DIs klubber gemmer på tonsvis af gode historier, og hvem er bedre til at fortælle dem end klubberne selv? Toppur lægger ud. Med at fortælle om dengang en mand og en hest forsvandt i en branddam, og om dengang en Vesterhavstur foregik på krykker.

“Et tilbageblik i Toppurs historie er som at se ind i et kalejdoskop. De gamle bliver nostalgiske, nyere medlemmer ser, hvad de er gået glip af, og nye får en fornemmelse af, hvad de går ind til”

Toppur har ordet

Toppur blev dannet i 1976. Toppur betyder pandelok i afvigende farve. Navnet dækker vist ganske godt – lidt afvigende på flere måder. Sådan skrev man i 1976 og det er stadigvæk en rammende beskrivelse af Toppur.

I følgende skriv er der hentet inspiration og fortællinger fra Toppurs 30 års jubilæumsberetning 2006 lavet af Hans S. Gram (m.fl.) som spillede en stor rolle i Toppurs historie.

Allerede fra starten var Toppur lidt rebelsk.

Der var en naturlig holdning til en uformel omgangsform, hyggeligt samvær, og man ville fremfor alt undgå at blive ligesom storhesterytterne i fine jakker osv.

Så Toppurnavnet kom til at stå for det ikke-autoritære, det uhøjtidelige – toppur – tophuer – og flere anskaffede sig tophuer at ride med. De fandt dog hurtigt ud af, at lædercowboyhatte var mere praktiske. Tophuer blev også tit revet af på rideture i skoven.

Som man blev ældre og klubben udviklede sig, blev man mere forsigtige, og begyndte at bruge ridehjelm. Først i 1996 vedtog DI, at ridehjelmen skulle være obligatorisk ved alle stævner. I dag er det utænkeligt for de fleste at ride uden hjelm, men det er en anden historie.

Et tilbageblik i Toppurs historie er som at se ind i et kalejdoskop. De gamle bliver nostalgiske, nyere medlemmer ser, hvad de er gået glip af og nye får en fornemmelse af, hvad de går ind til.

Men da det bliver en meget lang fortælling, hvis alt skal med, vil man på Toppurs hjemmeside i løbet af foråret finde bl.a. Hans Grams mfl. uredigerede historie fra 30-års jubilæet i 2006.

Enhver lokalklubs historie vil vise et meget sammensat billede af forholdet mellem mennesker, deres heste og fælles aktiviteter. Ser man tilbage på udviklingen i Toppur, er det sjovt at konstatere, hvor mange aktiviteter, der går igen – og at der stadigvæk findes medlemmer, der var med fra starten.

“Enhver lokalklubs historie vil vise et meget sammensat billede af forholdet mellem mennesker, deres heste og fælles aktiviteter. Ser man tilbage på udviklingen i Toppur, er det sjovt at konstatere, hvor mange aktiviteter, der går igen – og at der stadigvæk findes medlemmer, der var med fra starten”

Begyndelsen

Da Dansk Islandshesteforening (DI) blev dannet i 1968 med ca. 30 medlemmer og med Marit og Gunnar Jonsson som nogle af initiativtagerne, kom der gang i interessen for den islandske hest. Interessen voksede hurtigt over hele landet.

Allerede dengang var man klar over, at det ikke var nok at have en islandsk hest. Man skulle også kunne ride tølt.

I 1969 afholdtes det første tøltkursus og det første uofficielle Danmarksmesterskab. Senere på året var der tøltkurser i Jylland hos Rasmus Kaa arrangeret af Ellen Benediktsson og Fritz Haug.

Som PR for EM i 1977 i Skiveren arrangerede Beth og Fritz Haug et PR- stævne på Endrupgård, hvor en række unge ryttere, bl.a. Marianne Ulriksen, Jens Iversen m.fl. gav opvisning. Det blev en slags omrejsende “cirkus”, som også optrådte ved det første vikingetræf på Moesgaard i 1977.

Toppur bliver stiftet

I 1974 fik familien Ulriksen deres første islænder. En broget hoppe – Jarpskjona.

Gennem de islandshestefolk, som familien lærte at kende, tog Annelise og Kurt Ulriksen, efter at være flyttet til Svejstrup, initiativ til at danne en lokalklub for ejere af islandske heste. Annelise kommer stadigvæk til div. arrangementer og er fast med på generalforsamlingen.

De havde hørt, at der var flere i området, der havde islandske heste – kontaktede DI for at få navne og adresser og gik i gang med at finde ligesindede.

Anne-lise og Kurt Ulriksen i 1977.

Det lykkedes at samle en gruppe mennesker, der kunne tænke sig at være med til at starte en lokalklub.

At valget faldt på den islandske hest, var på grund af hestens egenart, den uhøjtidelige omgangsform og interessen for den nordiske historie.

Som sagt så gjort. Der blev indkaldt til en stiftende generalforsamling den 13. oktober 1976 i jagtstuen på Pøt Mølle ved Hammel. Der blev det besluttet, at klubben skulle hedde Toppur. Der blev lavet vedtægter, valgt en bestyrelse og aftalt en række praktiske ting.

Toppur med 30 medlemmer var en realitet.

Toppurs første bestyrelse bestod af Kurt Ulriksen, Annelise Ulriksen, Bjarne Pedersen plus et par stykker til, som vi desværre ikke kan opspore navnene på.

Medlemskabet i januar 1977 var på 10 Familiemedlemskaber og 16 Enkeltmedlemmer – i alt ca. 50 børn og voksne.
Medlemstallet har over årene bølget frem og tilbage – helt op på ca. 800 og i skrivende stund ca. 200.

Forslag blev dengang – som i dag – fremlagt på generalforsamlingen, så klubbens medlemmer vidste og ved, hvad året byder på. Med afvigelser og tilføjelser.

I 1979 blev det første klubblad sendt til medlemmerne.

Toppurnyt

Toppurnyt var meget primitivt lavet. Indholdet bestod for det meste af fotokopierede indlæg – ofte håndskrevne referater fra arrangementer og information om kommende arrangementer mv.

Skiftende redaktører udførte et stort arbejde igennem årene med at samle stof og sørge for, at alt kom frem til tiden.

Som med alt andet frivilligt arbejde blev hele familien som regel kraftigt involverede med trykning, adresser og konvolutter og frimærker.

Det var og er et vigtigt arbejde at være redaktør. Vi sender stadigvæk informationer ud til vores medlemmer – i dag foregår det dog pr. mail eller gennem sporti.dk

Det viste sig ret hurtigt at med interessen for islandshesteridning som familiehobby, fik mange familier hurtigt hest nr. 2.

Det er jo ren utopi at deles om en hest, når man vil ride sammen på en skovtur.

Da børnene så blev store nok, måtte der flere heste til – og for ikke at glemme – en hestetrailer. For hvordan skulle man ellers komme til og fra de mange fælles rideture, stævner m.m.?

Toppurs aktiviteter fyldte efterhånden ret meget. Det er vel ikke for meget at sige at fællesskabet og det sociale samvær altid har haft stor betydning for Toppurs udvikling

Dengang som nu bestræber man sig på, at der var og er arrangementer for alle i alle aldre.

Vi spændte og spænder også i dag bredt: Rideture, stævner, foredragsaftener, undervisning mv. Aktiviteter, som fortsat er med på programmet her 48 år senere. Dengang var der flere, der skulle køre to gange for at hele familien kunne deltage.

Det er egentlig ganske tankevækkende – på trods af de sidste 48 års udvikling med hensyn til udbuddet af fritidstilbud og samfundets generelle udvikling taget i betragtning, at den oprindelige idé med Toppur ikke har ændret sig væsentligt.

”Det er egentlig ganske tankevækkende – på trods af de sidste 48 års udvikling med hensyn til udbuddet af fritidstilbud og samfundets generelle udvikling taget i betragtning, at den oprindelige idé med Toppur ikke har ændret sig væsentligt”

Vesterhavsture – den spæde start

Det første store arrangement, den første Vesterhavstur i 1977, havde 14-15 deltagere. Turen gik fra Skagen til Tversted.

Sammen med andre nye Toppurmedlemmer fandt man sammen om at bruge sommerferien til en tur langs Vesterhavet fra Skagen til grænsen.

Deltagerne var meget uerfarne både ridemæssigt og turmæssigt. De boede undervejs i sommerhuse og på kroer. Alene den måde, som der berettes om pakning af mad og fornødenheder på, er et helt kapitel for sig med plastikposer og selvbindergarn.

Rideegenskaber var der heller ikke mange af. Halve parader var en by i Rusland, og kun Kurts hest kunne tølte. Så der blev redet trav og ukontrolleret galop af støvede markveje og langs stranden.

Vesterhavsturen udviklede sig som årene gik til noget af et tilløbsstykke. Turen varede fem dage og var på 110-125 km. Der blev redet frem til overnatningsstedet. Der fik man fodret hestene, sat dem på græs, hentet bagage, biler og trailere, samt rejst telte og spist aftensmad på en kro eller et cafeteria, hvor der var bestilt mad nok.

Thyborønfærgen i 2001.

Den største Vesterhavstur var i 1997, hvor der var 41 deltagere. Der er normalt ret mange ryttere med – også familiemedlemmer, der ikke er til hest. Nogle cyklede, andre var “praktiske grise” og hjalp bl.a. med opstilling af hegn og stødte til til frokost.

Det er igennem de 48 år blevet til 20 vesterhavsture.

Vesterhavsturene gav anledning til mange både sjove og dramatiske episoder, ligesom samværet efter dagens anstrengelser med hyggestunder og meget andet, var noget alle så frem til.

I skal da ikke snydes for nogle anekdoter fra “The good old days. Anekdote.

I 1981 mellem Oksby og Blåvand forsvandt Jacob Stær og Soley i branddam nr. 452711. Vild panik, indtil rytteren dukkede op med sit regnslag som en boble på ryggen og svømmede ind til bredden, samtidig med at andre fik Soley op af vandet.

Jacob Stær hælder vand ud af støvlerne.

 

I 1985 skulle man passere en stor grøft ved Vigsø Grusgravene, Hans Gram og Brian (Elin og Steen Lund-Thomsens feriedreng) valgte den letteste vej. Begge gik med hestene i kviksand til op over sadellejet. Alle kom i sving med grimeskafter og andet. Hans´ hest Fenja, var en erfaren hest, som efter tilråb og trækken i tovværk fik benene til at gå som trommestikker, og så kom den op.

Det var vanskeligere med Brians lånte hest, Stella, da den var ung og uerfaren. Den gav bare op. Efter mere end 30 minutters hårdt arbejde, hvor Søren Gram med armene nede i kviksandet under Stella, fik nogle grimeskafter ind under hende, så vi kunne bære Stella op på det tørre. En voldsom og hård oplevelse for alle, og man måtte lige sunde sig, inden man fortsatte.

Mange og knap så dramatiske episoder var genstand for mange fortællinger gennem årene. Knap så dramatisk skal da lige nævnes det år, hvor Steen Lund-Thomsen gennemførte turen med et par krykker bundet fast på hans hest Lysingur. Han havde brækket benet på en fastelavnstur, men ville med.

Så har der gennem årene været vilde spådomme og bange anelser omkring passage af Uggerby Å – som altid er endt med at være overdrivelser og altid blevet passeret i god ro og orden med en enkelt dukkert eller to.

Vesterhavstur er ikke en tur, man bare laver en gang om året.

Mest pga. det store forarbejde, der skal til for at få alt til at klappe, men også fordi, der er rigtig mange andre spændende arrangementer i dag, man som islandshesterytter også gerne vil deltage i.

En stor faktor var aktivitets-ugerne på Nørre-Vosborg og Kompedal. En aktivitetsuge har alt muligt med heste, men naturligvis også arrangementer, der intet har med heste at gøre – altså en rigtig familieuge.

Lidt mere historie

I 80’erne var det ret almindeligt, at børnene tog til Island og arbejdede på en gård, mod kost og logi, og betalingen var som regel ved endt ophold en hest – ofte ifolet med en god hingst.

Det var gennem de unge mennesker, at flere bestilte ifolede hopper eller rideheste, som var med til at højne kvaliteten på de heste, der var i området.

Toppurister begyndte også at tage på ferie til Island, og fik igennem deres børn bekendte på Island og lige pludselig kunne almindelige familier importere heste fra Island. Noget som ellers kun de mere kendte havde gjort før. Da stutterierne voksede i 90`erne, blev denne tendens ikke mindre.

Arbejdet med den seriøse avl gav fine resultater – af de første, der fik Mjølnirpokalen kan nævnes Stutteri Nøddegaarden (2001) og Stutterierne Tornen og Bakkegård (2002).

Toppur blev mere og mere involveret i forskellige propaganda-arrangementer. Gangartsopvisninger og Kvadrillen var faktisk ret efterspurgte.

Der blev givet opvisninger på Hammel Hestemarked, kulturuge i Hammel, Lions Julemarked på Bistrup, Islandsugen i Århus og ikke mindst som underholdning ved EM på Vilhelmsborg i 1989.

Borum Eshøj spillene

En stor begivenhed, der ikke var et Toppurarrangement, men som en del Toppurister deltog i, sammen med Nøkkvi, Gletta og Ganti, var Borum Eshøj spillene.

Første gang  i 1993, anden gang i 1997, hvor stykket hed Solvognen. Dette var en meget stor oplevelse.

Sådan noget og i den størrelsesorden var aldrig set før. Oprindeligt skulle hestene bare være stillestående kulisser, men da instruktøren opdagede hvad man kunne med den islandske hest, omskrev han manuskriptet, og hestene blev en del af selve forestillingen med jagter, hestevognskørsel og meget andet.

Stævner og baner

Toppur har ofte fået skyld for at være en skovsturklub. Intet er mere forkert.

Helt fra begyndelsen konkurrerede man på livet løs ved Toppurstævner og bededagsstævner og andre stævner. Der var også altid masser af individuel kappestrid i konkurrencerne.

Det første Toppurstævne med bl.a. Fritz Haug som dommer, var i 1977 på banen ved Voer Mølle i Bidstrup Skoven og havde ca. 30 deltagere. Der blev konkurreret i 3-gang, lydighed, galopløb, travløb, behændighedsridning, tølt, pasløb og en skrap terrænridning.

Øltølt, som var og er en meget vigtig disciplin, kom først til ved stævnerne i Langå.

Forholdene og banerne var ganske primitive og efter nutidens forhold fuldstændig uanvendelige.

Toppur har desværre aldrig haft “eget sted”, så man flyttede og har været på alle mulige og umulige steder – Gjern bakker, Langåbanen, Bidstrupskoven. Siden hen blev Sminge Gården og Vilhelmsborg taget i brug og ikke mindst Birkegården ved Rønde

St. Bededags Stævne

Det fortjener at blive nævnt. Dette var et lokalt klubstævne for jyske og fynske lokalklubber, som hver stod for deres del af afviklingen. Stævnet, der desværre ikke er mere – blev startet på initiativ af Gerda Wildt Andersen i 1971.

I 1979 overdrog Annegerda stævnet til de jyske lokalklubber, som så stod for det i fællesskab og dannede Bededagsudvalget.

I 1987 stod den første Toppurbane klar, og der blev det klart, at flere mere stævneorienterede Toppurister foreslog at ændre stævnet til et åbent stævne, hvor ryttere fra flere lokalklubber kunne deltage.  Primært i gangartskonkurrencerne.

Dette blev livligt diskuteret til bestyrelsesmøder, da man naturligvis var bange for at miste “det hyggelige“ ved stævnerne, og at stævnerne blev på et andet plan og niveau.

Toppurstævner

Toppur har igennem tiden lavet mange stævner forskellige steder, men i 1997 arrangerede vi det første ”store” stævne på vores ovalbane i Langå med 73 deltagere, og derefter tog det fart.

Der var ikke noget fancy over stedet, der var en ovalbane og en dressurbane, som vi delte med en lerdueskydeklub, så inden hvert stævne måtte vi ud at rive lerduer sammen, men man hyggede sig. Og skulle nogen bruge en boks, var det muligt hos nogen, som boede i nærheden, men det var kun, hvis der kom nogen med en hingst.

“Der var ikke noget fancy over stedet, der var en ovalbane og en dressurbane, som vi delte med en lerdueskydeklub, så inden hvert stævne måtte vi ud at rive lerduer sammen, men man hyggede sig. Og skulle nogen bruge en boks, var det muligt hos nogen, som boede i nærheden, men det var kun, hvis der kom nogen med en hingst”

Dengang red man alene på banen i alle klasser, så det var svært at få mange deltagere igennem. Men så blev det tilladt at ride på ligeud spor i de lette klasser også, og så kunne vi bruge hundetræningsbanen, som lå ved siden af til det.

Der holdt vi også galopløb, som nogle gange var lidt vildt, da sporet endte på en grusvej hvor man skulle lidt skarpt til venstre, så der var sat folk på vejen, så vi var sikre på der ikke kom biler.

Efter tiden i Langå kom vi til Sminge, hvor der blev holdt en del stævner på deres ovalbane, og der er også blevet holdt stævner hos Jan og Karin på Møllegaard, inden vi kom på Vilhelmsborg, hvor vi har holdt stævner både inde og ude.

Vinterstævner på Vilhelmsborg 2004-2012

I 2003 var der en flok Toppur stævneryttere, der fik den fantastiske idé, at Toppur skulle prøve at holde et indendørs vinterstævne på Vilhelmsborg, for det var ikke noget, der fandtes på dette tidspunkt, og vinterpausen for stævnerytterne var lang.

Så i 2004 afholdte vi det første stævne. Vi fik et rigtig godt samarbejde i gang med Susan, som på dette tidspunkt var arrangementschef på Vilhelmsborg.

Vinterstævnerne gav deltagere fra hele landet, og da Toppurs medlemmer kunne tilmelde sig først, gav det Toppur et medlemstal på over 700. Deltagerantallet til stævnerne lå på omkring 150 – 160 deltagere og startede fredag aften.

Vi kørte vinterstævnerne med stor succes indtil 2011, hvor DI besluttede, at hallen ikke længere kunne bruges til at opnå ranglistepoint. Vi forsøgte os i 2012 uden ranglistestatus, og vi gennemførte stævnet, men økonomisk kunne det ikke hænge sammen, da interessen var mindre.

Vi besluttede i stedet sammen med Jens Kronborg, som i mellemtiden var blevet vores kontakt på Vilhelmsborg, at få renoveret den gamle udendørs ovalbane, som stadig lå på det store udendørs areal fra tidligere Bededagsstævner.

Udendørsbanen er sidenhen også blevet brugt til DM i Alrid og af andre klubber.

Østjysk mesterskab 2016 – 2021

I 2015 blev Toppur kontaktet af Helle Rohde, som i nogle år havde holdt Østjysk mesterskab hjemme på sin bane for at høre, om Toppur var interesseret i at overtage stævnet.

Toppur overtog stævnet sammen med Jökull, og vi holdt det første stævne i 2016 på Birkegården. Fra 2017-2021 arrangerede Toppur det alene. I 2023 overtog Jökull stævnet.

ALRID

I 2014 arrangerede Toppur sit første ALRID-stævne.

Dette er en stævneform, hvor man konkurrerer i fem discipliner og stævnet varer over en weekend. Det første ALRID-stævne blev afviklet i 1980 som helt almindeligt stævne.

ALRID er en stævneform specielt for islandske heste, der skal vise, at den islandske hest er meget alsidig; Den er udholdende, modig, stærk, hurtig og samtidigt smidig og lydhør.

Deltagerne stiller derfor op i fem discipliner: en distance rute, som rides på idealtid; en forhindringsrute ude i terrænet, som også rides på idealtid; et dressurprogram; en del, hvor man viser islandshestenes helt særlige gangarter; og en hurtighedsdel, hvor der skal fart på.

Der findes fire sværhedsgrader/klasser i ALRID: AL4, AL3, AL2 og AL1. AL4 er den nemmeste klasse.

Igennem de sidste 10 år har Toppur arrangeret eller været medarrangør på flere Danmarksmesterskaber i ALRID.

Undervisning

Mange Toppurister var klar over fra begyndelsen, at hvis man skulle kunne bruge hestene efter disses evner, måtte man selv blive bedre til at ride. Undervisning havde høj prioritet. Det var både forår og efterår. Og det var som regel i Krugers ridehal på Klintholm ved Hammel.

Efter Langåbanen blev etableret, var der undervisning både her og i diverse haller.

I flæng kan nævnes undervisere som Hans Olaf Hansen, Poul Erik Jensen, Henning Jensen, Bo Sørensen, Eyjólfur Ísólfsson, Verner Bruun, Einar Öder Magnússon, Hoskuldur, Rikke Schultz, Dorte Rasmussen og Jens Iversen.

De var blandt mange andre, nogle af de første, der tog rundt og underviste lokalt. Der var mange, mange flere.

Dengang – som i dag

Arrangementer var mange og alsidige. Om vinteren foredrag og dyrlægeaftener.

Rideturene var mange og af varierende længder og art. Men stadigvæk den dag i dag har vi to ture som altid består. Juleturen (start 2001) og Fastelavnstur med ringridning og udklædning (start 1977 ca.)

Vikingetræf!

Flere af jer har sikkert hørt om dette og garanteret også deltaget i det eller noget lignende.

Vikingetræffet på Moesgaard (flere år uden vikinger) var med op til 120 heste i en kæmpe kvadrille en publikumsmagnet. I adskillige år havde Toppur ligesom andre lokalklubber en helt teltby for de deltagende familier.

I mange år stod Gerda Wildt Andersen sammen med Bibby fra Moesgaard Museum for træffet.

De første år var der fællesspisning lørdag aften med vikingesuppe, spidstegt lam, vikingebrød og masser af røget laks. Efterhånden som flere kom til -også vikinger fra nær og fjern- blev fællesspisningen til fælles grill på stranden.

Man kom selv med sin mad, og man sad på tæpper og hyggede sig.

Toppurfester

Dem har der været mange af – store som små. Helt almindelige og ret vilde. Dem i slips og skjorte og dem i uldne sweaters.

I 1981 stiftede man “Årets Flodhest”, og den gik til den, som havde kvajet sig mest i løbet af året. Denne agtværdige pris bliver nu uddelt på årets generalforsamling (En liste over disse eskapader vil være at finde på hjemmesiden – den mangler de sidste personer).

Udvikling

For flere af ”førsteårs” bestyrelsesmedlemmerne var det “normalt”, at børnene tog over, når de kom til “skelsår og alder”.

Der er familier, der i næsten alle år har været repræsenteret i Toppurs bestyrelse. Børnene og deres venner blev også betydelige bedre ryttere, end mange ville kunne drømme om at blive.

Toppurister deltog naturligvis også i den spæde start i alle mulige udvalg i DI, og var dermed med til at sætte deres præg på foreningens udvikling, og sådan er det stadigvæk i dag.

Afslutningsvis

Nu om dage er Toppur en velfungerende og moderne klub med medlemmer fra mange forskellige aldersgrupper og den dækker et bredt geografisk område.

Nogle medlemmer har en enkelt hest, andre har mange. Nogle har hesten derhjemme, andre har den opstaldet et andet sted. Mange har efterhånden fået deres egne hestetrailer og er gode til at køre ud til vores fælles aktiviteter.

Toppur tilbyder flere arrangementer hver måned, hvor vi fortsat har fokus på de meget forskellige interesser, som vores medlemmer har: Undervisning, stævner, skovture, avl, Alrid, faglige foredrag og meget mere.

Toppurs bestyrelse glæder sig til mange års klubaktivitet fremover og mange dejlige arrangementer omkring vores fælles passion, den islandske hest!

Toppurs unge ryttere

TÖLT har modtaget denne fine videohilsen til klubstafetten fra Toppurs unge medlemmer.