Tæt på kåringskriterier og firewalls: Derfor er det blevet sværere at få 9,0 for tølt

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Matilde Bøgh og privat

11 juli 2021
Members only

Tølt. Gangarten er den islandske hests kendetegn og baggrunden for dens succes. Vi sætter fokus på de opdaterede krav til tølt under en avlsbedømmelse: Hvad ser dommerne efter? Hvad er ”firewalls” – og hvorfor er de afgørende for bedømmelsens resultat?

Årets avlskåringer har været i fuld gang sommeren over. Sociale medier og nyhedsplatforme, der dækker islandske heste i Europa, fortalte især i starten af kåringssæsonen, hvordan flere ryttere, avlere og hesteejere var frustrerede og forvirrede over dette års karaktergivning.

Noget tyder dog efter Kåring 3 på, at dommere og ryttere i Danmark er ved at finde hinanden og nu forstår bedømmelserne bedre.

En del af forklaringen bag forårets frustrationer ligger ifølge TÖLTs kilder i de reviderede avlsmål og de nye kåringskriterier, der blev implementeret i avlsbedømmelserne i fjor.

Sammenhængen mellem bygning og rideegenskaber

Delegerede ved FEIF-konferencen vedtog ændringerne i januar 2020. Baggrunden for dem er ny viden om sammenhængen mellem kårede hestes bygning og rideegenskaber. Forskningen er bl.a. baseret på gennemgang af 10.000 kåringsresultater og analyser af flere hundrede hestes bygningsmål sammenholdt med ridekarakterer.

Altså: Hvilken bygning er optimal for, at hesten kan bruge sin krop korrekt, være letridelig, holdbar, alsidig og – måske allervigtigst: En smidig, selvbærende og lettilgængelig tølter, der er til fornøjelse for forskellige ryttersegmenter, som islandshesteverdenen rummer.

DK2012100025 Mídas fra Jelshøjen bedømt med 8,5 for tølt ved kåring i 2019 her fremvist af Steffi Svendsen. Foto: DI avl og kåringers Facebookside/Matilde Bøgh.

Nye krav til enkelte kropsdele

Forskeren bag den omfattende undersøgelse hedder Þorvaldur Kristjánsson. Han er desuden tidligere avlsleder i Island, og i et interview med TÖLT forklarede han sidste år:

– Der er, og det er måske ikke så overraskende, evidens for, at kvalitetsheste med gode gangarter er bygget på en måde, som gør det let for dem at have selvbæring. De ”går op ad bakke.” De har en højt ansat, velrejst hals, en høj mankekam og et stærkt kryds. Den forreste del af ryggen er højere end den bagerste del. Samtidig er de ikke for smalle mellem forbenene – der skal være en vis bredde. De kvaliteter har vi belønnet i kåringssystemet hidtil, men i opdateringen er den nye viden implementeret ved at beskrive det mere tydeligt og detaljeret.

Og:

– På bygningssiden er der kommet tydeligere beskrivelser af kravene til de enkelte kropsdele, hvor vi har hævet vægtningen af ryg og kryds, som vi ved er helt afgørende for hestens evne til selvbæring.

I andre sammenhænge har Þorvaldur Kristjánsson udtrykt, at vi skulle forvente at se lavere totalkarakterer hos de fleste heste og højere bedømmelser hos de rigtig gode heste. Vi har talt med flere hestefolk, der oplever, at det netop er det, der sker nu. – Det handler blandt andet om gangarten tølt og måden, den nu bliver bedømt på.

Tølt, tølt og atter tølt

Tøltkarakteren er, som i den tidligere bedømmelsesskala, helt afgørende. Hos islandske heste er god, takfast og ubesværet tølt i flere tempi en af racens vigtigste og mest skattede egenskaber. Med en vægtning på 16 procent tæller gangarten derfor højest i det samlede kåringsresultat. Næsthøjest med faktor 10 tæller karaktererne for pas og form under rytter.

I alt indgår 16 faktorer, 8 fra bygning og 8 fra rideegenskaber i en fuld bedømmelse. Karakteren for man og hale tæller i øvrigt lavest med faktor 1,5.

Vægtningen mellem bygning og rideegenskaber er også ændret i de nye bedømmelseskriterier. Nu tæller rideegenskaberne 65 procent og bygningen 35 procent i det samlede resultat. Tidligere hed fordelingen 60/40.

Evert fra Slippen bedømt med 10,0 for tølt i 2021. Nogle af dommernes kommentarer: Meget smidige bevægelser. Meget lette bevægelser. Meget let på forparten.

Firewalls beskytter topkarakterer

Det er blevet sværere at få en højere tøltkarakter end 8,5. For eksempel er der indført en række ”firewalls,” med nye og specifikke krav til, hvordan gangarten skal vises under ridebedømmelsen, før det udløser topkarakterne 9, 9,5 og 10. De skarpere firewalls er i øvrigt gennemgående for bedømmelsesvejledningen – og de handler ikke kun om tølt.

En firewall er en brandsikker væg, der adskiller to karakterer. Som regel ”beskytter” en firewall de helt høje karakterer på FEIF´s bedømmelsesskala. Kun når nogle bestemte krav opfyldes, kan døren til den næste og højere karakter åbnes.

Den magiske nøgle, der tryller døren op, er selvbæring og balance. Det ser vi nærmere på sammen med en erfaren kåringsdommer.

International FEIF-dommer

William Flügge har dømt, anslår han selv, mellem 2000 og 3000 kåringsheste siden 1987. Han blev uddannet FEIF-dommer i 1999 og har fungeret som FEIF-kåringsdommer siden. Hvert år sætter han med sine forskellige meddommere tal på adskillige islandske hoppers og hingstes kvaliteter til en række bedømmelser i ind- og udland.

Giver færre 9-taller

William Flügge nikker genkendende til, at de nye kriterier byder på væsentlige forandringer for dommere, ryttere og heste. Selv oplever han, at dommerne uddeler færre af de højeste tøltkarakterer.

– I år har jeg indtil videre været af sted som kåringsdommer til fem kåringer i Danmark, Sverige og Holland. Ved de første fire kåringer gav vi ingen 9-taller for tølt. Først under den femte kåring, i Herning 17. – 20. juni, gav vi to 9-taller og et 10-tal for tølt – kun 21 heste i verden har opnået den karakter.

– Det er dog helt usædvanligt, at der er langt imellem de højeste tøltkarakterer. De er blevet sværere at få, fortæller han og uddyber:

 Firewall: selvbæring

– Det handler især om den firewall, der er lagt mellem karaktererne 8,5 og 9,0 og op. Her ligger et konkret krav til, at hesten skal kunne holde kvaliteten af tølten, selv når rytteren slækker på tøjlerne. Selvbæring og god balance er nu en forudsætning for at få 9,0 eller mere. Det ser vi ikke ret mange heste, der rent faktisk har.

William Flügge understreger, at løse tøjler i tølt ikke betyder, at man skal få kåringsvisningen til at ligne en T2 konkurrence, hvor ekvipagerne tølter for helt løsthængende tøjler runde efter runde på en ovalbane. Man får heller ikke et 9-tal alene, fordi hesten tølter for løse tøjler.

– Kravet hedder tre sekunder med løs tøjlekontakt. Men vi sidder ikke i dommervognen og tæller sekunder. Vi kigger efter selvbæring, balance, kropsfunktion og at hesten går ”op ad bakke” af sig selv og ikke er afhængig af rytterens tøjlestøtte. Når hesten viser tølt til det, der tidligere udløste et 9-tal, skal rytteren nu ovenikøbet kunne slække på tøjlen, uden at hesten falder sammen, søger over i en anden gangart, stiver sig, går på forparten, får fladere benbevægelser, dårlig takt eller på andre måder viser ringere tøltkvalitet.

– I princippet skal hesten kunne løbe med samme form, benløft, smidighed, takt og tempo, som når der er tøjlekontakt, for at få 9,0 og derover. Det kræver usædvanligt gode, naturlige tøltegenskaber.

 Firewall: temposkift

Foruden de løse tøjler, er temposkift afgørende for de højeste tøltkarakterer. Dommerne vil gerne se langsomt tempo, middeltempo og hurtigt tempo tølt. For at få 9,0 eller højere, skal der være temposkift med tydelig acceleration og nedtagning.

Firewall: 9,0 for langsom tølt

Karakteren for langsom tølt markerer endnu en brandvæg. Der gives som tidligere en selvstændig karakter for langsom tølt. Som tidligere tæller den ikke med i det samlede resultat.

Men hesten skal have mindst 9,0 for langsom tølt for at kunne få 9,5 og 10 for tølt. Det gælder for de heste, der er fem år og ældre.  Desuden skal hesten for at opnå de høje karakterer kunne gå direkte fra skridt og i tølt uden væsentlig rytterhjælp eller forberedelse. Hos fireårige er kravene mindre skrappe.

Ændringer ved gruppevisning

Som noget nyt kan dommerne også sænke karakteren for ridbarhed under grupperidningen. Det kunne de ikke før. Der er desuden skærpede krav til at kunne hæve karaktererne både i pas og i form under rytter.

Under en kåring vises hesten først alene på den 250 meter lange bane. Siden, som regel på kåringens sidste dag, rides og bedømmes den i en gruppe af heste. Her kan der ske afgørende ændringer af karaktererne. Igen spiller tøltkvaliteten ind.

– Hvis en 6 års og ældre hest ikke har vist pas under den første og individuelle bedømmelse, skal den vise en kvalitet, der giver mindst 6,5 for at få en bedømmelse for gangarten. Ved krydsgalop under pasvisningen, som man typisk ser ved nedtagning, trækker vi 0,5 point fra. Her skal der i øvrigt også tages ned i tølt. Fradraget på mindst 0,5 point gælder også, hvis hesten har brug for meget assistance eller har dårlig balance. Den skal helst være “blød” og i balance.

Kåringsdommer William Flügge: Det er blevet sværere at få 9,0 eller mere for tølt.

Endnu en ting har indflydelse på paskarakteren, siger kåringsdommeren:

– Hvis vi skal give en karakter for pas under gruppevisningen, skal hesten vise tølt i samme kvalitet, som den gjorde under den individuelle bedømmelse. Viser den dårligere tølt, trækker vi 0,5 karakter fra.

Hvis rytteren vil løfte karakteren for form under rytter under gruppevisningen, skal hesten i øvrigt vise både tølt og trav – og afhængig af den individuelle bedømmelse også galop eller pas!

William Flügge fortæller afslutningsvis, at de nye retningslinjer også stiller nye og øgede krav til kåringsdommerne, fordi de i højere grad skal underbygge karaktergivningen.

De nye, lineære bedømmelsesskemaer, som dommerne udfylder under bygnings- og ridebedømmelserne, er med til at sætte flere negative og positive ord på, hvorfor en hest får fx 6,0 for trav eller 9,0 for hals. Det giver ryttere og avlere en bedre forståelse for dommen og giver et mere nuanceret billede af bedømmelsen, mener han.

Hvor finder jeg reglerne?

Det er sin sag at holde styr på firewalls og de mange andre regler, der gælder omkring en avlsbedømmelse. Hvis du vil tjekke alle kravene til gangarter, bygning, udstyr og meget mere, kan du finde det hele her. Dokumentet er på engelsk, som er det officielle sprog i FEIF. Det indeholder desuden beskrivelser af avlsmål, bygnings- og rideegenskaber og gør dig klogere på, hvad der helt præcist skal til for at få de forskellige karakterer.

Regler og retningslinjer for avlskåringer FEIF

FEIF-bedømmelse af Tølt

Tölt is assessed in the speed range the horse possesses, that is slow, medium and fast tempo. In order to achieve scores of 9.0 or higher the horse needs to show speed changes (that is a clear acceleration and/or slowing down) and that the horse maintains good balance when the rider clearly loosens the reins (for at least 3 seconds). These tasks, when well performed by the horse, can also raise the scores at lower levels.

Kilde: feiffengur.com

10 for tølt – hvad skal der til?

9.5 – 10

The tölt has a clear and even four-beat rhythm, is very comfortable, supple, with long strides and high and wide movements. The horse is in balance, with very light and elastic movements which run fluently through the body. The horse is up-hill, with a well raised neck, long and supple topline, a carrying elastic back and active and supple hindquarters. The horse maintains the quality of the tölt in all tempos, from slow up to fast speed. To achieve the scores of 9.5 or 10 the slow tölt needs to have the minimum score of 9.0. Four years old can achieve the score of 9.5 with 8.5 for slow tölt.

Kilde: feiffengur.com

Nye bedømmelsesskemaer

Med de reviderede avlsmål og kåringskriterier er der kommet nye, lineære bedømmelsesskemaer. Dem bruger dommerne både under ride- og bygningsbedømmelserne, når de beskriver hestens egenskaber og giver karakterer.

Se bedømmelsesskemaet her (dansk): Dommernes bedømmelsesskema til en avlskåring

Hvad er meningen?

Baggrunden for de reviderede avlsmål og bedømmelseskriterier var et stort tema i TÖLT sidste år. Til magasinet sagde den daværende avlsleder Þorvaldur Kristjánsson:

– Overordnet vil vi forsyne forskellige typer af ryttere med heste af høj kvalitet. De fornyede avlsmål er ikke en revolution, men det er blevet mere tydeligt, at vi går i retningen af lettilgængelige heste, som kan bruges og nydes af vidt forskellige ryttere til vidt forskellige aktiviteter. Netop alsidigheden ved den islandske hest er særlig og værdifuld, og den ønsker vi at bevare for fremtiden. Samtidig vil vi sikre hestens holdbarhed og velfærd og at konkurrencer og shows er så hestevenlige som muligt.

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Er du medlem af Dansk Islandshesteforening men mangler dit brugernavn og adgangskode?
Gå til sporti og log in for at finde dit medlemsnummer

Relaterede artikler