Især én adfærd undrer forskerne. De peger på, at der er behov for mere viden på området

Yderligere studier er nødvendige.

Det er konklusionen i en netop publiceret videnskabelig artikel, der undersøger subtil konfliktadfærd hos islandske heste i gangartskonkurrencer på eliteplan.

En konkurrenceform, hvor hestens signaler let kan blive overset på grund af bevægelseshastigheden og afstanden mellem dommerne og hesten, skriver forskerne bag studiet Janne Winther Christensen, Dehlia Jensen og Uta U. König von Borstel.

Hvilken adfærd så forskerne i studiet af de islandske heste?

Studiet har titlen ”Conflict behaviour in Icelandic horses during elite competition”, og i artiklen beskrives det, at heste, der åbner munden, er den hyppigst observerede adfærd.

Derudover viser studiet:

-At oral konfliktadfærd er mere udbredt i opgavedele med pas og tølt

-At tølt for korte tøjler fremkalder mere oral konfliktadfærd end tølt for løse tøjler i T2

-At halvdelen af hestene i opgavedele med tølt for korte tøjler udviser anspændt overlæbe

Hvad fortæller de islandske heste med sin adfærd?

Baggrunden for studiet er tidligere studier, der rapporterer om en relativ høj forekomst af adfærd som f.eks. halepisk, mundåbning – tilsammen typisk kaldet for ”konfliktadfærd” hos dressur- og springheste af varmblodstyper i konkurrencer på eliteniveau.

I dette studie var formålet at undersøge forekomst af konfliktadfærd hos islandske heste, der konkurrerer på eliteplan i racespecifikke gangartskonkurrencer.

Det findes der nemlig ikke meget viden om.

Hvordan gjorde forskerne?

I studiet brugte forskerne online videooptagelser fra en konkurrence på Island med to forskellige klasser – femgang og tølt.

Femgangsklassen F1 med 25 deltagende heste og tøltklassen T2 med 24 deltagende heste.

Forskerne afspillede videooptagelserne i langsomt tempo (x 0.25), hvilket muliggjorde detaljerede optagelser af hestenes adfærdsmæssige udtryk. Mundåbning var den mest hyppige observerede adfærd og adfærden forekom hyppigere i pas og tølt i femgangsklassen.

I T2 forekom mundåbning hyppigere i tølt for korte tøjler end i tølt for frie tøjler.

Pludselige hovedbevægelser, halesvingning og uønskede gangændringer forekom også, men mindre hyppigt.

Adfærd vækker forskernes interesse

En anspændt og forlænget overlæbe blev observeret hos 12 ud af de 24 deltagende heste i T2, men kun i tølt for korte tøjler, hvilket antyder, at overlæbe-forlængelse kan være relateret til tøjlespænding, da ingen af ​​hestene viste adfærden, når de blev redet i samme gangart for løse tøjler.

Det er interessant, forklarer forskerne i artiklen, fordi det er en adfærd, som ikke tidligere er beskrevet i videnskabelige undersøgelser som et muligt tegn på konflikt hos heste, der rides. De peger på, at adfærden kan være relateret til tøjletræk, muligvis forårsaget af smerte fra biddet eller frustration fra modstridende signaler.

I hvert fald adskiller adfærden sig fra den forlængede overlæbe, som heste viser, når de bliver gnubbet af mennesker.  Eller som heste viser, når de selvplejer eller engagerer sig i social hudpleje.

Tidligere er en anspændt og forlænget overlæbe blevet beskrevet i studier som en adfærd, heste viser, når de har oplevet skræmmende situationer – som f.eks. et nyt objekt. Men det er muligt, at stress eller frygt også er involveret i at fremkalde adfærden.

Det er også bemærkelsesværdigt, siger forskerne, at den anspændte og forlængede overlæbe ofte ses hos heste, der udfører dressur, hvor der også er høj tøjlespænding og unaturlige hoved- og halsstillinger på grund af biddet.

Illustration fra studiet: ”Conflict behaviour in Icelandic horses during elite competition”.

Det kræver derfor yderligere undersøgelser at fastslå, om adfærden er en indikator for stress eller spænding, eller om den er specifik for visse situationer eller individuelle heste.

Præstationer skal belønne passende træning og hensyn til hestens velfærd

I artiklen opsummeres det til slut, at det er nødvendigt, at der skabes øget opmærksomhed på adfærdstegn på smerte, ubehag og frustration som bidrag til at forbedre velfærden for rideheste.

Det er også nødvendigt, skriver forskerne, at bedømmelseskriterier i hestesporten også bør omfatte adfærd, der indikerer konflikt og ubehag. Dette for at sikre, at præstationer belønner passende træning og hensyn til hestens velfærd.

Forhåbentlig vil yderligere studier kaste lys over betydningen af disse adfærdsmønstre med hensyn til at sikre ridehestes velfærd.