Sammen med andre naturinteresserede hesteejere forsøger TÖLT at blive klogere på, hvad vi hesteejere allerede gør, men også hvad vi skal gøre mere af, hvis vi ønsker at skabe rigere natur på vores arealer. Er du optaget af at øge biodiversiteten på din heste-ejendom, får du en række konkrete råd og tips her.
”Den islandske hest bringer dig tættere på naturen” Sådan lyder det velkendte motto fra ”Horses of Iceland”, og der er noget om snakken.
Det slår Caroline Seehusen, formand for Natur- og Breddekomiteen i Dansk Islandshesteforening, fast.
– Hesteejere er foran på point, når det kommer til at skabe en rigere natur. I kraft af vores græssende heste sidder vi på en ressource af små ”grønne øer” i landskabet. Tilsammen udgør ”øerne” et betragteligt areal, hvor vores heste er med til at styrke biodiversiteten i Danmark. Det ønsker Dansk Islandshesteforening at oplyse om og skabe interesse for, siger hun.
Den danske natur er i biodiversitetskrise
Sommeren over gennemfører Dansk Islandshesteforening derfor et projekt med 8 guidede rundvisninger på forskellige hesteejendomme og i naturområder med græssende heste.
-Vi gennemfører projektet, fordi vi som organisation vil gøre danske hesteejere nysgerrige på deres lokale vilde natur. Samtidig vil vi gerne inspirere hesteejere til at optimere biodiversiteten på deres hesteejendomme. Det er vigtigt, for den danske natur er midt i en biodiversitetskrise, hvor arter uddør hastigt. Det kan måles og derfor er det faktum, siger hun
Men hvorfor kommer det os ved?
-Biodiversitetskrisen kommer os ved, fordi vi har naturarealer, som vi forvalter, og det kan vi gøre efter nogle bestemte værdier, som forhåbentlig bliver synlige på gårdbesøgene. Et biodiversitets-tjek kan være med til at gøre interesserede hesteejere klogere på, hvad de allerede gør – bevidst eller ubevidst – men også hvad de kan gøre mere af for at hjælpe naturen.
Intentionen med projektet er altså at åbne hesteejeres øjne for de potentialer, der ligger i deres naturarealer samt give dem en masse gode, konkrete idéer til, hvad de selv kan gøre – og måske lige så vigtigt – lade være med at gøre, hvis de ønsker at skabe gode betingelser for naturen på deres hesteejendom. På længere sigt kan det forhåbentlig også være med til at skabe et positivt syn på hestefolk, forklarer Caroline.
Projektet drives af Dansk Islandshesteforening og støttes af puljen VORES NATUR via Friluftsrådet, 15. juni fonden, Aage V. Jensens fond og Nordeafonden.
Op af stolen og ud at se
I samarbejde med fagpersoner som biologer og markvildtkonsulenter fra andre organisationer skal deltagerne i gårdbesøgene ud på opdagelse på hestefolde, i hestepærer, stengærder, døde træer, søer, vandhuller og summende insekthoteller.
I dag skal TÖLT med, og vi skal med egne øjne se eksempler på, hvordan hestehold bidrager til et rigere dyre- og planteliv på landet. Sammen med 14 hesteejere rykker vi op af stolen og ud på gårdbesøg.
Vi er i slutningen af juli ved Himmelbjergsøerne mellem Ry og Silkeborg i det midtjyske Højland – i kuperet terræn med åbne arealer, vand og vildmark. Her på Mette Juelsgaards 11 hektar store hesteejendom, befinder vi os i kuperet terræn bestående af græsningsarealer, der ikke er i omdrift.
Inden Seges´ Natur- og biodiversitetskonsulent Lisbeth Gliese Jensen, der skal føre os ud i felten, tager ordet, indleder Caroline Seehusen dagens gårdbesøg med en række facts, der understreger, hvor vigtig – og måske endda hvor undervurderet en brik hestehold er, når det kommer til at bidrage til en rigere dansk natur.
Vidste du fx at…
- Hestepærer er føde- og levested for over 200 arter, og græsning kan skabe plads til fx agerhøns, viber, lærker og mange urter.
- Arealer med vedvarende græs til afgræsning og høslæt beskytter grundvandet og binder CO2.
- Folde til 200.000 heste i Danmark (af forskellige hesteracer) udgør et areal på størrelse med Samsø – tilsvarende det areal, der dyrkes raps på.
Lisbeth (Nr. to fra venstre) har inden dagens gårdbesøg taget deltagere med på fem gårdbesøg i hestefolde med både hestepærer og summende insekter. På Mette Juelsgårds ejendom i Ry, hvor vi er i dag, findes en høj grad af variation og mangfoldighed af levende organismer både over, ved og under jorden. Yderst til venstre gårdejer Mette Juelsgaard.
Det er Lisbeth, der har foreslået Dansk Islandshesteforening at lægge ét af gårdbesøgene her, for Mettes ejendom byder på eksempler på meget varierede arealer med forskellige typer biotoper. Dvs. små afgrænsede økosystemer, hvor ydre vilkår som fx jordbundforhold er med til at definere, hvilke plante-, svampe- og dyrearter, der især trives lige netop hér.
– Forskellige biotoper kan være levesteder med stor værdi især for insekter, og vi hesteejere kan have dem på vores ejendomme uden vi selv ved det eller bemærker det. Og vi kan beskytte og passe på dem med simple til og fra-valg, lyder det fra Lisbeth.
Insekter og blomster spiller en vigtig rolle i fødekæden
Insekter og blomster får ret hurtigt en stor del af opmærksomheden på gårdbesøget hos Mette, og det er der en god grund til. For uden blomster, ingen næring til insekter og uden insekter, ingen fugle, krybdyr, padder og andre dyr, der lever direkte eller indirekte af insekterne. Og sådan går alting i ring. Blomster og insekter spiller en vigtig rolle i fødekæden. Uden dem kan arter længere oppe i fødekæden ikke eksistere.
Derfor er fokus på at bevare og skabe nye levesteder for blomster og insekter et oplagt sted at starte på din hesteejendom, hvis du vil skabe mere biodiversitet.
Hvordan, det kommer vi til, for udover en rig variation af forskellige biotoper viser Mettes hesteejendom sig også at byde på en perlerække af gode eksempler på indikatorer for god naturtilstand. Når du skaber et overblik over din hestejendoms naturtilstand, er du også godt på vej, lyder endnu ét af de indledede råd.
Hvordan du får det, skal vi nok komme tilbage til.
Følg brandmandens lov
Ét af Lisbets første budskaber til os i dag er at søge at bevare variation og mangfoldighed på vores heste-ejendomme.
Er du særligt optaget af fremme biodiversitet på din hesteejendom og gøre en indsats for naturen på din bedrift, skal du derfor følge den, som Lisbeth kalder brandmandens lov:
BRANDMANDENS LOV:
Som tommelfingerregel er den vigtigste natur at beskytte den, der er sværest at erstatte. De bedste levesteder for planter, dyr, svampe og insekter er dem, der sjældent eller aldrig har været under plov, og som derfor har fået lov til at udvikle sig uden forstyrrelser.
Det kan fx være heder, enge, overdrev og moser, men også gamle markveje og stendiger, skovbryn og krat, tørre skrænter, fugtige kanter omkring vandhuller, gravhøje og gamle træer kan have stor værdi. Her findes der et rigt blomsterflor, som giver mad til insekter og fugle, kombineret med yngle- og overvintringssteder, som ikke forstyrres af markarbejde.
Mister man først gamle og artsrige levesteder, hvor der findes mange arter af sjældne sommerfugle, bier, blomster og svampe, kommer de måske aldrig tilbage igen. Derfor er de så vigtige at passe på.
Derfor bør naturpleje altid prioriteres efter ’brandmandens lov’, der lyder:
- Start altid med at BEVARE værdifulde arealer med høj naturværdi.
- Derefter kan man BESKYTTE og forbedre arealer med potentielt høj naturværdi.
- Først herefter bør man prioritere at GENOPRETTE og lave ny natur.
Kilde: https://www.seges.dk/da-dk/fagomraader/natur/fokus-paa-naturen
Skab levesteder for blomster og insekter
Med brandmandens lov som udgangspunktet for dagens gårdbesøg er det første sted, som Lisbeth stopper op ved, en bakke hvor vegetationen står i forskellige højder. Det er et stykke tid siden, at Mettes heste har græsset her, og arealet har ikke været slået i år.
Netop det lave græsningstryk, som vi kan se flere steder på Mettes ejendom, er et vigtigt redskab til at fremme fx blomsterrigdom, fortæller Lisbeth. For vilde bier, sommerfugle og andre bestøvende insekter er i tilbagegang i den danske natur, og det skyldes blandt andet, at de mangler føde i form af nektar og pollen fra blomster samt levesteder.
Én måde du kan give insekterne en hånd, er derfor ved at sørge for, at der er masser af blomstrende planter på din ejendom. Det kan du få nogle gode, konkrete idéer til i folderen som Lisbeth anbefaler HER.
Omvendt, forklarer Lisbeth, er netop græsningstryk i meget høj grad med til at øge biodiversiteten, for når vores heste græsser på naturarealer, forhindrer de dem i at gro til, og så bliver der lys og plads til blomster – og dermed føde til insekter. Desuden skaber dyrenes færden huller, tuer og bare pletter. En urørt græstue byder fx insekter på masser af fordele.
Det kan du høre Lisbet forklare i en video HER
Lad de døde træer stå og ligge
På Mettes ejendom går turen videre op ad en bakke. Her ligger nogle gamle træstammer, og lidt længere fremme bruger hestene en gammel hulvej til at komme fra det ene græsstykke til det andet. Vi skal studere begge nærmere, forklarer Lisbeth.
Det buldrer i det fjerne. Vi er omgivet af græshopper og det svirrer om vores ben. En gang i mellem er der en hest der vrinsker, og her er så kuperet, at hestenes vrinsk giver ekko.
Lisbeth forklarer, at hvis vi har gamle træstammer eller døde træer på vores ejendomme, skal vi endelig lade dem både stå og ligge.
Henfald og døde træer og stormfald kan godt se rodet ud, men det er tegn på, at naturen har fået frie rammer. Har du ikke gamle træer på din ejendom, kan det også handle om at lade et gamle læhegn stå og falde sammen. Det kan du høre Lisbeth fortælle om HER
Næste stop er hulvejen, som rummer gode levesteder fx for jordboende insekter.
Har du sådan en hulvej eller noget der minder om den, så lad endelig skrænterne være i fred. Der er mange gode levesteder for forskellige insekter. Det kan du høre Lisbeth fortælle om HER
Men hvad er egentlig biodiversitet og hvordan vurderer jeg naturens tilstand på min ejendom?
Efterhånden er den fjerne buldren kommet tæt på, og kraftig regn forhindrer os i at komme videre i vandringen på Mettes arealer. Vi må søge tilbage i Mettes stald.
Her falder snakken naturligt på, hvad definitionen af biodiversitet egentlig er, og hvilke indikatorer, vi skal holde øje med, når vi skal forsøge at vurdere naturens tilstand på vores hesteejendomme.
Med Lisbeths hjælp får vi defineret, at biodiversitet er mangfoldigheden af alle levende organismer. Biodiversitet spænder derfor lige fra de almindelige arter, du kender, til sjældne arter og mærkelige arter, du måske ikke har hørt om før.
Biodiversitet er målbart, og biodiversiteten er i krise. Det betyder, at arter uddør i en hast, som ikke er set før. Den vigtigste årsag til at biodiversiteten er i tilbagegang, er mangel på plads til naturen og de arter, som bor i den, siger hun.
Når vi – med det i mente – gerne vil gøre en indsats for at forbedre naturen på vores hesteejendomme, er der en række indikatorer for god naturtilstand, som vi kan gå direkte ud at kigge efter på vores ejendomme, når vi kommer hjem, forklarer Lisbeth. Tag nu fx blomster som tidsler. De kan noget særligt, som Lisbet fortæller HER
Indikatorer for god naturtilstand
Indikatorerne herunder fortæller noget om, hvilket potentiale, der er tilstede for gode levesteder for flest mulige arter. Ovenikøbet med højst prioritet for de arter, som er mest sjældne og truede i vores natur.
I dem kan du starte med at orientere dig, hvis du fremadrettet ønsker at højne naturværdien af arealerne på din hesteejendom:
SEKS INDIKATORER FOR GOD NATURTILSTAND:
- Stor variation og mænge af vilde blomster.
- Lave planter, gyldent mosdække og bar jord
- Buske, lianer, gamle træer og dødt ved
- Udegående dyr
- Strukturer
- Naturlig hydrologi
I dette inspirationskatalog kan du gå i dybden med indikatorerne for god naturtilstand og blive klædt på til at tage temperaturen på dine naturarealer.
Kilde: SEGES.DK/NATUR
Samtlige seks indikatorer er faktisk til stede på Mettes hesteejendom, og undervejs ser vi flere eksempler.
Lisbeth forklarer, hvordan en sjælden plante som gøgeurt, ville elske, hvis Mette satte sine heste til at græsse ved en våd plet ved siden af hulvejen HER
Flere sjove arter hos Mette: En skrubtudse kigger frem på hestefolden. Den er fredet i Danmark, og må derfor ikke samles ind eller slås ihjel. Vi ser den tæt på et fugtigt område på folden, der ikke været slået, og det er et stykke tid siden, at hestene har gået her.
Ideer til vildere hestehold
Dansk Islandshesteforening har som en del af projektet netop udgivet en folder, om hvordan vi hesteholdere kan skabe bedre plads til naturen. Den indeholder enkle og brugbare råd, som deltagerne på sommerens gårdbesøg også får med på vejen.
Rådene i folderen er specifikt henvendt til hesteejere, og de er nemme at gå til:
- Vand er betingelsen for alt liv. Et fuglebad er godt, lukkede dræn, en fugtig eng og en genskabt sø er bedre.
- Lad vilde planter gro langs folde, markveje og læhegn. Drop rabatklipperen.
- Afpas høslæt og græsningstryk, så vilde blomster når at kaste frø, og levesteder for mus bevares.
- Fjern invasive arter og planter der er giftige for heste, inden de kaster frø fora t undgå at bruge gift eller lægge folden om.
- Brug plante- og insektgifte, ormekure osv. med omtanke.
- Skab levesteder til insekter, pindsvin, padder og fugle: Læg sten- og grenbunker i landskabet (men væk fra bygninger for at undgå rotter).
- Bevar træstubbe, stammer og døde træer.
- Klip stier i høj, tæt bevoksning, så du kan gå og ride. Ræve, hjorte, harer og agerhøns vil også elske stierne.
- Skab forbindelser/ korridorer mellem biotoper.
- Så vilde blomster og plant insektvenlige buske. Det er næsten umuligt, at få noget til at gro i etableret græs. Prøv hvor hestene har skabt huller, eller fjern græstørven.
- Plant skyggetræer, læg træstammer og lad hyld, pil og tjørn vokse op. Folden bliver spændende for dine heste og attraktiv for insekter og fugle.
Hvordan får vi endnu flere insekter på vores hesteejendomme?
Hos Mette ser vi mange eksempler på variation og mangfoldighed i naturen. Men os, der hverken er omgivet af vandhuller, tuer, knolde eller uslåede naturarealer kan stadig gøre meget for at få flere insekter på vores hesteejendomme. Det slår Lisbeth fast til slut:
Tre anbefalinger fra SEGES særligt med henblik på at sikre flere insekter på din heste-ejendom:
- Bevar eksisterende naturarealer. Den vigtigste indsats du kan gøre for insekterne, er at sikre, at de gode naturarealer du allerede har på din bedrift, fx overdrev, eng, hede, mose eller skov, bliver beskyttet og forvaltet så godt som muligt. Overvej fx om der er mulighed for græssende dyr på arealerne. Ofte er det de arealer, der har været udenfor dyrkning i længst tid, der har den største naturværdi. Med app’en ’Beskyttet natur’ kan du få oplysninger om naturværdien af dine arealer.
- Pas på småbiotoperne. Forvalt dine småbiotoper, fx vej- og markkanter, levende hegn og vandhuller så insektvenligt som muligt. Ofte betyder det at lade stå til, og lade naturen udfolde sig på egne præmisser, som fx ved at bevare blomstrende buske, gamle/døde træer og fugtige lavninger. Der er også mange aktive tiltag, prøv fx at undgå at slå vegetationen i maj-august, hvor blomstringen er på sit højeste og placér gerne en beskyttende, udyrket buffer mellem småbiotopen og marken, så den beskyttes mod gødning og pesticider.
- Tag ukurante arealer ud af dyrkningen. Overvej, om du har mulighed for at tage urentable eller ukurante arealer i marken ud af dyrkning – dette har dog lavere prioritet end 1 og 2. Særligt tørre/sandede jorde, eller arealer, der ligger op ad eksisterende natur, har potentiale for at udvikle sig til gode levesteder for insekterne. Da der er allerflest insekter knyttet til hjemmehørende plantearter, er det bedst at lade de plantearter, som allerede findes i naturen, indfinde sig på arealet af sig selv.
Kilde: Seges Faktaark – 3×3 anbefalinger, der sikrer flere insekter i landskabet
Her er et udvalg af SEGES mange faktaark , hvor du kan blive opdateret på den nyeste viden indenfor naturpleje og biodiversitet. Du kan også finde information om relevant lovgivning om natur og regler for naturpleje.
Du kan stadig nå at komme med på gårdbesøg
Kom og få ideer til, hvordan du, som ejer af en hesteejendom, kan gøre naturen i dit område rigere. Deltagelse på gårdbesøgene i Dansk Islandshesteforenings projekt er gratis.
Alle kan deltage, men der er plads til max 25 deltagere til hvert arrangement:
Kalundborg: mandag d.9 august. Tilmeld her
Hundested: onsdag d.11 august. Tilmeld her
Birkerød: torsdag d.12 august. Tilmeld her
Der serveres en forfriskning undervejs, og alle får en lille pose vilde blomsterfrø med hjem.
