Hvad er det tegn på, når hesten gaber, tygger og slikker? Hvordan kan videnskaben hjælpe os med at forstå og reagere på hestens adfærd, så vi opnår en effektiv og velfærdsorienteret træning?  

Først når vi bliver bevidste om hestens behov og adfærd, kan vi lave ændringer i vores tilgang og derved sikre hestens velfærd, sagde Janne Winther Christensen i sit oplæg ved Dansk Islandshesteforenings generalforsamling i slutningen af 2023.

TÖLT samler op på hendes budskaber med to artikler. Den første, der handler om konfliktadfærd,  kan du læse her

Fysiologiske målinger af stress hos heste

At forstå hestens reaktioner og justere træningen i overensstemmelse med hestens behov er afgørende for at kunne træne på hestes præmisser. Hvis træningen ikke fungerer, og hesten oplever frustration eller smerte, kan det føre til stress.

Derfor er det vigtigt at kunne måle de fysiologiske parametre, der indikerer stress hos heste, indleder Janne Winther Christensen, og forklarer, hvordan videnskaben hjælper med at måle stressindikatorer hos heste.

­–Når vi måler stress i forskningsprojekter med heste, fokuserer vi på puls, hjertevariabilitet, og stresshormoner, især cortisol. Disse målinger giver et billede af hestens fysiologiske reaktion på stress. Når vi taler om akut stress hos heste, skal vi forstå, hvordan deres kroppe reagerer. Det gør den på følgende måde:

–Det autonome nervesystem aktiveres, hvilket fører til en stigning i puls og blodtryk. Samtidig hæmmes bl.a. spytproduktionen, da kroppen forbereder sig på at flygte eller kæmpe frem for at fordøje mad, Stresshormoner som cortisol mobiliserer energi til musklerne. Det er effektivt i naturen, men kan være skadeligt ved hyppige eller kroniske mentale stressorer og vedvarende stress, hvilket også gælder for mennesker.

Kroppens stressreaktioner kan altså være nyttige til kortvarige belastninger – men, forklarer Janne Winther Christensen – langvarig aktivering af disse stressmekanismer kan have negative konsekvenser for hestens helbred, herunder immunsystemet og evnen til at bekæmpe sygdomme, reproduktion, samt indlæring og kognition.

I den forbindelse nævner Janne Winther Christensen en nyere metode til måling af stress, som involverer temperaturændringer i øjet. Metoden er stadig under udvikling, men viser lovende resultater som et supplement til de traditionelle målinger.

Hun siger også, at der er behov for en omfattende tilgang til måling af stress hos heste, der inkluderer både adfærdsmæssige og fysiologiske indikatorer. For det er ved at forstå og korrekt måle disse parametre,  at man bedre kan vurdere hestens velfærd og trivsel.

Målinger af stramme næsebånd

Måling af stramme næsebånd er et område, hvor bl.a. den internationale islandshesteforening allerede har taget skridt til at løse problemet, mens det internationalt stadig er en udfordring at regulere, hvor stramme næsebånd må være, forklarer Janne Winther Christensen videre.

Hun fortæller om en nyere undersøgelse, der målte hestenes reaktioner under forskellige grader af stramhed på næsebåndet. Når næsebåndet var så stramt, at der ikke var plads mellem næsebåndet og hestens næseryg, viste resultaterne en markant stigning i hestens puls og et fald i hjertevariabiliteten, hvilket indikerer stress. Der blev også observeret en stigning i øjentemperatur sammenlignet med baselinemålinger. Når næsebåndet blev løsnet, begyndte hestene herefter at vise tydelige adfærdstegn som tyggen, slikken og gaben.

Under akut stress lukker spytproduktionen ned hos heste. Så når heste tygger og slikker kan det være et tegn på, at hesten lige har oplevet en ubehagelig situation. Tidligere i nogle træningssystemer har adfærden været opfattet som at hesten har “overgivet sig” eller at den “har forstået opgaven”.

Disse adfærdstegn  tyder på, at hestene oplevede belastning, mens de var begrænset af det stramme næsebånd. Men at de – på grund af de fysiske restriktioner – var forhindrede i at udføre sin naturlige adfærd (slikke, tygge og gabe) som en måde at regulere stress på.

Det viser, hvor vigtigt det er at være opmærksom på udstyrets indvirkning på hesten, og justere det korrekt for at sikre hestens velfærd, siger Janne Winther Christensen.

Kritisk tilgang 

Janne Winther Christensen går videre med at forklare, at forskning er vigtigt, men at det også er nødvendigt at forholde sig kritisk, til det, man læser.

Det gælder især, når metoderne anvendes på forskellige hesteracer.

Det, der kan være gyldigt for én race, er ikke nødvendigvis gældende for en anden.

Forskellige racer, som blandt andet varmblodsheste og islandske heste, kan have forskellige adfærdsmønstre og der stilles forskellige krav til deres præstationer, siger hun og refererer til et studie af Sue Dyson, som anvender et ‘pain-ethogram’ til at identificere smerteadfærd hos heste:

–Dette program identificerer 24 adfærdselementer. Hvis en hest viser 8 eller flere af disse elementer, er det ifølge Sue Dyson, et tegn på halthed, siger Janne Winther Christensen.

Men nogle af adfærdselementerne i ethogrammet, såsom hestens hovedposition og antal skridt pr. 15 sek, kan være trænede reaktioner hos visse racer som fx islandske heste. Dermed indikerer de ikke nødvendigvis smerte eller halthed, påpeger Janne:

–I Sue Dysons studie blev 28 islandske heste undersøgt, og de fleste viste mere end 8 af de nævnte adfærdselementer, hvilket indikerede smerte. Desuden bedømte Dyson alle hestene til at være halte på baggrund af et enkelt gennemsyn af videooptagelser. Dette resultat skal behandles med forsigtighed. Det virker usandsynligt, at alle disse heste skulle være halte, og det rejser endvidere spørgsmålet om, hvorvidt ethogrammet korrekt identificerer smerteadfærd hos netop islandske heste.

Ifølge Janne Winther Christensen viser den nuværende forskning indenfor islandske heste, at feltet stadig er relativt nyt, og at der er behov for specifik forskning inden for islandske heste.

Indtil da, er det vigtigt at ryttere og trænere af islandske heste er særligt opmærksomme på små adfærdsændringer. Disse ændringer kan være afgørende indikatorer for ubehag eller smerte. Det kan være ændringer i adfærd, kropsholdning eller reaktionsmønstre forårsaget af belastning eller stress.

Evidensbaseret træning: nøglen til hestens trivsel og præstation

Ved at anvende videnskabeligt underbyggede metoder i træningen kan ryttere bedre identificere og korrigere tegn på ubalance i hestens tilstand.

Rytteren eller træneren kan anvende “equitation science”.

Det vil sige, at man går videnskabeligt til værks i sin hestetræning. Det kræver viden og dyb forståelse af hestens naturlige adfærd og samtidig evnen til at fortolke dens signaler korrekt. Og så kræver det, at vi som ryttere og trænere hele tiden er indstillet på at justere vores metoder og være opmærksomme på ændringer i hestens reaktioner. Kun sådan kan vi få en dybere forståelse for, hvordan vores handlinger påvirker hesten

Til at hjælpe os kan vi løbende orientere os i ISES ti grundlæggende træningsprincipper.

Equitation Science og de ti træningsprincipper – en guide til effektiv hestetræning

På ISES hjemmeside, findes de ti træningsprincipper for Equitation Science. Disse principper er baseret på indlæringsteori og videnskabeligt dokumenterede træningsmetoder.

–Det er en værktøjskasse vi har, når vi skal træne heste og andre dyr, eller i det hele taget blive klogere på, hvilke træningsmekanismer, der eksisterer, fortæller Janne Winther Christensen.

De ti principper er anvendelige på tværs af forskellige træningssituationer og discipliner, herunder arbejde fra jorden, dressur, spring og træning af islandske heste, fordi principperne er baseret på, hvordan hestens hjerne fungerer. De kan være en guide til at forstå og reagere på hestens behov og adfærd, hvilket sikrer en bedre træning og indlæring.

De ti principper dækker en række afgørende aspekter af hestetræning, der sikrer både sikkerhed og velfærd for heste og mennesker. Dette inkluderer anerkendelse af hestens størrelse, styrke og potentielle flugtreaktion, hvilket er afgørende for sikker interaktion, samt hensyntagen til hestens natur og behov.

Klik på billedet for fuld version.

Respekt for hestens mentale og sensoriske tilstand.

For at undgå misforståelser og stress, er det vigtigt at have en indsigt i og respekt for hestens mentale og sensoriske tilstande. Det er ligeledes vigtigt at tage hensyn til hestens aktuelle mentale tilstand i træningen og bruge gradvis tilvænning og beroligende metoder for at undgå pludselige og uventede reaktioner hos hesten. Korrekt brug af operant betingning og klassisk betingning er også et centralt element på listen over træningsprincipper, og det involverer forståelsen af, hvordan adfærd bliver mere eller mindre sandsynlig som et resultat af træningen.

Et af principperne kaldes ”shaping”, hvilket indebærer at opdele træningsopgaver i små, opnåelige skridt, og korrekt brug af signaler for at sikre klar kommunikation med hesten i træningen.

Endelig understreges vigtigheden af at respektere hestens selvstændighed i træningen, så den bliver bedre til selvstændigt at bibeholde den ønskede adfærd og position, uden at være afhængig af konstante signaler fra rytter eller træner.

Disse principper er fundamentale for en etisk og effektiv træning, og korrekt anvendelse af dem kan være med til at sikre hestens velfærd og fremme en positiv læringsoplevelse.

En holistisk tilgang til hestevelfærd

Som trænere og ryttere bliver det tydeligt, at vi skal udvise sensitivitet og fleksibilitet i vores tilgang til træningen. Det vil ikke kun gavne hestens velfærd, men også forbedre forholdet og samarbejdet mellem hest og rytter.

Effektive metoder til at forbedre hestens velfærd inkluderer derfor tilpasset træning baseret på hestens individuelle behov, gradvis tilvænning til nye eller potentielt stressende situationer, og en forståelse for, hvordan positiv og negativ forstærkning påvirker hesten.

Desuden er det selvfølgelig også vigtigt at sikre, at hesten i det daglige har adgang til social kontakt, tilstrækkelig motion og passende ernæring – dvs at have en holistisk tilgang til hestevelfærd.