På Bo og Maja Hansens ejendom gør familiens hestehold allerede noget godt for naturens mangfoldighed. Men familien har taget den skridtet videre. Gennem kreative påfund har de hævet biodiversiteten på gården.

Hesteejere er allerede foran på point, når det kommer til at skabe en rigere natur.

I kraft af vores græssende heste sidder vi på en ressource af små ”grønne øer” i landskabet. Tilsammen udgør ”øerne” et betragteligt areal, hvor vores heste er med til at styrke biodiversiteten i Danmark.

På Bo og Maja Hansens 23 hektar store ejendom gør hestehold allerede noget godt for biodiversiteten, men familien har taget den skridtet videre gennem kreative påfund, der hæver biodiversiteten på gården.

Stutteri Katulabo. En sand oase. Ikke prangende med stringente linjer og et veltrimmet parkanlæg. Mere sådan en slags vild mosaik med gumlende heste, sværmende insekter, vandhul og langt utæmmet græs.

Her på Bo og Maja Hansens 23 hektar store hesteejendom gør hestehold allerede noget godt for biodiversiteten, men her er også mange eksempler på, hvad man som hesteejer yderligere kan gøre, hvis man ønsker at hæve biodiversiteten på sin hesteejendom.

Siden familien overtog ejendommen har de forsøgt at skabe et godt levested for både mennesker og dyr. Ønsker du at handle aktivt for naturens mangfoldighed er der mange sjove påfund, som du kan lade dig inspirere af her.,

Læ bringer liv

Bo og Maja Hansen kom til gården for 40 år siden. Dengang var Stutteri Katulabo en planteavlsgård med åbne sandede kartoffeljorde. Driftsformen er nu centreret om hesteavl og hestehold. Familien begyndte fra starten at forvandle stedet til et grønt åndehul med plads til et rigere dyreliv.

Ét af grebene var hurtigt at få skabt noget læ:

–Vi kom hertil med den indstilling, at her skulle være plads til flere end os, forklarer Bo Hansen. Inden familien købte Katulabo, havde han snuset til landbrugsfaget på landbrugsskolen og lært at en vigtig betingelse for udbytterige afgrøder var læ, men også at læ giver et rigere dyreliv.

– Men dengang var der ikke noget, der hed biodiversitet. Jeg var bare optaget af at opleve naturens mangfoldighed, så det første vi gjorde her, var at tilplante.

Familien plantede fx en masse bøgehæk og for hver 20. meter røn som føde til til vinterens silkehaler.

Bo Hansen foran rønnebærrene, som nu står i læbælterne ud for stuehuset og er med til at give føde til fugle og insekter.

”Jeg havde helt klart den opfattelse, da vi flyttede hertil, at her skulle være plads til flere end os”
– Bo Hansen, Stutteri Katulabo

Gårdspladsen, der blev ved med at give

Med tiden ser familien, at læ bringer mere liv  på ejendommen i form af fx harer og agerhøns. Først efter at Bo i årevis knokler med at holde gårdspladsen fri for ukrudt, tager de en bevidst beslutning om at sætte naturen mere fri. At lade det rode noget mere, som Bo kalder det.  Men det starter mere af nød end af vilje. Den pigstensbelagte gårdsplads var med tiden er blevet for meget at “holde nede”. Den ulmede konstant i baghovedet og gav dårlig samvittighed.

–  Udover at holde gårdspladsen fri for ukrudt var der var jo også alle de andre daglige gøremål, som skulle udføres: Heste – op mod ti om dagen, der skulle rides og trænes, stalden, der skulle muges ud, led og hegn, der skulle vedligeholdes, græsplænen og haven, der skulle holdes, heste, får og høns, der skulle fodres og heste, der skulle flyttes rundt i indhegninger, både her og i Grib Skov (Hvor Bo´s ungheste udøver naturpleje. Red. )  osv. osv., forklarer han.

Nu titter pigstenene op mellem græs og planter og gårdspladsen bliver startskuddet til, at familien for alvor begynder at eksperimentere med, hvor mange arter, de kan tiltrække til Katulabo. Godt hjulpet af Bo og Majas yngste søn, Aske, der til daglig studerer biologi.

Den nu tilgroede gårdsplads. Et godt eksempel på, hvordan en lille plet med en varieret overflade er fuld af gode af levesteder fx for insekter. De kan leve i planterne eller sole sig på de opvarmede sten alt efter art og præferencer.

Små ting med stor effekt

 – Vi har de seneste år gjort nogle ting her for at hæve biodiversiteten. At stoppe med at holde gårdspladsen er bare én af dem. Men der er også andre ting, vi gør,  og nogen, vi ikke gør længere. Det er både småting, men også større ting, siger Bo.

– Én af småtingene, som vi ikke gør længere, er at slå græsplænen fuldkommen perfekt. Før i tiden slog jeg altid græsplænen. Det gjorde jeg, fordi jeg godt kunne lide, at græsplænen så ordentlig ud. Og fordi vi bruger den til at spille fodbold med børnebørnene. Nu er det to år siden, jeg tog den beslutning kun at slå stier i græsplænen. Der kommet flere blomster her, og det er skægt at se, hvordan vipstjerten finder masser af insekter her nu.

– Og så er der vores regnvandstank. Den opsamler regnvand fra ridehusets tag. Det startede med en idé om, at vi gerne ville genbruge regnvandet fra taget, og så nedgravede vi en tank. I stedet for at føre vandet ud i åen, synes vi, at det ville være mere interessant at grave et vandhul. Nu finder vi jævnligt salamandre. Der er også kommet ænder til i år.

Familien har lagt store fritliggende sten langs vandhullet for at bidrage med et varmt mikroklima for firben og insekter langs vandhullet.

Brug spånerne fra boksen i komposten

Et andet eksempel på, hvad familien Hansen gør, som er en gevinst for biodiversiteten, er at genbruge spåner og hestegødning fra boksene og lave kompost ud af det.

I kompostbunken i drivhuset i hønsefolden fandt de  for et par år siden – og til deres store overraskelse – 30-40 kæmpestore hvide larver med brune hoveder.

– Der kiggede vi godt nok, griner Bo.

For det viste sig at være næsehornsbillelarver, familien havde fundet. Næsehornsbillen er rødlistet, og dens larver lever af forrådnede spåner.  Første gang de ser selve næsehornsbillen er i 2021.

– Og så blev vi altså temmelig stolte! At gemme hestenes gødning og spåner i kompost er et godt eksempel på, hvordan man som hesteejer kan prøve sig frem med at lave forskellige sjove ting, som kan tiltrække flere arter, forklarer Bo.

Familien fandt den sjældne næsehornsbille i drivhuset blandt hestegødningen. Her gik det op for dem, at de rent faktisk er lykkedes med at hæve biodiversiteten på deres ejendom.

Læbælter mellem hestefolde – et paradis for fugle, vildt og insekter

På ejendommen cirkulerer hestene i en cyklus.  Bo og Maja har omkring 80 islandske heste, som cirkulerer blandt lokationer her og ”ude i byen”.

Hjemme på Katulabo er følhopperne, de unge heste i tilridning, hestene, der trænes frem mod kåring, hingste samt familiens rideheste. Plagene befinder sig på store lejede arealer i Grib Skov, hvor de fungerer som naturplejere, indtil de atter vender hjem til gården for at blive tilredet.

Hvor de er på ejendommen, afhænger af deres alder, køn og uddannelsesniveau. Følhopperne får de mest frodige folde i yderkanten af ejendommen, mens hestene i træning samt hingstene befinder sig på mere moderat bevoksede luftefolde nær ridehuset.

Mellem typerne af hestefolde har Bo plantet metervis af ukurante læbælter. Træarternes sammensætning og den måde Bo vedligeholder dem på foregår mest efter princippet – her må gerne rode! Et råd, han gerne vil give videre og som desuden bakkes op af konsulent Mikael Kirkhoff Samsøe, som også deltager på gårdbesøget som en del af Dansk Islandshesteforenings projekt.

Rod lidt for pokker da!

– Det er sjovt at plante varieret i højde og drøjde på læbælter, og det er dét, vi ser her, forklarer Mikael. Her er læbælterne uens. Vinden suser ikke bare igennem nogle ensrettede stammer, der er åbne i bunden, sådan som det ses nogle steder i opdyrket landbrugsland.

– Her er variation i læbælterne. Der er steder i bælterne, hvor der er lysåbent og der er steder med græs. På den måde fungerer læbælterne som en form for skov, der giver gode levesteder for vildtet også om vinteren.

I den forbindelse forklarer Mikael, at der en ordning, der hedder ”Plant for vildtet”, som hesteejere kan være opmærksomme på. Det er en tilskudsordning, der yder tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr. En form for vildtremiser, hegn og krat, der skal skabe yngle- og fødemuligheder samt skjul og læ til vildtet.

Cirkulerende heste skaber liv

At hestene konstant cirkulerer bringer en masse variation i dyre- og plantelivet med sig. Det er der flere eksempler på ved Katulabo.

Foldene er i omdrifts-turnus på dén måde, at en fold kun dyrkes hvert fjerde år. De resterende tre år afgræsses den af hestene.

Hestene gøder på markerne, de skraber i jorden og skaber lysåbne pletter. Gødningen er levesteder for en række billearter, og de lysåbne pletter giver et rigere udbud af blomster, der kan etablere sig i den åbne opkradsede jordoverflade. I blomsterne lever sommerfuglearter. På dagens gårdbesøg ser vi fx Lille Ildfugl og Blåfugl på foldene.

Hvad en pasbane også kan 

På de steder, hvor hestene trænes og rides gemmer der sig flere af familien Hansens kreative påfund.

Langs pasbanen har familien lagt store og små granitskærver. Dels skal de medvirke til at dræne banen. Samtidig fungerer de som opvarmede solpletter, hvor vekselvarme dyr som f.eks. firben kan sole sig.

Små granitskærver langs pasbanen fungerer som opvarmede solpletter, hvor vekselvarme dyr som fx  firben kan sole sig.

Ved siden af pasbanen har Aske lavet en tør-å. En række af store og små granitskærver, der umiddelbart ser tilfældigt henkastede ud, men som ligger i en række efter hinanden. Tør-åen skaber levesteder for insekter og blomster.

Før og efter: På billederne kan man tydeligt se, at der er flere blomster, dér hvor Aske har strøet skærver ud. Skærverne forhindrer græsset i at tage over. Der bliver små åbne pletter, hvor blomster kan etablere sig.

Luftefold-turnus skaber liv

Inden gårdbesøget er omme, ser vi noget som mange hesteejere måske ikke skænker en tanke, men som familien Hansen synes er sjovt at holde øje med. Nemlig hvordan naturen udfolder sig i hestenes luftefolde.

Det er små kvadratiske folde, beregnet til de heste, der er i ridning, og som ofte tages ind og ud af ridehus og bokse. Efter en fold har været bidt godt ned – og altså er bar jord – etablerer der sig hurtigt blomster til glæde for bier, sommerfugle og andre insekter. Den bare jord er også et levested for varmeelskende insekter, fx arter af vilde bier, der graver huller og lægger æg i den åbne løse jord.

Vil du vide mere om hestehold og biodiversitet?

Som en del af projektet har Dansk Islandshesteforening udgivet en folder med ideer til vildere hestehold. Nogle af rådene i folderen kan man se i praksis hos familien Hansen.

Udover deres idéer til at øge biodiversiteten på heste-ejendommen, er der flere råd, som du kan lade dig inspirere af.