Der findes en ”Barnets bog” og en ”Hundens bog”. Nu er der også kommet en ”Islands-hestens bog”.
Vi kan registrere alt om vores hest på en app. Men nu har forfatter Lise Hvarregård udgivet et alternativ. Nemlig en skrive-scrapbog, hvor læseren, gennem et væld af emner, inviteres til at reflektere over samværet og oplevelserne med hesten, samt til at samle de helt basale oplysninger om hesten i en bog.
Bogen er således anderledes end de tidligere bøger.
Emner, der berøres i bogen er: farver og ydre kendetegn, hestens gangarter, personlighed og temperament, særlige kendetegn, afstamning, søskende på mors og fars side, omgivelser og fodring, pasning og pleje, hovpleje og tandpleje, brug, stævner, lydighed, dressur, springning, vand, hesten og andre heste, ryttere og mennesker, 21 hurtige om min hest, ture og ferier, udstyr, ud at køre, hestens oplæring og uddannelse, undervisning, kurser, evt. afkom, oplevelser og meget mere.

Bogens for- og bagside er inspireret af farverne i det islandske flag.
Grundtonen i “Min islandske hest” er kærlighed og taknemmelighed overfor hesten. Samtidigt er der fokus på hestevelfærd, et vidt spekter af områder, der har betydning for hestens sundhed og velbefindende står centralt og der fokuseres på oplæring og uddannelse af hest og rytter.
Bogen kan bruges som en slags dagbog med udgangspunkt i hesten, der både er en ven og en arbejdskammerat. I Island siger man, at hesten er menneskets mest uundværlige tjener og ven.
“Min islandske hest” er illustreret med fine kultegninger og tusch-vignetter af sprælske islandske heste. Der er gjort meget ud af layoutet. Desuden er bogen designet, så den er let at bladre i, den er i et håndterligt format, så den passer ind i reolen ved siden af de øvrige bøger af forfatteren.
I bogen findes også et af de mest klassiske og elskede islandske digte om rytterens kærlighed og taknemmelighed overfor hesten. Det er skrevet af den kendte digter og rytter Einar Benediktsson.
For- og bagsidefotos er af hopper fra Sydøstisland, området ved Höfn, hvor gamle fine avlslinjer stammer fra.
I dette spektakulære hjørne af Island har forfatteren og familien venner, de stadig besøger.
Netop om de gamle avlslinjer og specifikt en af de ældste fra dette område: Hornafjordhestene, kan man læse om i Lise Hvarregaards 2. bog: “Islandske heste Fakta og fortællinger”, som netop er genudgivet som paperback. Her er det på sin plads at nævne, at centralt i den hornfjorske linje står den store Skuggi fra Bjarnanesi, der som den første i 1947, modtog Sleipnir-pokalen for avl. Han var stor på flere måder, og efter datidens målestok også rent bogstaveligt, da Skuggi målte 146.
Om “Min islandske hest” udtaler forfatteren: ”Det er sådan en bog, jeg altid selv har drømt om at få i hånden”. Nu har hun udgivet denne hestens bog.
Man kan læse mere på www.hovslagfrasleipnir.dk
Introfoto: Lise Hvarregård med hingsten Glæsir frá Lækjarbrekku 2.