg indeni læskuret. For at kunne observere, måle og påvise hestenes brug af læskuret anvendte forskerne infrarøde kameraer placeret indvendigt. Desuden indsamlede de afføringsprøver ugentligt i de sidste tre uger af hver undersøgelsesperiode.

Søjlerne viser de otte forsøgsgruppers brug af læskurene. De gule søjler viser grupper med adgang til læskure med to indgange. De hvide søjler viser grupperne med kun en indgang. Brugen af læskurene blev målt ved hjælp af vildtkameraer, som var opsat inde i skurene og tog et billede hvert 10. minut. Det vil sige, at forskerne havde flere tusinde billeder per gruppe. Efter forsøgsperioden registrerede man ud fra disse billeder, hvor mange (og hvilke) heste, der var inde i skurene. Søjlerne illustrerer, hvor stor en procentdel af billederne hvor der var mindst en hest inde i skuret i hver af de otte grupper. Som det ses af grafen, blev læskure med to indgange brugt hyppigst. Gruppe 3 brugte læskuret mest, idet der på cirka 25 procent af alle billederne var mindst en hest inde i skuret. Derimod brugte gruppe 7 læskuret meget lidt. Her er der kun en hest i læskuret på under fem procent af billederne.

 

 

Søjlerne viser den gennemsnitlige forekomst af rester (metabolitter) fra stresshormonet kortisol i hestenes gødning. Igen er forsøgsgrupper med adgang til læskure med to indgange markeret med gul. Der ses altså en markant større forekomst af stresshormoner hos de heste, der kun har adgang til læskure med én indgang.


Adgangsforhold har afgørende betydning

Forskerne fandt, at de forsøgsgrupper, som havde haft adgang til et læskur med to indgange, brugte det væsentligt mere end gruppen med kun én indgang. Desuden påviste forskerne, at hestene i forsøgsgrupperne med kun én indgang havde et signifikant øget antal af stresshormoner i deres afføring.

I forhold til ændringer i den indvendige indretning, altså ved tilføjelse af skillevægge, influerede disse hverken på hestenes brug af læskuret eller på niveauet af målte stresshormoner.

Forskerne fandt i begge studieperioder, at læskurene hovedsageligt blev brugt om natten, og at den daglige gennemsnitstemperatur havde en betydning for hestenes brug af læskuret. Faldt temperaturen til under nul grader, øgedes hestenes brug af læskuret.

Forskernes konklusion fremstår klar i undersøgelsen. Der er videnskabeligt belæg for at adgangsforhold har afgørende betydning for islandske hestes brug af læskure i vinterperioden.

Herunder at to indgange utvivlsomt har betydning for hestenes lyst til at gå ind i læskuret og dermed for dens mulighed for at få ad- gang til foder, læ, tørt leje og vand.

Kilde: Janne Winther Christensen

Relaterede artikler