Alle der har prøvet at stable en fællestur, et stævne, et kursus, et foredrag eller en anden begivenhed på benene ved, at det kræver god organisering, kreative hjerner og en masse arbejdsomme hænder. Der er heldigvis rigtig mange, der gerne vil give et nap med, men det er også vigtigt at værne om denne frivillighed.

Netop dét valgte den østjyske lokalklub ASKA at gøre på en dag i oktober, hvor de inviterede de frivillige i klubbens forskellige udvalg til en hyldest-aften. En eftermiddag og aften i frivillighedens tegn med fokus på fællesskab, evaluering, hygge og ny viden om både hinanden, men også input til træningen af hesten derhjemme.

Læs med videre og bliv klogere på, hvordan det er at være frivillig i en lokalklub, og hvorfor over 30 østjyske kvinder vælger at bruge en del af deres fritid i ASKA.

En hyldest til klubbens frivillige

Der er massevis af grin og smil i lokalet i Herskabsstalden på Vilhelmsborg, hvor de 30 frivillige starter eftermiddagen. Formand for ASKA, Pernille Maj Svendsen byder velkommen og med flotte ord, får hun gjort det klart, at gruppen af frivillige virkelig har gjort en ekstraordinær indsats for rigtig mange i løbet af det seneste år.

Nogle brænder for at arrangere stævner, andre kan godt lide fællesture, at invitere til kursus og foredrag, værne om ungdommen eller sætter en ære i at udtænke det helt rigtige setup for klubdage i løbet af året.

Askas formand, Pernille Maj Svendsen (stående), indledte eftermiddagen med mange rosende ord til klubbens frivillige.

Udvalgene under Aska tæller både et turudvalg, stævneudvalg, klubdagudvalg, kursus- og foredragsudvalg og et junior- og ungdomsudvalg.

Hvad får man ud af at være frivillig? 

Snakken går og det første, der skal evalueres på rundt om bordene er, hvad man får ud af at være frivillig. Grupperne ved bordene snakker sammen, skriver ned undervejs og til sidst laves en opsamling i plenum.

I den sammenhæng er der bred enighed om, at fællesskabet er vigtigt – at man er en del af noget. Det er et fællesskab, hvor der både opstår nye venskaber, men også hvor man kan opnå nye personlige kompetencer. Det kan være både faglige som sociale. Man kommer formentlig til at arbejde sammen med nogen, man ikke har prøvet at samarbejde med før og man kan prøve nogle nye ting af.

Som frivillig har man også mulighed for at få indflydelse på det, der skal ske og man kan glæde andre, med de ting man gør. Mange i forsamlingen kan nikke genkendende til, at man som frivillig også selv vælger sine opgaver, og derfor går til opgaven med en særlig gejst.

Nogle brænder for at vidensdele med andre, nogle er aktive stævneryttere og arrangører og andre igen kan godt lide fællesturen. Fælles om det hele står den islandske hest.

Der blev lyttet og delt erfaringer på tværs af klubbens udvalg.

Om det at være frivillig i ASKA og en del af turudvalget fortæller Sidsel Feyling:

”Jeg startede i turudvalget på en efterårstur i Søhøjlandet sidste år, hvor jeg mødte Pernille (formanden for ASKA red.), der sad alene i udvalget på det tidspunkt. Jeg har altid synes, det er fedt at ride en masse forskellige steder, og drømmer om at ride rundt i hele Danmark. Så jeg tilbød at være med, og det har jeg ikke fortrudt.  Vi har haft en masse fede ture. Og det er virkelig rart at være flere om at arrangere det”.

Hun fortsætter: ”Desuden er der altid fantastisk opbakning fra klubbens medlemmer, der gør det muligt at komme afsted.
Man må sige, at turudvalget er det rigtige sted for mig, fordi jeg har så meget lyst til at prøve nye ridesteder i vores smukke land. Heldigvis er jeg ikke alene med den trang, og det er gevinsten ved at være frivillig. For så er vi fælles om det.”

Men kan man også gå glip af noget ved at være frivillig? Ved bordene bliver der talt om, at det nogle gange kan være svært at deltage med fuldt fokus i de arrangementer, man er med til at lave, da man ofte har opgaver undervejs.

ASKAs frivillige er løsningsorienterede, og det bliver diskuteret, om man kan tænke i at lave kortere frivilligblokke til f.eks. stævner og lignende for at løse udfordringer, man som frivillig står i. Som frivillig skal man nemlig også huske at bede om hjælp, række ud, turde sige fra og være tålmodig.

Fordele, udfordringer og læring ved at være frivillig blev vendt ved de forskellige borde og der blev noteret undervejs.

Der var bred enighed om, at det at bidrage til fællesskabet i klubben giver en masse igen.

I ASKA hepper de frivillige på hinanden, der bliver værnet om kræfterne, og der er enighed om, at giver man noget, så får man rigtig meget igen – og dét er derfor, de frivillige i ASKA  gør det. Der bliver lagt mange frivillige timer på lave arrangementer i løbet af året for alle klubbens medlemmer. 

Det giver Signe Autzen, der lige har rundet det første år som frivillig i ASKA, et eksempel på. Hun sidder i ASKAS stævneudvalg, og for hende giver det stor mening – også selvom hun ikke selv er en meget aktiv stævnerytter:

”Mine forældre har altid opfordret min bror og jeg til at være frivillige og deltage i foreningslivet, svømning, håndbold og spejder. Det at være frivillig var også det, der førte mig til de islandske heste. Jeg var ret ung og fik nys om et stort islænderevent i OCC. Det førte mig nogle år efter til at hjælpe ved NM i 2014 efterfulgt af VM i 2015.

I sommeren 2022 møder jeg Mathilde. Hun er medlem af ASKAs stævneudvalg og fortæller en masse godt om det. På trods af alle de positive ord og fortællinger Mathilde gav, var jeg ikke helt overbevist om, at jeg ville være med, før jeg til første møde mødte alle de andre søde ansigter i  stævneudvalget.

Udover at stævneudvalget giver fællesskab, grin og gode venskaber, kan jeg godt lide, at man som frivillig har medbestemmelse over, hvad der skal ske i ens lokalklub, og at jeg kan være med til at give andre et godt arrangement. Jeg er ikke selv en meget aktiv stævnerytter, men jeg elsker processen med at tilride og træne unge heste, så de kan vises frem på en bane med hujende publikum, og at de stadig føler sig trygge. Derfor skulle jeg være med til at lave stævner, så jeg kunne være en del af at bibeholde den gode stemning og fede energi, hvor der er plads til alle: unge, gamle, nervøse, garvede, uerfarne og alle dem midt i mellem,” siger Signe Autzen.

De gode samtaler omkring bordene fortsætter, mens aftensmaden bliver serveret. Forhåbningen er, at en aften som denne kan give de frivillige i klubben et endnu bedre og stærkere netværk. Formanden Pernille slår nemlig fast, at det er vigtigt, at alle husker, at man gerne må bruge hinanden på tværs af udvalgene.

Der var masser af grin og smil undervejs og dagens udfordring blev taget i strakt arm: “Tag en selfie med én, du ikke kender”

For at give sammenholdet endnu et løft går gruppen efter maden i samlet trop over i ridehuset, hvor hyldesten til de frivillige afsluttes med et oplæg og clinic med Claus Toftgaard.

Udover at være en del af programmet for de frivillige, så har klubbens resterende medlemmer også haft mulighed for at tilmelde sig aftenens arrangement med Claus i gul hal på Vilhelmsborg. Claus er uddannet fysioterapeut til både hest og rytter og har mange års erfaring med rytteranalyser og hestenes biomekanik.

I alt var ca. 60 forventningsfulde ASKA-medlemmer samlet til et par inspirerende timer med fokus på leg, bevægelse og kropskontrol – for både hest og rytter.

Aftenen bød på interessante perspektiver på sammenhænge mellem hest og rytter, hvordan legen kan inkorporeres i den daglige træning, og klubbens medlemmer fik også selv lavet et par bøj og stræk undervejs.

I løbet af året lægger de frivillige i ASKA mange timers arbejde i arrangementer og tiltag til glæde for en masse islandsheste-interesserede. Med sådan en både evaluerende og inspirerende aften er det én måde at give lidt igen på, afslutter ASKAs formand Pernille.

Claus Toftgaard er uddannet fysioterapeut til både hest og rytter og har mange års erfaring med rytteranalyser og hestenes biomekanik.

Udover at være en del af programmet for de frivilliges aften, så kunne klubbens resterende medlemmer også melde til.

Indtil nu i 2023 har ASKA afholdt mere end 35 forskellige arrangementer.

De frivillige medlemmer i ASKAs udvalg havde mulighed for at byde ind med en demo-hest til oplægget med Claus Toftgaard.

Under oplægget var der fokus på både rytteranalyse, og på hvordan man kan bruge legen som redskab til at rette op på hestens skævheder.

Der er ingen tvivl om, at lokalklubbernes arbejde og engagement er til glæde for ejere og brugere af islandske heste rundt om i hele landet. Klubberne har altså afgørende betydning for Dansk Islandshesteforening og hver enkelt rytter og hest. På den måde er lokalklubberne grundstammen i hele foreningsarbejdet.

Er du blevet nysgerrig på at være frivillig i en lokalklub og vil du gerne undersøge, hvilke klubber, der ligger i nærheden af dig?

Se mere her: Find en lokalklub