Ekspert: Sikker ridning i indhegninger med store dyr kræver træning

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Unsplash.com

21 maj 2021
Members only
Tema

Ekspert i sikkerhed for hest og rytter:

Ridning i hegnede naturområder

Det kan være en omfattende proces. Det kræver tilvænning og træning. Men ryttere, heste og stude kan med den rette træning vænne sig til at passere hinanden i hegnede naturområder. Det siger Jan Ladewig, professor i husdyradfærd og forfatter til bog om ridesikkerhed.

Kommende naturnationalparker og arealer med urørt natur forandrer lige nu forholdene for mange naturryttere. Store områder, der nu bl.a. bruges som rideterræn, skal hegnes ind og afgræsses af vilde heste, kvæg, stude, bisoner, kron- og råvildt.

Heste og stude skal vænnes til hinanden

Rideturen bliver mere utryg og farlig for mange ryttere på grund af de store græssere. Mange heste bliver nærmest paniske, når de møder andre, store dyr undervejs.

TÖLT har talt med ryttere, som frygter at færdes til hest i de hegnede områder og som for alt i verden vil undgå det. Men ifølge Jan Ladewig, der er ekspert i ridesikkerhed, kan ryttere og deres heste lære at vænne sig til at møde og passere andre store dyr. Og de andre store dyr kan vænne sig til at møde ryttere.

Tilvænning er nøgleordet.

Det kan blive okay for rytterne

– Det er ærgerligt, hvis folk har været vant til at ride et bestemt sted og pludselig ikke kan ride der længere. Men vi er ikke de første i verden, der skal vænne os til kvæg eller andre dyr på turen. Det forhold findes mange andre steder, hvor det går fint, og med den rette tilvænning kan det godt blive ok for hestene og deres ryttere, siger Jan Ladewig, og tilføjer:

– Vi har brug for mere målrettet avl af heste, der har arvelige egenskaber som gør, at det ikke er noget problem for eksempel at ride efter en flok kvæg og drive dem sammen. Det er ikke tilvænning det hele. Der er også noget genetisk i det, se bare westernheste.

Hvad er risikoen ved at ride i en indhegning, hvor der går stude og kronvildt?

– Der er mange elementer i det, og det kan være et vanskeligt emne. Først vil jeg understrege, som jeg også gør i min bog, at jeg fralægger mig ansvar for skader og uheld. Selv om man opfører sig fornuftigt og tager alle sikkerhedsregler i brug, vil der altid være en restrisiko ved at ride i forskellige miljøer og møde nye og skræmmende ting til hest.

– Det første aspekt handler om den hest, du rider på. Når man driver en hest frem mod noget, der gør den bange, som fx en flok stude, er der sandsynlighed for, at den vil undvige ved at dreje omkring og løbe væk fra det, den bliver bange for. Hvis du driver den frem mod det, der skræmmer den, kan du også risikere, at den vil stejle og vende om. Risikoen er selvfølgelig, at du falder af. Det er en potentielt farlig situation.

Hvordan kan jeg undgå, at situationen bliver farlig?

– Du kan undgå en farlig situation, hvis din hest er vant til at se stude og kronvildt. Det er heste ikke født med at kunne gøre uden at blive bange. Men de kan vænnes til det gennem traditionel miljøtræning.

Det betyder, at hesten skal tilvænnes til stude og krondyr på samme måde, som man tilvænner den til for eksempel blafrende plastik og biler. Helt grundlæggende er det også vigtigt, at din hest lystrer signaler som stop, gå frem, drej. Den skal også være trænet i og have lært at gå i naturen – alle steder. Det er en meget vigtig faktor.

Hvad betyder de store græssere for risikoen ved at færdes til hest blandt dem?

– Det næste aspekt er lidt vanskeligere at gå til som rytter. For studene og krondyrene skal også vænnes til, at der kommer ryttere og heste forbi. For eksempel er det helt almindeligt, når man rider forbi en fold med ungkvæg, at de kommer løbende bag hegnet og skræmmer hestene. De skal vænnes til det. Hvis man passerer dem ofte, bliver de trætte af det. Så holder det op med at være interessant. Det gælder også de andre store flokdyr.

Hvorfor kan nogle heste blive skrækslagne for en flok kvæg?

– Hvis der kommer en flok stude løbende, kan selv en tilvænnet hest blive bange for dem. Heste bliver bange, når andre store dyr flygter, fx hvis studene løber væk. Andre dyrs flugt virker som et alarmsignal til hestene om, at der er fare på færde. Måske er der en ulv eller et rovdyr efter de flygtende dyr.

Vibrationer fra store, tunge dyr, som gungrer i jorden, kan heste både mærke og høre, og alarmsignalet kan skræmme dem og aktivere deres flugtinstinkt.

– Mange ryttere kender det fra rideture i grupper i terrænet. Hvis hele gruppen galopperer, kan det få hestene op at køre. For hestene er det ikke en konkurrence, hvor det handler om at komme først. Hestene oplever, at de andre omkring dem flygter – så må jeg også hellere gøre det. For at undgå at hele gruppen af heste og ryttere galopperer ukontrolleret afsted, kan man vænne dem til situationen ved at træne det hjemme på ridebanen fire til fem ryttere ad gangen, hvor en del af gruppen traver, mens en enkelt rytter rider forbi de andre i galop.

Hvordan vænner vi de fritgående dyr til ryttere og heste?

– For studene gælder det, at de også skal vænnes til ryttere og heste. Det vigtigste er at holde afstand til dem. Når der er kødkvæg i en indhegning, er der som regel også en tyr. Her skal man især passe på ikke at gå imellem tyren og dens køer. Det kan true tyren, der vil forsvare sin flok, og det kan være en farlig situation. Men også nysgerrighed kan få kvæg, især unge stude til at løbe efter ryttere og heste. Uanset hvad, bliver hestene lige skræmte.

– Det heldige ved, at man sandsynligvis kommer til at møde vildere dyr i indhegningerne i stedet for tamkvæg eller malkekøer er, at de har en god hæmning mod at komme for tæt på andre dyr og mennesker. Så de holder en naturlig god afstand. Men det er ikke bare en naturlig ting, at de holder afstand. Det kommer igen an på, hvad de bliver udsat for af mennesker.

Jo mere du larmer – jo større afstand holder de. Hvis der fx er jagt i området, kan de være meget sky. Hvis de bliver fodret af mennesker, mister de noget af deres hæmning over for mennesker og kan blive farlige.

– Mange steder i Island kan man ride ud i fjeldene, hvor der går fritgående hopper og hingste. Der har aldrig været noget. Jeg har oplevet, hvordan man kan ride tæt på en flok løse heste, uden nogle hestene bliver bange eller kommer løbende. Jeg har også redet en del i Wyoming i områder med vilde mustanger og kvæg uden problemer. Og jeg har været med til at drive kvæg sammen fra hesteryg uden problemer. Men det er også på rideheste, der dels er fremavlet til det og dels trænet målrettet til det.

Hvad kan rytterne gøre lokalt?

– Der kommer jo ikke færre indhegnede naturområder. Vi skal derfor nok indstille os på, at vi må vænne vores heste til det, hvis vi fortsat vil kunne ride i terrænet. En måde at gøre det på kunne være først at lade 6 – 8 rutinerede ryttere ride i området for at vænne dyrene til heste og ryttere. Derefter lade mindre rutinerede ryttere og heste deltage i turene i indhegningen. Enten kunne lokale rideskoler organisere tilvænningen for omegnens heste og ryttere, eller mindre grupper af ryttere kunne aftale at ride ud sammen.

Om Jan Ladewig

  • Uddannet dyrlæge.
  • Pensioneret professor i husdyradfærd og husdyrvelfærd.
  • Ekspert i sikkerhed for hest og rytter med stor interesse for den videnskabelige baggrund for træning af heste.
  • Forfatter til bogen ”Sikkerhed for hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning”, der udkom i 2020.

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Er du medlem af Dansk Islandshesteforening men mangler dit brugernavn og adgangskode?
Gå til sporti og log in for at finde dit medlemsnummer

Relaterede artikler