Denne dugfriske undersøgelse viser bl.a., at heste, der har adgang til skure/bygninger viser statistisk signifikant mindre insektrelateret adfærd (f.eks. halepisk, hovedryst, nappen, stampen) end heste, der ikke har adgang til indendørs områder.

Janne Winther Christensen skriver her om hendes forsøg.

Blodsugende plager

Artsrigdommen af insekter er generelt er faldende. Men flere af de arter, der lever af og omkring vores husdyr klarer sig godt. Mange hesteejere oplever derfor, at deres heste er generet af insekter på folden om sommeren.

Det er primært de blodsugende insekter som klæger, myg og mitter samt de æglæggende bremser, der generer hestene (se denne artikel med fakta om insekter). Det kan i nogle områder være så belastende for hestene, at man vælger at sætte dem på stald. Det er selvfølgelig vigtigt for hestes velfærd, at de har adgang til fri bevægelse og social kontakt med andre heste på fold så stor en del af døgnet som muligt.

Mange hesteejere forsøger med insektspray, dækkener og masker at holde insekterne på afstand. Disse midler har dog visse ulemper. De har enten kortvarig effekt, indeholder gift eller kræver hyppigt tilsyn (f.eks. dækkener og masker, som også kan være generende for hesten).

Insekter lugter og ser sig frem til hestene

Løsningen kan være at give hestene adgang til et læskur eller anden bygning, da de bidende insekter typisk ikke følger med ind. Insekterne tiltrækkes i første omgang via hestenes lugt. Derefter bruger de synssansen til at lokalisere hesten, og de har sværere ved at lokalisere heste, som står inde. ‘

Jo mere lukket skuret/bygningen er, desto mindre er risikoen for, at de bidende insekter følger med ind. Man skal dog være opmærksom på, at heste ofte undgår lukkede rum. Skuret/bygningen bør derfor enten have en bred indgang eller helst flere indgange. Med flere indgange kan man undgå, at en hest med høj social status blokerer indgangen for de andre heste.

Insektbelastningen kan reduceres væsentligt ved at give heste adgang til et skur, lade eller stald. Det sker, fordi de mest generede insekter ikke følger med ind, hvorimod f.eks. ikke-bidende fluer kan opholde sig i stort antal i stalde. Disse generer dog ikke heste i samme omfang som de blodsugende insekter.

Forskning: insektbelastning hos to grupper af heste

I et forskningsprojekt undersøgte vi insektbelastningen hos grupper af heste, der havde adgang til et skur/bygning, i forhold til grupper af heste, der ikke kunne gå ind. Grupperne bestod af varmblodsheste, islændere, shetlandsponyer og arabere og var balanceret i forhold til forsøgsspørgsmålet (42 heste i alt, 3-5 pr gruppe).

Dvs. at der inden for samme område både var grupper, der kunne gå ind, og grupper der ikke kunne gå ind. Racerne var ligeligt repræsenteret på begge behandlinger. Vi estimerede insektaktiviteten en dag pr. uge ud fra fangsten af klæger i de såkaldte H-traps.

Fangsten blev indsamlet den følgende morgen, hvor insekterne blev lagt i sprit, for senere at blive kategoriseret og talt på laboratoriet.

En klæg er landet på den sorte plastikbold. Når klægen ikke kan bide hul i overfladen, vil den typisk lette opad og blive fanget i plastikhætten og til sidst i plastikbeholderen øverst på fælden.

En af de største døgnfangster i H-trap fælden i løbet af forsøgsperioden.

Fangsten fra fælderne sorteres og tælles i laboratoriet.

Adgang til skur

Vi fandt, at heste, der har adgang til et skur/bygning, viser væsentlig mindre insektrelateret adfærd i forhold til heste, der ikke kan gå ind (se Figur 1).

Insektrelateret adfærd er f.eks. halepisken, hovedrysten, nappen, sitren med huden, ryst af hele kroppen, stamp med forben m.v.

Heste, der kan gå ind, har desuden en lavere stigning i stresshormonet cortisol i deres spyt på dage med høj insektaktivitet. Koncentrationen af cortisol i spyttet er et akut mål for belastning. Koncentrationen i gødningen er et mere groft mål, der kan indikere længerevarende belastning.

Vi fandt ikke forskelle i niveauet af cortisol i hestenes gødning i denne undersøgelse.

Figur 1. Heste, der havde adgang til skure/bygninger (mørkegrønne søjler) viste statistisk signifikant mindre insektrelateret adfærd (f.eks. halepisk, hovedryst, nappen, stampen) end heste, der ikke havde adgang til indendørs områder (lysegrønne søjler) på de dage, hvor vi fangede flest insekter (høj 1 og høj 2). Det skyldes, at de blodsugende insekter (f.eks. klæger) er mindre tilbøjelige til at følge efter hestene ind i skure og bygninger.

Heste søger mest ind på varme dage

I en anden undersøgelse målte vi, hvor ofte heste, der har adgang til skure/bygninger, opholder sig indendørs.

Ved hjælp af vildtkameraer opsat inde i skurene/bygningerne registrerede vi, hvor mange (og hvilke) heste, der var indendørs hver halve time døgnet rundt i 8 uger (midt juni – midt august).

Dvs. at vi gennemså i alt 2.688 billeder pr. gruppe. Vi fandt, at hestene var mere inde på varme dage, og mindre inde når det blæste eller regnede. På varme dage ændrede hestene rytme i deres brug af skure/bygninger, og opholdt sig mere indendørs midt på dagen (se Figur 2).

Brugen af skure var desuden højere på dage med høj insektaktivitet (dvs. de dage hvor vi fangede mange insekter i fælderne).

Forskellig brug af skurene

Brugen af skure varierede meget mellem grupperne, hvilket kan skyldes indgangsforhold og størrelse af skuret samt de sociale forhold i gruppen.

I den gruppe, der indeholdt sig mest indendørs, var der mindst én hest inde på 55% af billederne. Resultaterne viste dog også, at i halvdelen af grupperne skete det kun sjældent, at alle hestene opholdt sig indendørs på samme tid (ca 1 % af billederne).

Vi kunne ofte spotte de resterende hesten udenfor indgangen. Det tyder på, at skurdesignet ikke var optimalt i forhold til at sikre adgang for alle heste i gruppen. Den gruppe, der havde den højeste registrering af billeder, hvor alle heste i gruppen var inde samtidig (19,7% af billederne), havde adgang til en bygning med tre indgange og > 9 m2 pr hest til rådighed indendørs.

Vi kan dog ikke ud fra denne undersøgelse konkludere hvilke forhold, der bedst sikrer alle heste i en gruppe indendørs adgang. Det kræver en mere omfattende undersøgelse.

Anbefaling: fri adgang til skure i sommerperioderne

I denne undersøgelse var der på tværs af alle grupper mindst en hest inde på 35% af alle billederne. I en tidligere undersøgelse af islandske hestes brug af skure i vinterperioden var mindst en hest inde på gennemsnitligt 10 og 30% af billederne i to forskellige forsøgsperioder.

Selvom de to undersøgelser ikke er direkte sammenlignelige, da der f.eks. indgik flere racer i sommer-undersøgelsen, tyder det på, at heste med fri adgang til skure/bygninger anvender dem mindst lige så meget om sommeren som om vinteren.

Vigtigt at heste kan gå ind i skumringstiden

Det kan derfor anbefales at give heste fri adgang til skure/bygninger i sommerperioden. Det er særligt vigtigt i dagtimerne samt i skumringen, hvor de bidende insekter er aktive. Det optimale design af skure er ikke klarlagt, men tidligere undersøgelser tyder på, at antallet af indgange har betydning for hestes brug af skure, og at brugen øges markant ved to indgange frem for en.

Figur 2. Hestenes brug af skure/bygninger var højere på de varmeste sommerdage end på de mere kølige sommerdage (gennemsnit af de syv varmeste (lyseblå) og syv koldeste dage (mørkeblå)). Det var særligt midt på dagen, hestene gik ind, hvilket sandsynligvis sker for at slippe væk fra insekter. Det er mindre sandsynligt at hestene brugte skurene for at komme i skygge, da alle grupper havde mulighed for at søge naturlig skygge udendørs (under træer mv.), og vores temperaturmålinger viste, at skurene ofte var varmere end udenfor.