Må jeg kalde et islandsk føl for Hitler, Beauty eller Hókus Pókus? Det ved Kristín Halldórsdóttir alt om. Hun er hovedentreprenøren bag listen med 10.000 officielt godkendte islandske hestenavne. Her fortæller hun om arbejdet i FEIF´s navnegruppe og baggrunden for, hvordan vi navngiver heste i dag.

I dag kan et renracet islandsk føl ikke registreres som Lexus, Harry Potter, Amanadiel eller Aragorn.

Panther, Starbreeze, Enduresalukka, Litli prins Charming, D’artagnan, Deijanira, Bodhie, Bahia Azrael Heidewitzka, Hagrid, Houdinin og Hymnodia duer heller ikke.

Ovenstående eksempler er et lille udvalg af de omkring 1000 navneforslag fra avlere, som er blevet afvist af Navnegruppen i FEIF på baggrund af reglerne for, hvordan en islandsk hest skal navngives.

Men der har ikke altid været klare klare grænser for, hvad du må kalde din islandske hest på dens hestepas.

Gennem næsten 20 år har Kristín Halldórsdóttir været kvinden bag en omfattende registrering af og oprydning i islandske hestenavne. I dag er hun desuden med i FEIF´s navnegruppe, som tager stilling til, om nye forslag til hestnavne kan godkendes.

Hendes grundige indsats er medvirkende til, at der i 2017/18 blev skabt de navneregler, som skal sikre traditionen bag navngivning af islandske heste.

Det fortæller hun på en Zoom-forbindelse fra sit hjem i Tyskland.

Hvad er baggrunden for dit arbejde med islandske hestenavne?

– Mit arbejde i navnegruppen er kommet med tiden. For mange år siden, da jeg som ung pige rejste fra Island til Tyskland for at arbejde på en hestefarm, spurgte folk mig konstant, hvad de islandske hestenavne betød. Vi havde ikke ordbøger til rådighed, og internettet fandtes ikke, så det krævede mere researcharbejde dengang. Jeg blev meget  interesseret i hestenavne og besluttede mig faktisk for at lave en bog om dem. Men nogen i Island var hurtigere, for i 1994  fik en anden idéen og lavede den.

Gennem næsten 20 år har Kristín Halldórsdóttir været kvinden bag en omfattende registrering af og oprydning i islandske hestenavne.

– Jeg begyndt at arbejde på WorldFengur, som jeg oversatte til tysk. Dengang det hed PC-Fengur og IslandsFengur og fandtes kun på CD-rom, ikke på internettet. På en måde voksede jeg ind i det job, og jeg ansøgte om at blive registrator WorldFengur.

– Jeg har været med i WorldFengur helt fra begyndelse og er nærmest forbundet til den database.

– For 16 år siden bad jeg bad programmøren om at trække en fil ud med alle de hestenavne, der fandtes. Der var 13.500! Jeg fik hjælp og økonomisk støtte fra en fond i Island til at arbejde med dem.

Hvordan greb du opgaven an med at sortere alle de navne?

– Først var der et kæmpe arbejde med at sortere de navne væk, der ikke var islandske og som ikke var korrekt skrevet eller stavet forkert. Tidligere havde skrivemaskinerne ikke de rigtige bogstaver og tegn til at skrive islandsk, og det gav nogle forkerte udgaver af navnene.

Nogle kunne jeg finde i 5-6 forskellige udgaver. For eksempel fandt jeg hingstenavnet Ljómi som Liomi, Ljomi eller Lyomi. Jeg kæmmede og gennemgik altså filen og smed alle de navne ud, der var forkert stavet, nonsens eller ikke islandske.

­– Jeg sorterede til en start omkring 7.500 – altså ca. halvdelen af navnene ud. Dengang var der ikke rigtigt nogle navneregler, men jeg fik den daværende islandske avlsleder til at gennemgå og tjekke min oprydning. Jeg lavede også forklaringer på de tilbageværende navne på tre sprog: tysk og engelsk, mens den franske navneregistrator stod for de franske oversættelser. Senere producerede og tilføjede jeg ved hvert navn en lydoptagelse med, hvordan man udtaler navnet korrekt på islandsk. På den måde fik vi vist navnets betydning, udtale og den rigtige måde at stave det på.

– Jeg arbejdede på det tilbage i 2005-2007, og det var en utrolig langsommelig proces. Jeg havde ingen adgang til Google eller ordbøger på det tidspunkt. Derfor kiggede jeg i ”rigtige” ordbøger for at finde ordenes betydninger, og jeg husker det som enormt hårdt arbejde, for jeg havde små børn samtidig.

På en god dag lavede jeg 50-60 navne, hvis alt gik godt. I dag er det markant nemmere og hurtigere at google og tjekke retstavning og betydning online.

– I 2009 kom den første version af navnedatabasen online på WorldFengur, og layoutet har faktisk ikke ændret sig siden, selv om det godt kunne trænge til det nu. Jeg udarbejdede forskellige kategorier – godt hjulpet af programmøren. De kunne inspirere og være en hjælp til at vælge det rigtige navn. Kategorierne var fx blomster, fugle, mytologi og vejrlig. Hvis du leder efter et blomsternavn til en hoppe, der skal begynde med F, får du 12 forslag under gruppen ”Flower and Fruits.” På den måde kommer du videre. Man kan godt sige, at hovedstrukturen kommer fra mig. Men der har hele vejen igennem været input fra programmøren, den islandske avlsleder og lederen af WorldFengur. På den måde har det været et gruppearbejde.

Hvorfor valgte du at gå så grundigt til værks?

– Min mand og mange andre sagde hele tiden til mig: Hvorfor bruger du så meget tid på de navne? Du skal da bare vælge de 1000 mest populære ud og sætte på listen, og så kan avlerne bare vælge mellem dem. Min holdning var, at det ville jeg ikke. Jeg ville have alle navnene med, og de skulle være ordentligt forklaret. Hvis ikke jeg havde insisteret på dette grundige arbejde, ved jeg ikke, om reglerne for navne ville have eksisteret i dag. Dengang havde jeg dog ikke i tankerne at lave regler. Jeg prøvede bare at samle navnene, især for at hjælpe avlere udenfor Island med opgaven at give gode hestenavne.

Mit mål var, at de kunne blive inspireret og navngive deres føl med god tradition og være i stand til at udtale deres hestes navne korrekt.

– Jeg har tidligere arbejdet meget med eksportpapirer til heste importeret fra Island. De originale papirer og hestene fra Island havde traditionelle, islandske navne, da de kom her. Det føles bare ikke rigtigt at navngive en hest med andre navne end noget islandsk.

For mig er det underligt med en islænder, der har et engelsk navn. Det føles ikke rigtigt.

– Sådan begyndte det hele altså med registrering af navnene i WorldFengurs database. I den tidligere FIZO (avlsreglement, red) fra 2003 stod der en enkelt sætning om navne: ”Islandske heste bør have islandske navne.” Nogle lande som for eksempel Schweiz og Danmark tog den sætning meget alvorligt, andre tog det mindre alvorligt.

– I 2009 opstod der en uformel liste, fordi de 7.500 navne fra mit arbejde kom online på WorldFengur. Der blev hele tiden føjet navne til listen i takt med, at jeg fik henvendelser om navneforslag fra FEIF-landenes avlere. Men der var ingen officiel regel.

Når jeg modtog navneforslag fra avlere, blev de i øvrigt altid gennemgået med den islandske avlsleder, som jeg arbejdede tæt sammen med. Jeg tog – og tager stadigvæk – ingen beslutninger alene.

WorldFengur har set sådan ud i det meste af sin levetid. Her finder du inspiration blandt de + 10.000 godkendte hestenavne.

Hvordan blev navnereglerne for islandske heste til?

– Det begyndte med nogle interne arbejdsregler, som jeg tog udgangspunkt i, når folk sendte mig spørgsmål om nye navne. Dengang oplevede vi af og til, at navngivning kunne gå lidt galt hos avlerne.

Nogle gange fik hopper hingstenavne – altså navne i hankøn, andre gange slog avleren bare op i en ordbog og fandt et ord, som var intetkøn, og besluttede brugte det som et hestenavn. Men vi skal kunne høre på navnet, om det er en hoppe eller vallak/hingst.

– Jeg har fortalt denne historie mange gange, for den var med til at sætte gang i navnereglerne: En dag fik jeg et forslag fra Tyskland. En avler ville kalde sin hest ”Kiss me in the Morning.” De havde haft store heste og fik et islandsk føl, som altså skulle hedde det. Jeg tog forslaget op med Marlise Grimm, der var avlsleder i FEIF. Hun mente også, at vi skulle gøre reglerne for navngivning mere klare for at undgå flere eksempler som ”Kiss me in the Morning.” Hun foreslog FEIF-landenes avlsledere under deres møde i 2016, at der skulle udformes regler. De blev næsten alle begejstrede for idéen.

– Efterfølgende lavede Þorvaldur Kristjánsson, som dengang var avlsleder for Island, en navnegruppe, som udarbejdede regler for, hvordan vi skal navngive fremadrettet.

De blev implementeret første gang i The FEIF-Rule Book 1.04.2017. Derfor kan du kan finde heste fra før 2017 registreret med navne som fx Harry Potter eller Lexus i WorldFengur. Men får du et føl i år, kan du ikke længere bruge de navne.

Ser du nogle særlige tendenser omkring navngivning lige nu?

– Dét at vælge det helt rigtige navn til årets føl bliver en personlig og vigtig ting for mange avlere. Avlerne har vidt forskellig smag og præferencer, men heste opkaldes i stigende grad efter familiemedlemmer, figurer i bøger eller film. Vi ser også flere og flere person-dobbeltnavne som Helga Hrönn eller  Jón Bjarni. Nogle gange bliver avlerne sure, når vi afviser, at de må registrere deres hest som Tom Cruise eller noget andet. Det undrer jeg mig over. I princippet kan hesten jo hedde et helt almndeligt navn som Kóngur på sit hestepas og i WorldFengur, og i hverdagen kan man kalde den hvad som helst.

– Reglerne har ikke været ændret siden 2018, men der er kommet en liste med afviste navne til, så man selv kan tjekke, om navnet er godkendt eller afvist. Vi samler stadig erfaring med og om kort tid er der et møde i Malmø, hvor vi skal bl.a. skal drøfte, om vi måske skal ændre noget i reglerne.

Hvordan bliver et nyt navn godkendt?

– I WorldFengur kan du ikke umiddelbart få din hest registreret med et navn, som ikke er på listen. Når en avler ønsker at navngive sit føl et navn, der ikke står som godkendt i WorldFengur, sender registratoren fra det pågældende land forslaget til mig. Jeg sender det også til mine kollegaer i navnegruppen, så vi tager beslutningen sammen. Hvis forslaget fx er et islandsk ord, som vi kan acceptere, tilføjer jeg det i WorldFengur, oversætter det til de tre sprog og skriver tilbage til registratoren, at det nu er på listen. Hvis navnet afvises, kommer det på listen med afviste navne. Vi afviser, når det ikke er i en islandsk ordbog, eller det er et intetkønsord.
­
– Men der er også en tradition at tage hensyn til. For eksempel er der 284 heste, der hedder Djásn, som betyder en værdifuld ting. Det er altid hopper, der bliver navgivet Djásn.

Ordet er intetkøn, og egentlig må en hest ikke have et intetkønsord som navn. Men fordi lige netop det navn har været brugt i årtier, er det blevet et traditionelt hestenavn, som derfor er godkendt. Hvis Djásn var et nyt forslag i dag, ville vi afvise det.

I Danmark har vi i år fået et føl, der hedder Hókus Pókus i 2021. Hvordan kan det være muligt?

– Dobbeltnavne skal altid godkendes af os. Vi har flere og flere forespørgsler omkring dem, hvilket jeg synes er lidt underligt. Traditionelt set har de været brugt til at beskrive hestens udseende eller dens tilhørsforhold, fx: Ragnars-Brúnka. Litla-Skjóna (den lille brogede hoppe). Stóra-Skjóna (den store brogede hoppe). Folk vil være kreative og sammensætte navnene, og vi prøver overordnet at holde det helt clear. Men vi må også tage med i betragtning, at sproget vokser.

– Begge ordene er i den islandske ordbog, så de er allerede i sproget. Vi er nogle gange ude i en gråzone, og vi er ikke altid enige i navnegruppen. For eksempel er der også en tradition med at give navne fra stjernebilleder og desuden ser vi hestenavne med ord fra græsk mytologi. Græske guder har jo intet med Island at gøre, men ordene findes i vores ordbog, så vi godkender dem. Det er igen en gråzone.

– Vi prøver at gøre det for avlerne og den islandske hest. Vi er opmærksomme på at gøre vores job objektivt og følge reglerne. Hvis reglerne ikke er gode nok, må vi arbejde på at ændre dem.

Artiklen blev udgivet på TÖLT første gang d. 10.11.2021.