Anders er ny formand for Sportskomitéen: Foreningsarbejdet er min mentale hobby

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Privat og Lokalklubben Ganti

03 januar 2022
Tema

I de kommende uger interviewer TÖLT forskellige hestefolk om frivilligt arbejde i hesteverdenen. Vi lægger ud med Anders Kajhøj Hansen, der netop er valgt som formand for Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening. Han er også formand for lokalklubben Ganti.

Se fotos nederst i artiklen.

Anders Kajhøj Hansen, 41, bor i et parcelhuskvarter i den lille by Ry tæt ved Silkeborg med sin kone Malene og døtrene Sif på 7 og Freja på 9 år. 37 timer om ugen arbejder han som laborant med forskning i øjensygdomme på Aarhus Universitet, en halv times kørsel fra familiens hjem.

Familiefar med fuldtidsarbejde, formand for lokalklubben Ganti og formand for Sportskomitéen. Anders Kajhøj har nok at se til men oplever det frivillige arbejde som en udviklende hobby.

Overraskende nok er Anders ikke selv hestemand, avler eller rytter. Han rider sjældent med på en tur. ”Jeg får altid en hest, der er lidt for frisk,” griner han.

Sif og Freja synes, at heste er søde, men de er ikke inkarnerede hestepiger. Til gengæld har hustruen en lang historie i hesteverdenen. Den historie er Anders blevet en del af de sidste 15-16 år.

– Malene kommer fra Ry. Hele hendes familie med bedsteforældre, forældre, nevøer, niecer og søskende er involveret i islandske heste og bor i en radius af fem kilometer fra os, så det er meget familiært for os her.

Hvad tror du for eksempel, vi taler om til julefrokoster og familiesamlinger? – Heste!

– Vi har altid haft et tæt tilhørsforhold til lokalklubben Ganti og mange af de mennesker, der er en del af klubben. I starten var hestene Malenes ting, men jeg er blevet meget involveret og kom til at være med til at lave stævner for nogle år siden.

Engagementet i det frivillige arbejde tog helt naturligt til, da vi flyttede til Ry fra Ringsted i 2016.

Ekstra arbejde mens børnene sover

Et almindeligt fuldtidsjob er ikke nok for Anders. Når småpigerne er puttet, tænder han for computeren og giver sig i kast med mailkorrespondancer og telefonsamtaler med andre frivillige, som han samarbejder med om forskellige arrangementer og projekter.

– Jeg bruger en halv time hver dag, mindst, på forenings- og klubarbejde, hvor jeg sidder ved computeren og svarer på mails. Det gør jeg typisk mellem klokken 20.00 og 22.00.

Så er der telefonsamtalerne. Dem er der mange af. De kommer ud over den halve time, men jeg klarer dem ofte i bilen til og fra arbejde. På den måde koster mit engagement ikke på familietiden, vurderer han.

Lokalklubben og “moder-foreningen”

Der er lige nu to frivillige roller, som Anders investerer sin fritid i.

Siden 2018 har han været formand for lokalklubben Ganti, der holder til ved Laven uden for Silkeborg. Klubben har omkring 150 medlemmer og fungerer primært som stævneklub, der arrangerer to meget populære ranglistestævner årligt med omkring 100 deltagere.

Især i Midtjylland er Ganti kendt for sit ovalbaneanlæg, der tilhører klubben. Det nye klubhus ved banen har Anders været med til at finde finansiering til, og de to årlige stævner er med til at dække udgifterne til vedligehold og drift af faciliteterne.

På den anden og helt nye kasket står der ”formand for Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening.” Anders blev valgt til formandsposten på generalforsamlingen for Dansk Islandshesteforening d. 13. november 2021. Faktisk takkede han nej, da idéen første gang blev præsenteret for ham.

Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du meldte dig som kandidat til formand for Sportskomitéen?

– I sensommeren blev jeg spurgt, om jeg kunne overveje at stille op til posten som formand for Sportskomitéen.

Det var lige 14 dage inden et Ganti-stævne, som jeg var stævneleder for. Et dårligt tidspunkt, fordi jeg havde så travlt med stævneforberedelser, så svaret var nej!

– Idéen voksede alligevel i mig. Jeg begyndte at tænke, at det kunne være sjovt at være med til at bestemme, hvordan islandshestesporten skal se ud i fremtiden. Det trak også, at der sidder nogle meget kompetente og dygtige mennesker, som jeg gerne ville arbejde sammen med og lære at kende.

Desuden ser jeg det som en vigtig del af ens personlige udvikling, at man tager sådan nogle opgaver. Efterhånden tænkte jeg, at jeg ikke ville lade muligheden gå forbi.

Hvad var dit største forbehold?

– Mit forbehold var, om jeg havde tid til den post. Jeg vidste jo godt, at det ville være en tidsrøver året rundt. Men jeg har allerede en del erfaring som formand og stævneleder, så jeg har lært at uddelegere opgaver, og jeg ville gerne prøve at få et indblik sportsverdenen fra en anden vinkel end lokalklubbens.

Det er spændende at komme med om på bagsiden og være med til at tage beslutninger om, hvad vej sporten skal gå.

– Nu er jeg allerede godt i gang, og jeg glæder mig til at fortsætte med arbejdet. I komitéen mødes vi på Teams. Online møder gør det bare 100 gange nemmere at samarbejde, fordi man ikke behøver at sætte en hel dag af til at mødes. Vinteren går med en masse planlægning af den kommende stævnesæson, justering af reglementer, fastsættelse af kriterier for udtagelser, udtagelsesudvalg til Nordisk Mesterskab 2022, afholdelse af DM, budgetter og årets gang i komitéen. I april starter stævnesæsonen, hvor folk ofte ringer beder om dispensationer eller søger løsninger på opståede problemer og spørgsmål.

Sportskomitéen er kendt som øretævernes holdeplads. Hvordan har du det med konflikter og kritik?

– Det glæder jeg mig bare til. Også den del, der handler om at komme i gang med at få og løse konflikter. Det kan jeg godt lide. Jeg regner ikke med at komme på kant med nogen. Hvis der er en kritik, handler det ofte om at finde ud af, hvad der egentlig ligger bag, grave ned og finde det reelle problem. Nogle gange er det indviklet og kompliceret, men også spændende at arbejde med mennesker og fungere som mægler.

– Mulighederne for debat og kritik på de sociale medier kan i øvrigt godt være en stor ulempe og svært at navigere i. Det er svært at gøre noget ved. Også her tænker jeg, at det gælder om at handle konstruktivt, spille bolden tilbage og få den kritiske person til at se indad.

Hvad er din primære opgave som formand for Sportskomitéen?

– Det er jeg ved at finde ud af, men det handler overordnet om at lede og fordele. At gøre det tydeligt, at hvert medlem har sine kompetenceområder og roller og en opgave at arbejde med over vinteren, som man får til at lykkes. Jeg skal ikke lave det hele, selv om jeg er formand.

Jeg går ind for, at vi skal have en flad struktur, hvor alle byder ind og ikke bare sidder med på en lytter. Det håber jeg, at vi får til at lykkes.

– I 2022 har vi et meget vigtigt fokus: Vi mangler sportsdommere! Der er vanvittigt mange stævner i løbet af den kommende sæson, så jeg kan godt forstå, at de uddannede dommere får sved på panden, hvis de skal nå at favne det hele. Dommermanglen gør også, at stævnearrangørerne booker dommere ind fra udlandet.

Det er meget vigtigt, at vi får flere nationaldommere til rådighed, for dem er der stor mangel på i Danmark.

Nationaldommere bliver brugt mest til DRL (danske rangliste stævner, red) og WRL-stævner (verdensrangliste, red.). Vi har heldigvis en ret stor gruppe af lokalklubdommere her i landet. Opgaven ligger også i at få dem til at stige i graderne og uddanne sig til nationaldommere.

– En anden mulighed er at få fat i nogle af de dem, der af den ene eller den anden grund er stoppet med dommergerningen og prøve at motivere dem til at gå i gang igen. Det kan vi fx gøre ved at lave kurser, så de kan blive opgraderet. Det er en stor opgave, som vi har sat penge af til, og der er et udvalg indenfor dommergruppen, som arbejder på sagen.

Hvad får du ud af de mange timer med frivillige arbejde?

– Det har været og er stadigvæk sjovt at bruge tid på Ganti. Den lille leder i mig kan se og glædes over udviklingen i tingene.

Det er sjovt at bygge noget op, få det til at blomstre og vokse og arbejde sammen omkring klubbens faciliteter og stævnerne.

Ganti er meget en sportsklub, der afholder stævner for sporten. Det brænder vi for, og jeg har fået erfaring med at være stævneleder. Derfor gik jeg efter posten som formand for Sportskomitéen. Her kan jeg kan se fordelen i at være indenfor dørene i en stor organisation og være med til at bestemme, hvilken vej islandshestesporten i Danmark skal gå.

Jeg har nogle idéer, som jeg gerne vil prøve af, fx gad jeg godt finde en model, hvor der kan gives plads til kommercielle stævner, uden at det kommer til at koste DI´s medlemmer noget.

– Der er en spændende personlig udvikling i det frivillige arbejde for mig. Og så er det selvfølgelig menneskerne og det sociale samvær, der trækker. Jeg kan godt lide, at vi tænker nogle tanker, får nogle idéer og arbejder sammen om at få dem til at lykkes. Man kan sige, at det er blevet en hobby for mig at få tingene til at køre og finde ud af, hvordan man kan dreje et problem, så så mange som muligt bliver glade. Det fylder en del i min tankevirksomhed.

Tilfører det også dit familieliv noget?

– På en måde er det blevet en mental hobby og ikke en fysisk hobby, for jeg rider jo ikke selv ret meget.

Det hænder, at jeg sidder på hest, helst en gammel én, der bare går med på en tur.

– Familiemæssigt giver det meget. Vi tager af sted alle fire med campingvognen til Ganti-stævner to gange om året. Pigerne hygger sig helt vildt, spiser en masse slik og har det sjovt med deres venner. Malene er frivillig som ”ringmaster” under konkurrencerne, hvor hun sørger for at få folk guidet ind og ud af banen med de rette farvemarkeringer og til tiden. På den måde er hun med til at få tidsplanen til at glide perfekt, og det er dejligt, at vi arbejder sammen på den måde.

Har du overhovedet tid til at dyrke en form for fysisk hobby eller motion for din egen skyld?

– Jeg har været kaproer på højt niveau i mange år. I den verden uddanner man junior- og ungdomsledere meget tidligt, og som kaproer var jeg holdleder rundt omkring i verden. Jeg deltog selv på landshold og til internationale mesterskaber. Jeg stoppede i 2007, og jeg ror ikke mere. Jeg kan ikke finde ud af at gøre det for hyggens skyld. Hvis jeg vil motionere, løber jeg af og til en tur.

– Men jeg har en anden hobby, som er min helt egen. Jeg flyver med modelfly i min fritid. Det er min parallelverden, og det nyder jeg meget. Her kan jeg også lige nå at tænke lidt på foreningsarbejdet og overveje forskellige løsninger, mens jeg flyver med modelflyene…

Jeg vil gerne vende tilbage til dit frivillige arbejde i Ganti. Hvad laver du der, og hvorfor gør du det?

– Menneskerne i foreningen trak meget i starten, og jeg følte mig velkommen og kunne lide at være der og deltage. Pludselig er man med til mange forskellige ting. Til sidst er man ansvarlig for banerne, og så mangler klubben lige en formand. Den kan man da godt tage, for jeg tænkte, at det ikke ville trække for meget tid.

Med tiden og projekterne bliver det også til ens eget. Det gror på mig, og jeg begynder at tænke på, om vi skal have ordnet klubhuset og vedligeholdt banen. Vi begynder at søge penge, og en dag står der nyt klubhus og en nyrenoveret bane. Det kan jeg godt lide.

Man får lyst til at give det en skalle og får et forhold til det hele. Nu holdes der stævnetræning og kurser på vores faciliteter med nogle af de store navne. Når vi kan trække den slags mennesker, har vi gjort det ok.

– Klubben er primært en stævneklub. Vi har vores egen bane og vores eget klubhus og holder stævner, fredagsbar, hyggedage. Alt bunder i stævnerne, som vi tjener penge på til at vedligeholde vores anlæg. Det er unikt ved Ganti. Vi er os selv, og vi har en bane på et areal, som er klubbens.

Det er ikke billigt at vedligeholde en bane, fx bliver den professionelt rettet op hvert femte år, og det koster omkring 40.000. Dertil kommer lys, vand, varme og andre udgifter. Det tjener vi til via stævnerne, og det kan jeg godt lide at være med til få til at lykkes.

– I Ganti holder vi to stævner om året, et forår og et efterår med plads til 100 heste. Vi skal heller ikke drukne i det. Nogle gange er der 50 ekvipager på venteliste, så vi ville sagtens kunne udvide med en ekstra dag i programmet, men vi vil også kunne være i det! Vi arbejder fra 08.00-18.00 lørdag og søndag under arrangementerne, og det er altid de samme, der sidder i sekretariat eller som er ledvogtere og indpiskere.

Hvis jeg kan gå rundt og ikke rigtig lave noget den weekend, har jeg planlagt det godt. Hvis jeg pisker rundt og skal slukke ildebrande hele tiden, har jeg ikke lavet det ordentligt.

Hvad er din erfaring med at rekruttere medlemmer til frivilligt arbejde?

– Vi har en god kernegruppe i Ganti, som synes det er sjovt at samarbejde år efter år. Vi er ca. 40 mennesker i bruttogruppen, og som regel kan 30 af dem hjælpe til et stævne. Vi skal være omkring 25 frivillige for at afholde et Ganti-stævne, og vi har p.t. ikke problemer med at finde folk. Men jeg lægger mærke til, at bruttogruppen ikke vokser synderligt. Vi har mange stævnemedlemmer, der betaler lille kontingent til klubben, og de kan bruge banen gratis, men de er sjældent med som frivillige.

– Jeg oplever, at den sværeste udfordring ved at rekruttere nye hjælpere er, at ungdommen har ændret sig. De unge i dag har en helt anden indstilling, end da jeg var ung og frivillig i roverdenen.

De er meget mere sig selv. De er ekstremt kritiske og bevidste om, hvad de vil bruge deres tid på, og hvad de vil hjælpe med. Du kan ikke presse det ned overhovedet på dem. Hvis man spørger, om de kunne tænkte sig at hjælpe, bliver man for det meste mødt med holdningen: Hvad får jeg ud af det? Da jeg var ung og frivillig i roklubben i Sorø, kunne vi bruge en hel dag på at male klubhuset, drikke kaffe og kage og hygge os sammen bagefter. Det gør man ikke mere. Hvis klubhuset skal males, smutter de unge, når de er færdige – de skal videre til noget andet i stedet for at hjælpe de andre i mål. Der er altid noget andet, de måske hellere vil eller skal.

Hvad er din løsning på det?

– Jeg har desværre ikke en perfekt løsning. Vi prøver på at vise billeder på vores sociale medier og hjemmeside, når vi har haft en hyggelig dag i klubben.

Jeg oplever, at det er vigtigt at få belyst de ting, vi har haft og gjort sammen, fx med fotos fra en arbejdsdag eller en klubdag. Vise, at du er gået glip af noget. Det ser jeg som en indsats og et langtidsperspektiv.

– I Ganti har vi nu startet et tilbud om fredagsbar en gang om måneden. I begyndelsen kom der måske fem. Nu kommer der 10-30 mennesker, der mødes i klubhuset fra kl. 16. Nogle tager heste med og rider en tur i terrænet eller på banen, andre tager deres træner med og øver et sportsprogram, før de sætter hesten på fold og drikker en fredagsøl eller en sodavand med os andre. Det giver lidt flere frivillige og et engagement, når man lærer hinanden at kende på den måde.

Har du andre erfaringer med at hverve frivillige?

– Vi rekrutterer stille og roligt ind ved at tilbyde overkommelige opgaver og at være en del af fællesskab. Vi starter måske med at spørge, om vedkommende kunne tænke sig at komme og være ledvogter – bare en time til et stævne.

En time kan de fleste godt afsætte. Ofte viser det sig, at de hjælper en time og siden hænger ud på stævnepladsen og hygger sig resten af dagen. Næste år, når man spørger igen, er de med som frivillige en hel eftermiddag.

– Det er vigtigt at lade folk lande i det, prøve af og mærke efter. Man finder hurtigt ud af, hvad folk kan, og vi tager imod al den hjælp, vi kan få, uden at drukne vores arbejdskraft. De skal selv stille og roligt indse, at det er sjovt og givende at være frivillig.

Ganti stævnerne er populære. De med til at finansiere vedligehold af klubbens bane.

Banepleje til et stævne er også frivilligt arbejde.

Frivilligt arbejde i en lokalklub giver mange hyggelige timer og venskaber.

Relaterede artikler