Nysgerrig og idérig

Hun er nysgerrig af natur. På livet med heste. På idéer. På at undersøge, prøve af og prøve sig frem. I kunsten at forfine det at omgås og ride islandske heste, lærer hun hver dag noget selv. Og hun lærer, som overridelærer på Hólar University College, selvsagt også en masse fra sig.

TÖLT interviewede i 2019 43-årige, norske Mette Moe Mannseth. Læs eller genlæs portrættet af Mette, hvis nysgerrige og imødekommende indstilling til livet sammen med en god portion vilje har drevet hende til, hvor hun er i dag.

Det startede med, at hun ville ride!

En meget ung Mette på Garpur fra Skölleglött, som forandrede alt.

Mettes hesteliv begyndte hjemme i Norge, hvor hun som noget af det første husker hesten Garpur, der angreb og bed efter mennesker. Den kunne også vende sine bagben mod én og sparke, når man skulle stige op. I det hele taget var det en vanskelig hest at håndtere, indleder hun.

Mette Moe Mannseth var 14 år, da hun mødte Garpur. En rødbroget islandsk vallak, hvis ejer ikke red ham så meget, så derfor fik Mette lov at låne ham.

Hans adfærd pirrede både hendes nysgerrighed og vilje, og hun blev både forundret og optaget. For hun ville ride på ham. Derfor måtte hun gå undersøgende og imødekommende frem for at finde ud af hvordan.

Det dér med heste havde Mette ikke lært noget om hjemmefra. Hverken hvordan man gør eller er omkring heste, og heller ikke hvordan, man håndterer heste med farlig adfærd for mennesker.

– Først red jeg springstævner, og Garpur og jeg vandt en springkonkurrence sammen. Det var før Rune Svendsen kom for at holde et gangartskursus. Rune viste sig at blive meget vigtig for mig. Et år senere vandt Garpur og jeg B-klassen i 4-gang ved Norsk Islandshesteforenings nationale pinsestævne.

Mette havde altså med en god portion nysgerrighed og en åben tilgang opnået at finde vejen til, hvordan hun kunne omgås hesten.

En livslang dedikation var udløst. Og det blev et vendepunkt for hende.

Universitet eller ej

Mette lånte som ung heste til fjeldridning. Hvis nogen i stalden ikke havde tid til at ride sin hest, stod hun klar.

-Jeg red mange heste, så ofte jeg fik muligheden. Jeg var sikkert lige så meget i stalden som på skolen. Det blev til mange hver dag. Jeg kan huske, at jeg gik med aviser for at kunne betale for udgifterne til hestene, siger Mette og griner, samtidig med at hun fortæller, at sådan noget med heste ikke umiddelbart var noget hendes forældre tænkte, der ville være en fremtid i.

Det var nu heller ikke meningen. Det var ikke dét, der lå i kortene, da hun i årene derefter, afsluttede sin skolegang og gymnasiet i Oslo.

-Begge mine forældre er akademikere. Jeg tænker, at det var helt naturligt for dem at ønske for mig, at jeg fik en fornuftig levevej. Jeg tror ikke, de kunne forestille sig, at deres datter skulle få heste som levevej. Og da slet ikke i Island.

Den første instruktør, der beskæftigede sig professionelt med islandske heste, som Mette red hos, var Rune Svendsen. Hun arbejdede hos Rune i de fleste ferier på Stutteri Teland i 1992-94. Dengang lå stutteriet i Norge. I dag ligger stutteriet i Nordjylland. Kontakter til Island blev skabt, og Mettes medfødte nysgerrighed bragte hende til Island for at tage et sabbatår efter gymnasiet.

Jeg bliver her lidt endnu

Her opstod et ønske om at blive og fordybe sig i landet og dets heste. Hendes forældre måtte vente lidt endnu. Hun havde brug for at finde ud af, hvilken retning hendes uddannelsesvej skulle gå i.

–Jeg havde i de år absolut ingen anelse om, hvilken uddannelse, jeg skulle have. Jeg kunne godt fornemme, at der var forventninger til mig. Men da jeg kom hjem efter at have været i Island i et år, var jeg helt blank. Jeg søgte optagelse på Islandsstudiet på Oslo Universitet – mest for at gøre noget. Jeg blev optaget, men det var virkelig kedeligt, griner Mette igen, men opsummerer, at studiet måske alligevel har haft en positiv indflydelse på hendes liv siden.

Hun fortsatte da også ud ad den akademiske sti og søgte optagelse på Islands Universitet på studiet ”Islandsk for udlændinge”.
I alt studerede hun islandsk sprog og kultur i to år, inden hun i 1999 blev optaget af tanken om at søge optagelse på studieretningen ”Berider og ridelærer” på Hólar University College.

-På det tidspunkt faldt det naturligt for mig at prøve det af. At se om rideundervisning var noget for mig, og så var det egentlig også for at gøre mine forældre tilfredse, siger Mette og smiler.

Det var derfor et stort højdepunkt for Mette, da hun efter endt uddannelse, blev tilbudt job som ridelærer på Hólar.

Mette på Bragi frá Hólum, da hun modtog FT ́s udmærkelse for god ridning til Landsmót 2006. Daværende formand for FT, Bergur Jónson (Indehaver af avlsgården Ketilsstaðir/Gangmyllan red.) afleverer præmien.

-Jeg takkede ja uden at tænke mig om. Jeg var pludselig omgivet af disse meget inspirerende mennesker, der havde stor betydning for mig. Blandt andre Eyjólfur Ísólfsson, Anton Níelsson, Þórarinn Eymundsson, Haukur Tryggvason. Det gik mig godt, og jeg lavede mange gode resultater både ved Landsmót som konkurrencerytter og i avlsshows. Jeg uddannede mig til lærer gennem Hólar på universitetet i Akureyri et par år efter, at jeg begyndte at arbejde på Hólar.

Kreativ og nysgerrig på nye metoder

Lærerjobbet blandt studerende og livet med heste bliver hun aldrig færdig med at lade sig inspirere af eller afprøve nye idéer indenfor.

Når hun fortæller om sin hverdag, lyder hun glad for at have muligheden for at arbejde med det umiddelbare, og for at kunne dyrke sin oprigtige og legende tilgang til at finde på nye sjove metoder for hesten at blive trænet på.

– Jeg bliver ved med at få nye, kreative indfald, som jeg gerne vil prøve af. Det kan været alt lige fra sjove øvelser fra jorden til små, forfinede signaler fra hestens ryg.

– Jeg bliver ved med at få nye, kreative indfald, som jeg gerne vil prøve af. Det kan været alt lige fra sjove øvelser fra jorden til små, forfinede signaler fra hestens ryg. Arbejdet med de helt unge heste er betydningsfuldt for mig, og jeg holder af alle uddannelsesniveauer. Jeg synes, det er meget interessant at følge den samme hest hele vejen fra tilridning til konkurrencebanen. Endnu mere fascinerende er det at have fulgt dens forældre samme vej og kunne benytte sig af det, man lærte af dem for at få et bedre resultat. At arbejde med at avle og træne de samme heste lærer dig at genkende talent og styrker, det lærer dig at forstå svagheder og alligevel kunne få det til at fungere.

–Men når min nysgerrighed løber afsted med mig, er det godt, at jeg har min mand Gísli (Gíslason,red.), siger Mette og griner i samme øjeblik – Han er god til at holde mine ben på jorden. Han er ud af en gammel og meget erfaren hesteslægt. Både hans far og bedstefar var dygtige hestemænd fra gården Hofsstaðir, fortsætter hun.

Master Trainer

Det er tyve år siden, at Gísli kom ind i Mettes liv, og hun betegner ham som sin helt store støtte. Især under hendes Master Trainer prøve. En prøve kun seks islandshesteryttere har aflagt for en komité fra Félag Tamningamanna – foreningen af islandske hestetrænere.

–Prøven foregik over flere omgange. Jeg skulle først søge om lov til at aflægge prøven. Der var visse krav. Fx kan du blive optaget på baggrund af konkurrenceresultater fra alle discipliner, en afgørende sejr, hvis du er blevet anerkendt for god ridning, eller hvis du har udgivet fx en bog, video eller artikler.

-Selve prøven er så svær en rideprøve. Du skal vise en toptrænet femgænger, som du selv har trænet i gæðingafimi i cirka 20 minutter. Jeg brugte min egenavlede Hnokki frá Þúfum Og i demonstrationen brugte jeg hans bror Háttur samt Ró frá Þúfum, siger hun og fortsætter:

-Du skal blandt andet andet vise en hel del dressurøvelser i forskellige udgaver og vise forskellige samlingsgrader af gangarter. Så skal du afholde en to-timers demonstration, hvor du præsenterer et emne og en ideologi, som du står for. Jeg kan huske, at jeg ikke kunne spise særligt meget, jeg havde også svært ved at sove før prøven. Men følelsen bagefter var ubeskrivelig.

Her bærer Mette Félag Tamningamannas Master Trainer jakke, som har sort krave. De er seks Master Trainers. Fem nulevende, da Reynir Aðalsteinsson ikke er her længere. Mette er den eneste kvinde.

I den islandske hests tjeneste

På Hólar arbejder Mette Moe Mannseth nu i den islandske hests tjeneste. Privat driver hun og Gísli avlsgården Þúfur nær Sauðárkrókur. Her er hun på sin rette hylde i livet. Hun ikke bare gik – men red ad den akademiske ridesti. Sporene i stien får kommende studerende på Hólar nu mulighed for at ride endnu længere i, for uddannelsen på Hólar udvides.

I sit arbejdsliv glæder Mette sig meget over, at det inden længe bliver muligt at gennemføre en fem-årig universitetsuddannelse på Hólar.

– Som det er nu, tilbyder vi en tre års bachelor i ridning og rideundervisning. Du vil indenfor meget nær fremtid kunne studere dét, der svarer til en international master i ridning og rideundervisning på Hólar. Altså en fem år lang uddannelse. Det er jeg meget glad for. Det vil betyde, at der kommer flere muligheder for at kunne tage ridningen af vores heste til et højere niveau, og at der kan forskes videre i den islandske hest, islandsk ridning og rideundervisning.

-Jeg vil altid blive ved med at gå ydmygt til og være nysgerrig på den islandske hest.

Billedet er taget hjemme på Þúfur. Hesten er Hnokki frá Þúfum, som Mette tog mesterprøven på. Hnokki vil aldrig blive solgt. Han er avlet og trænet af Mette selv, og han deltog i sommer ved sit 6. Landsmót. Han har også vundet 5-gangskombination ved Islandsmesterskaberne.

Kom til Gæðingalist clinic med Mette Moe Mannseth

Clinic´en du ikke vil gå glip af uanset niveau!

Kom, mød og lær af Mette i Vilhelmsborgs fantastiske rammer d. 14. januar 2023, når ASKA  i samarbejde med Dansk Islandshesteforening inviterer til en stor og eksklusiv clinic om Gæðingalist.

Se mere her

OM METTE MOE MANNSETH

• Vinder af FTs rytterpris, Landsmót i Fremviser højest bedømte hoppe i seksårs-klassen.
• Fremviser Kappi frá Kommu og Seiður frá Flugumýri, der begge sætter verdensrekord i 2008 for hingste i fireårs-klassen.
• Driver alvsgården Þúfur sammen med sin mand og nomineres til årets avler i Island
• Vinder af Íslandsmót i firegang i 2010 på egenavlede Happadís frá Þúfum.
• Overridelærer på Hólar siden
• Består FTs Master Trainer prøve i
• Vinder 5-gang (F1) på Íslandsmót på Stjörnustæll frá Dalvik i 2014.
• Udnævnes til årets sportsudøver i Skagafjörður
• Þúfur nomineres til årets avler i Island
• Vinder rytterprisen ”Fjöðrin” fra FT ved Landsmót 2016 for bedste opvisning med fem år gamle List fra Þúfum.
• Vinder 5-gangskombination på Islandsmót i 2016 på egenavlede Hnokki frá Þúfum.
• Landsholdstræner for det norske landshold i 2016-2017.
• Þúfur nomineres til årets avler i Island
• Þúfur udnævnes til årets avler i Skagafjörður
• Þúfur nomineres til årets avler i Island 2017 og
• Þúfur kåres af publikum til bedste avlsgård ved Landsmót
• Har det bedste gennemsnit af avlsfremvisninger i verden – også for 2018.