Mængden og hyppigheden af tapning af blod fra drægtige hopper på blodfarme i Island overskrider lovgivningen i EU, Schweiz og USA. Det er helt uacceptabelt, konkluderer to dyrlæger i et åbent brev på FEIF´s hjemmeside.

I et 9 sider langt skriv redegør Barla Barandum og Ewald Eisenbügel for, hvordan islandske blodhopper på landets 119 blodfarme tappes for alt for meget blod alt for ofte.

Barandum er schweizisk hestedyrlæge, Eisenbügel er professor og tidligere chefdyrlæge i Zürich Zoo. Begge har en historie i FEIF og har beskæftiget sig indgående med avl og opdræt af islandske heste.

De såkaldte blodhopper lever på blodfarme, hvor de – når de er drægtige – bliver tappet for blod for at skaffe hormonet PMSG (Pregnant Mare Serum Gonadotropin). Hormonet bruges bl.a. i landbruget til at synkronisere grises brunst.

De islandske veterinærmyndigheder, MAST, tillader at tappe 5 liter blod fra hver hoppe én gang om ugen i 8 uger. Det er ifølge skribenterne mere end det dobbelte af, hvad internationale standarder accepterer. Tapning af blod fra drægtige hopper og hopper med føl er i øvrigt forbudt i EU og Schweiz, Island er det eneste land i Europa, som tillader den praksis.

Handel med PMSG er tilladt

Skribenterne oplyser, at syntetisk PMSG allerede er på markedet og påpeger det paradoksale i, at handel med PMSG stadigvæk er lovligt i EU samtidig med, at tapning af blod fra drægtige og diegivende hopper er forbudt, fordi det er et brud med dyrebeskyttelseslovene. Handel med PMSG debatteres aktuelt i Det Europæiske Råd.

Hopper tappes for alt for store mængder blod

Internationale studier viser, at maks. 7,5% af hoppens totale blod-volumen kan tappes ugentligt. Hvis islandske blodhopper får tappet 5 liter om ugen, svarer det til et sted mellem 16,50 og 20,40% af deres totale blodvolumen. Det sætter det selv den mest robuste, islandske hoppe under pres, skriver Eisenbügel og Barandum.

De påpeger de mulige alvorlige konsekvenser af tapning af så store mængder blod: Blodmangel, lavt blodtryk, svækket immunsystem, jernmangel, proteinmangel, organskader og at det foster, som hoppen bærer, udvikler sig til et føl med dårligt helbred.

Befinder sig i “en håbløs situation”

Forfatterne beskriver, hvordan blodhopperne lever halvvilde i flokke året rundt, hvor de har begrænset kontakt med mennesker.

Når de drægtige eller diegivende hopper drives ind en gang om ugen for at få tappet blod, bliver de skilt fra deres føl og bundet fast med hovedet i en abnormal position, så den 5 mm tykke nål til tapning kan sættes i det rigtige sted.

Hoppen kan have smerter og føle panik, og hun befinder sig ”i en håbløs situation” hvor hun ”giver op og overgiver sig til det uundgåelige”. Disse betingelser er komplette brud på dyrebeskyttelseslovgivningen,”

sådan skriver forfatterne og konkluderer:

Uforståeligt at Island tillader denne praksis

”Behandlingen af ​​blodhopper i Island under blodtapning og måden, som tapningen udføres på, er fuldstændig uacceptabel.

Det er uforståeligt, at et moderne, civiliseret land som Island overhovedet tillader en sådan praksis, der fuldstændig fraviger alle hensyn til dyrevelfærd. Mængden af ​​blod, der tappes fra hopperne såvel som den korte varighed mellem tapningerne, er langt fra de standarder, der anbefales af forskningen samt de internationalt accepterede standarder.”

Skribenterne slutter:

“Dette åbne brev er skrevet i det oprigtige håb om, at Island vil vise sig, i denne sag som i andre, at være et oplyst, moderne samfund med høje etiske standarder dedikeret til dyrevelfærd.”

Læs brevets fulde tekst her på FEIF´s hjemmeside