Uddannelse i hestevelfærd styrkes bl.a. via et kursus, som er på vej ud til alle lokalklubberne. I resten af stævneåret ønsker Dansk Islandshesteforening at teste gennemførelse af udstyrskontrol af alle ryttere til stævner. Det er nogle af de tiltag fra Dansk Islandshesteforening, der kommer i kølvandet på udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd.

Det Dyreetiske Råd kom i foråret 2023 med en udtalelse om brug af heste til sport. Udtalelsen indeholder overvejelser og anbefalinger omkring hestevelfærd for sportsheste.

Rådets udtalelse har været med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan islandske sportsheste har det under træning og konkurrence. For selv om vi allerede gør meget, kan vi blive bedre til at træne og ride på hestenes præmisser, siger formand for Dansk Islandshesteforening, Sus Ulbæk:

Læs udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd her.

– Først vil jeg slå fast, at hestevelfærd er helt central og har været det for bestyrelsen i Dansk Islandshesteforening gennem mange år. Det er – og har længe været – en del af foreningens målsætning at arbejde bredt med at forbedre hestevelfærd i alle aspekter af hestens liv. I den forbindelse har vi fx over en årrække udført en række tiltag indenfor både kåringer af avlsheste og i islandshestesporten, som kan aflæses i både sportens guidelines og kåringsvejledningerne.

– Men der kommer løbende ny forskning og viden, som leverer evidens for, at der er behov for at gøre endnu mere for, at vores heste har det så godt som muligt.

– I udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd handler det om brug af heste til sport. Men det er vigtigt at understrege, at DI anser hestevelfærd for at gælde alle aspekter af hestens liv.

Vigtig viden om hestevelfærd kan udbredes via danske lokalklubber

Den brede tilgang til hestevelfærd er hos Dansk Islandshesteforening bl.a. baseret på de fem domæner, som er udviklet af Pr. David Mellor, tidligere direktør hos videnscentret for dyrevelfærd og bioetik hos Massey University. Femdomænemodellen til vurdering af dyrs velfærd er baseret på en antagelse af, at dyrevelfærd er stuktureret i fem forskellige områder.

Den præsenteres og uddybes i det materiale om hestevelfærd, som Dansk Islandshesteforening udarbejder lige nu.

Sus Ulbæk fortæller om undervisningsmaterialet:

– Foreningen arbejder på at færdiggøre vores eget materiale til e-learning. Det udkommer som kurser i hestevelfærd til klubberne til vinter. Meningen er, at DI vil videreuddanne 10-12 instruktører  i hestevelfærd, som klubberne kan trække på, når de gennemfører det første kursus. Det gør vi for, at man kan få en god og faglig dialog i alle klubber. Der er hele 70 klubber, så vi opfordrer dem til at gå sammen om at arrangere den første klubaften om hestevelfærd med instruktør. I fællesskab gennemgår man aspekterne i de fem domæner og debatterer dem.  Vi håber meget, at klubberne vil være med. De har en afgørende rolle i at udbrede viden og fremme debatten om, hvordan vi løbende forbedrer hestevelfærd på alle områder, og netop nu har vi kontaktet klubberne om kurset i hestevelfærd.

De fem domæner, som udfoldes i materialet fra Dansk Islandshesteforening om hestevelfærd. Det er hestens ernæring, dens miljø, sundhed, adfærd og mentale tilstand. Oversat til dansk fra engelsk 2023. Model: Mellor, D.J; Reid C.S.W., 1994.

Hun fortsætter:

– Lige nu handler det på grund af rådets udtalelse meget om sporten, og sammen med resten af hestesektoren skal DI følge op på rådets anbefalinger og pointer.

– Først og fremmest må en hests præstation aldrig gå forud for dens velfærd. Det handler ikke om medaljer og sløjfer. Det vigtigste er, at vi kan arbejde og træne og vise hesten i et samarbejde med ryttere. I det samarbejde må hestens velfærd ikke kompromitteres.

Hvordan sikrer vi det?

– Det starter allerede med opdræt og siden træning af hesten. En hest, der er trænet godt og har en fysisk kondition, hvor biomekanikken fungerer, kan præstere mere og på et højere niveau end en hest, der ikke er trænet godt. Også i den forbindelse skal vi være i stand til at aflæse dens konfliktadfærd både under den daglige træning og i stævnesituationer.

Hvordan vil DI være med til at sikre, at islandshesteryttere bliver bedre til at identificere og aflæse konfliktadfærd?

– Der forskes heldigvis meget i konfliktadfærd og hestevelfærd. Fx skal de danske forskere Janne Winther Christensen og Mette Uldahl nu i gang med et større forskningsprojekt om konfliktadfærd i hestesporten. I det projekt kommer islandshestesporten også under lup. Vi ser frem til at få indsigt i resultaterne af undersøgelsen, hvis formål bl.a. er at sikre bedre hestevelfærd ved at gøre det nemmere at afkode og forstå hestens konfliktadfærd.

Læs mere om forskningsprojektet i konfliktadfærd her.

– Samtidig er det vigtigt at formidle, at det ikke blot handler om, hvorvidt en hest slår en enkelt gang eller to med halen eller hovedet – eller åbner munden en enkelt gang under en ovalbanepræstation. For en hest, der går stift med hovedet i én position kan meget vel være trænet meget mindre på hestens præmisser end en hest, der tør slå med hovedet. De aspekter får vi løbende meget mere viden om.

For Dansk Islandshestforening er det essentielt, at viden om hestevelfærd kommer ud til alle medlemmer.

– Vi hilser naturligvis forskning og evidens velkommen. Når ny, evidensbaseret viden er tilgængelig, skal den deles og drøftes med ryttere, trænere og dommere og være et vigtigt led i den daglige træning og under sportsstævner. Det gælder for alle os der, arbejder med heste, at vi skal kunne være i stand til at identificere konfliktadfærd og afkode om hesten er tilpas i en trænings- og ridesituation.

– Det er vigtig viden, der skal bredt ud. Ikke bare til sportsudøvere og dommere, men også til den store skare af skovtursryttere og alle dem, der rider små stævner.

Tjek af næsebåndets stramhed er en del af udstyrskontrollen.

Skades- og udstyrskontrol kan blive bedre i islandshestesporten

Udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd kommer bl.a. omkring udstyr og udstyrskontrol. Her kan Dansk Islandshesteforening også forbedre sin indsats, siger formanden:

– DI har i mange år registret skader, fx i hestenes munde,til udstyrskontrollen ved stævner. Men vi har ikke en samlet database eller skadesregistrering, og det skal vi blive bedre til at sikre samtidig med, at vi skal registrere skaderne meget mere systematisk.

Foreningens bestyrelse ser gerne, at samtlige ryttere både til lokalstævner og ranglistestævner kontrolleres fremover.

Her er der et konkret tiltag på vej.

Det er ikke sportens erfaring, at forkert udstyr og sår er et omfattende problem til islandshestestævner. Men signalværdien, opmærksomheden på brugen af udstyr og det øgede fokus på hestevelfærd er et vigtigt fokuspunkt. 

Opfordrer til kontrol af alle stævneryttere

– Nu kommer der et frivilligt tiltag i lokalklubberne, hvor vi opfordrer til at lave 100 procent udstyrskontrol særligt med henblik på at opdage og registrere skader i hestens mund og på hestens ben. Vi vil gerne afprøve, hvad det betyder i ekstra tid og udgifter. På sigt forventer vi, at alle sportsekvipager bliver kontrolleret, siger Sus Ulbæk og erkender, at det kan blive problematisk at  finde dommere nok til at udføre kontrollerne.

– Dansk Islandshesteforening vil i pilotfasen dække klubbernes udgift til den ekstra dommer, som står for udstyrskontrol. Det kan blive en udfordring at få bemandet kontrollen. Derfor vil vi også overveje at uddanne folk særligt til at varetage udstyrs- og skadeskontrol. På kåringsområdet har vi allerede 100 procents kontrol både før- og efter en kåringsfremvisning.

Er der andre tiltag på vej omkring udstyr og skadeskontrol?

– Man kunne også overveje at indføre fit-to-compete til flere stævner, men det er igen et resursespørgsmål. Vi har indført det til DM i sport, DM i gædingakeppni, hvor man har en skadesregistrering af alle ekvipager, og ved fit-to-compete-kontrollen ser man på, om hestene er rengående.

DI har allerede indført regulær udstyrskontrol ved alle danmarksmesterskaber – både sport, gædingakeppni og Alrid. Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening vil desuden i løbet af vinteren overveje forstærket udstyrskontrol, uddannelse af folk til udstyrskontrol, fit-to-compete og om der skal være overvågning af opvarmningen ved stævner.

Kontrol er ikke tilstrækkeligt

– Meget af dette handler om skades- og udstyrskontrol i sporten. Men det er også vigtigt, at vi får gang i samtaler og diskussioner om hestevelfærd, så elite- og skovtursryttere tænker over, hvordan man uddanner sin hest, træner sin hest og rider sin hest på en måde, hvor den har det godt fysisk og mentalt.

Sus Ulbæk understreger vigtigheden af at arbejde med en dybere forståelse af, at udstyr er et hjælpemiddel til hesten. Og at udstyr som bid, næsebånd og sadler ikke kommer til at hindre dens naturlige bevægelsesmønster.

Regler indføres via FEIF

Reglerne for udstyr i islandshestesporten udstikkes fra den internationale islandshesteorganisation FEIF. Der har tidligere været særregler for stævner i de forskellige medlemslande, men det er ikke ønskeligt, mener hun.

– FEIF afgør reglerne for udstyr i islandshestesporten, og det er gennem FEIF, at de bliver ændret. Her arbejdes der naturligvis også på at indføre mere hestevelfærdsvenlige regler.

Vægt af boots kontrolleres også.

Det stramme næsebånd

En af de regler, der muligvis skal revideres igen, er næsebåndets stramhed.

– Noget tyder på, at der er evidens for, at næsebåndet bør være løsere end de 1,5 centimeter, som nu er tilladt. Jeg vil derfor opfordre rytterne til, at de løsner næsebåndet – det må de jo gerne, og vi kan kun bifalde, hvis man som rytter vælger at gå foran reglerne, prøver sig frem og eksperimenterer.

Sus Ulbæk henviser i den forbindelse til den nye danske bog om bid og trenser, som to hestedyrlæger, der også er hestetandlæger, har skrevet. Bogen indeholder simple beskrivelser af bid, tænder og trenser, og forfatterne gør op med en række myter og holdninger.

Du kan læse om bogen her.

Eliterytterne er rollemodeller

Islandshestesporten er en forholdsvis lille verden, hvor toprytternes træningsmetoder og udstyr er med til at inspirere bredden. Samtidig er sporten via mediedækning eksponeret overfor andre hestesportsgrene.

– Sporten er ansigtet udadtil, og sporten er ekstra synlig i vores egen verden, hvor sportsrytterne er rollemodeller for mange andre ryttere. Det er vigtigt, at eliten går forrest og viser både os og resten af hesteverdenen, hvordan vi kan træne, ride og konkurrere på hestenes præmisser.

– Endelig vil jeg gerne understrege, at det ikke handler ikke om at pege fingre eller anklage hinanden for dårlig hestevelfærd. Det handler om at fremme den måde, som vi håndterer hestene på hele vejen igennem. Det er et fælles ansvar, som vi skal tage på os, fordi det er godt for vores heste.