Uddannelseshjørnet – Træningspyramiden

Af: Astrid Skou

Foto: Henrik Bjerregrav

01 maj 2019
Members only

Uddannelseshjørnet

I uddannelseshjørnet tager Astrid Skou fat i relevante emner om uddannelse af vores islandske heste og os selv som omdrejningspunkt. For at gøre os klogere på at træne vores heste på hestens præmisser og ruste os til at træffe vigtige beslutninger om uddannelse og træning på et så kvalificeret grundlag som muligt.

Astrid fokuserer denne gang på træningsskalaen udviklet specifikt til den islandske hest og sætter pastræning ind i den kontekst.

 

Mette Mannseth, cheftræner på Hólar blandt mange andre meritter, afholdte i februar 2019 en rigtig spændende clinic med fokus på træningsskalaen og ridehestens træning og opbygning med udgangspunkt i denne skala. Der findes reelt set rigtig mange forskellige træningsskalaer udviklet af ligeså mange forskellige trænere. Ofte knytter de sig i en eller anden grad specifikt til den disciplin i ridesporten, som udvikleren selv er aktiv indenfor. Den skala, som Mette arbejder ud fra, er ingen undtagelse. Den er udviklet på Hólar og er specifikt udviklet med den islandske hest for øje, hvor øverste trin er frit tempo i stedet for den klassiske skalas samling.

Dynamisk skala

Træningsskalaen består af otte trin og er illustreret som en pyramide, hvor første trin er det nederste trin. Derefter arbejder man sig opad i pyramidens mange lag i takt med, at hesten bliver ældre, stærkere og mere uddannet.

Det første lag er også det bredeste lag – så at sige det fundament som resten af pyramiden skal balancere ovenpå. Fundamentet og forudsætningen for al videre uddannelse for hesten er, at den er rolig, afslappet og fokuseret.
Først derefter kommer elementer som fremadtænkning, fleksibilitet, ligeudretning, bæring, kraft, samling og til slut frit tempo.

“Fundamentet og forudsætningen for al videre uddannelse for hesten er, at den er rolig, afslappet og fokuseret”

Skalaen skal ikke ses som en fuldstændig trinvis opskrift, men derimod som en dynamisk størrelse, man som træner kan have i baghovedet i alt, hvad man laver med hesten.

Hvis man følger skalaen, sikrer man, at forudsætningerne er til stede hos hesten, før man går videre til næste trin. For eksempel at hesten er løsgjort, før man begynder at samle den, og at den er rolig, før man begynder at ride ved høj og krævende fart. Samtidig spiller elementerne sammen, og det kan fx være nødvendigt at have fokus på fremadtænkning og fleksibilitet som en måde at få hesten rolig på. Træningsskalaen er således en illustration af målet for hestens uddannelse, men også en retningslinje i den daglige træning ved forskellige øvelser og i de forskellige gangarter.

Træningsskalaen her er udviklet på Hólar og er specifikt udviklet med den islandske hest for øje, hvor øverste trin er frit tempo i stedet for den klassiske skalas samling.

Afmystificerer pas-disciplinen

I marts måned 2019 kom Þorsteinn Björnsson, kaldet Steini, og afholdt DI Paskursus endnu en gang. Han var her første gang i oktober, og der blev straks efterspurgt et opfølgende kursus inden konkurrencesæsonens start. Der var 12 deltagere på kurset, hvor to hele dage var viet til praktisk pasundervisning fordelt på enkelt- og holdundervisning samt teoretisk undervisning bygget op omkring videogennemgang fra dagens træning.

Steini arbejder, ligesom Mette Mannseth, til dagligt på Hólar. Her varetager han en bred vifte af undervisning på alle årgange, men han er særligt entusiastisk, når det gælder pastræningen.

Steini er god til at afmystificere pasdisciplinen. Med træningsskalaen i baghovedet bygger han træningen af passen op på lige fod med de øvrige gangarter. Han ser ikke problemerne, men ser i stedet mulighederne for forbedring.

Få styr på krop, tempo og retning

Som med al anden træning handler også pastræningen om, at man som rytter kan styre tempo, retning og gangart – i nævnte rækkefølge. Mange udfordringer stammer fra, at rytteren fokuserer for meget på gangartstræningen, inden der er kommet ordentligt styr på tempo og retning.

Kontrol af tempoet er bygget op omkring hestens forståelse for den fremaddrivende og anholdende hjælper og al finjusteringen derimellem. Kontrol af retning drejer sig om, at rytteren har kontrol over hestens ben og skuldre. Når disse elementer er på plads, er gangartstræningen lettere at tilgå. Derfor er gangartstræning i høj grad bygget op omkring træning af netop kontrol over tempo og retning.
Dette er også gældende for pastræningen. De værktøjer, som rytteren har til at få styr på tempo, retning og gangart, er hjælperne i form af sæde, ben, tøjler med mere.

“Gennem operant betingning kæder vi vores hjælpere til bestemte signaler, som får hesten til at udføre den ønskede handling. Derfor handler ridningen i høj grad om, at rytteren har styr på sin egen krop”

For hesten handler det om at lære at sammenkoble et signal med en respons gennem operant betingning. Med vores hjælpere lægger vi et bestemt tryk på hesten, som hesten lærer at svare med en bestemt handling, hvorefter presset lettes. Gennem operant betingning kæder vi vores hjælpere til bestemte signaler, som får hesten til at udføre den ønskede handling. Derfor handler ridningen i høj grad om, at rytteren har styr på sin egen krop.

Også for unge heste

Steinis tilgang til pastræningen er, at den sagtens kan påbegynde på et tidligt stadie i forhold til træningsskalaen.

De første trin er at lære hesten at være rolig og afslappet i galop-tølt overgange for at lære hesten de første signaler til paslægning, og samtidig lære den, at den ikke har nogen grund til at spænde op. På denne måde kan den unge hest sagtens tage de første spæde skridt i passen uden stress og spænding. Når hesten har lært signalerne at kende, kan man begynde at ride med mere kraft og fart.

Jo mere kontrol vi har over hesten, des højere fart kan den komme op på. Til sidst er den kommet op i pyramidens top – træningsskalaens øverste trin.

Alle heste er dog forskellige, og det arbejde, som skal lægges på de andre trin i skalaen, er lige så varieret for pashesten som for alle andre heste. I pastræningen handler det om at starte med at træne i omgivelser, som kan yde støtte til at lære hesten at forstå signalerne.

Steini starter oftest træningen i ridehallen, hvor støtte fra ridehallens vægge hjælper hesten til at forstå retningen og rytteren til at holde styr på hestens ben. Når hesten begynder at forstå signalerne bedre, og rytterens kontrol over tempo og retning øges, kan man lettere flytte træningen ud i andre omgivelser – så at sige udvide comfort-zonen.

Pas efter træningsskala

Den unge hest skal, ud over at forstå signalerne, ofte opbygge en vis tro på, at den godt kan flytte benene på en ny måde. Det kan være rigeligt at belønne for få skridt pas i begyndelsen. På denne måde kan man bevare hesten afslappet og undgå at gøre pastræningen til en stressfaktor. Efterhånden som hesten bliver ældre, smidigere og stærkere kan distancen, farten og kraften øges. Træningen kommer i højere grad til at ligge i finjusteringer. Jo mere kontrol vi har over hesten, des højere fart kan den komme op på. Til sidst er den kommet op i pyramidens top – træningsskalaens øverste trin.

Paskurset med Steini bød på mange spændende guldkorn og en positiv måde at tilgå træningen af hesten på. Den gennemgående røde tråd, som al undervisning byggede på, var, hvor den pågældende hest uddannelsesmæssig befandt sig på træningsskalaen. Alt efter dette niveau blev undervisningen tilrettelagt, så hest og rytter kunne arbejde sig videre op i pyramidens lag.
Så længe hesten gik roligt til opgaven, var forudsætningerne for læring til stede. Hestene, som deltog, var alle forskellige og havde meget forskellige udgangspunkter, men alle flyttede de sig langt i løbet af kursets to dage.

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Mangler du dit medlemsnummer?
Find nummeret samt den email, der er knyttet til dit medlemsskab ved at følge denne guide.

Relaterede artikler