Hvordan skal Dansk Islandshesteforening organiseres i fremtiden?

Det var det centrale spørgsmål, da strukturudvalget fremlagde deres oplæg ved DI TALKS fredag den 21. marts. Med udgangspunkt i ønsket om at styrke fællesskabet og fremtidssikre organisationen, præsenterede oplægsholderne Mie Trolle, Caroline Thrane og Dorte Præstholm Schneider en række scenarier for DI´s fremtidige struktur.

Strukturudvalget startede med at forklare, at deres arbejdede seneste par år har taget afsæt i bestyrelsens vision om, at alle, der ejer en islandsk hest, også er medlem af Dansk Islandshesteforening.

Udvalget har arbejdet ud fra princippet ét medlemskab – samme rettigheder, for det skal være tydeligt, hvad man som medlem får for sit kontingent, og hvordan man bidrager til helheden, hvad enten man er personligt medlem eller medlem af en lokalklub.

Formålet med udvalgets arbejde har været at se på, hvordan der skabes en stærk og bæredygtig organisation, der kan matche fremtidens krav til økonomi, viden, sekretariat og frivillighed – og ikke mindst sikre fælles fodslag blandt alle, der brænder for den islandske hest.

Forening eller forbund?

Efter præsentationen blev der stillet skarpt på forskellen mellem en forening – hvor medlemmerne har direkte stemmeret – og et forbund, hvor det er klubberne, der repræsenterer medlemmerne via delegerede. Udvalget gennemgik fordele og ulemper ved begge modeller – og rejste spørgsmålet: Hvad skaber mest demokrati, engagement og stabilitet?

Udvalget har kigget mod både Danmark og udlandet og inddraget erfaringer fra bl.a. Svensk Islandshesteforbund, Norsk Islandshesteforening og Dansk Rideforbund. Her er det almindeligt, at man automatisk bliver medlem af hovedforeningen, når man melder sig ind i en klub – en model, der kan medvirke til at styrke sammenhold og sikre økonomisk bæredygtighed.

Debat blandt engagerede medlemmer

Oplægget gav anledning til en konstruktiv og reflekteret debat blandt de fremmødte. Flere deltagere roste initiativet til at tænke nyt, men kom også med klare opfordringer til, at lokalklubberne skal inddrages mere aktivt i processen.

“Det er svært at engagere klubberne,” sagde Eva Maria Grout fra klubkomiteen, og påpegede, at mange klubber ikke møder op til generalforsamlingen eller klubmøderne – et punkt, flere mente, skyldes, at det er svært at forklare folk ude i klubberne, hvilken værdi DI har skabt og stadig skaber.

Et medlem understregede: “Klubberne er optaget under nogle præmisser – de hænger fast under moderskibet. Men vi skal forstå, hvorfor de ikke engagerer sig mere.”

Andre sagde: ”Måske skal gebyret fra klubberne forhøjes. Folk kan først se, hvad de har, når de mister det”.

Prissammenligninger

I den sammenhæng kom udvalget med en række prissammenligninger, der viste, at Dansk Islandshesteforening organisatorisk og økonomisk adskiller sig fra både DRF, NIHF og Svensk Islandshesteforening. DI opkræver et forholdsmæssigt lavt kontingent fra klubberne sammenlignet med de tre andre organisationer.

”Optagelse i DI er rørende billigt ift DRF”, lød det fra salen, mens en anden sagde: ”Ja, men fordelene ved at være en del af DI, ser almindelige skovtursryttere ikke værdi i, derfor er det essentielt, at det er klubformændene, der skal føle nødvendigheden af at være medlem af DI”.

Det affødte spørgsmålet om, hvorvidt alle medlemmer i dag oplever at få lige værdi for pengene. Et konkret eksempel kom fra salen:

“Jeg og naboen har samme rettigheder i DI. Vi får så at sige det samme, men jeg betaler 2000 kr. i personlige medlemskaber, mens naboen kun giver 42 kr. qua sit klubmedlemsskab – det virker uretfærdigt.”

Automatiser DI-medlemskabet

Et forslag, som blev nævnt flere gange var, at automatisere DI-medlemskabet, når man indmelder sig ind i en lokalklub.

Samtidig lød der opfordringer til at sænke kontingentprisen på personlige medlemskaber og gøre medlemsfordelene mere tydelige – især over for fritidsryttere og hesteejere, der ikke er engageret i sport og avl.

Foreningsværdier med moderne løsninger

Flere deltagere fremhævede, at DI stadig skal være en frivillig folkelig forening, men med moderne løsninger og en mere klar kommunikation om medlemsfordele. Og måske endda flere medlemsfordele?

Særligt blev det fra salen fremhævet, at der skal mere opmærksomhed på foreningens mærkesager: Adgang til ridning i naturen og hestevelfærd.

Igen og igen skal DI fortælle, at politisk indflydelse kræver, at man melder sig ind og støtter foreningen. Jo flere vi er, jo mere sandsynligt er det, at vi bliver lyttet til.

“Hvis vi ikke er med på hestevelfærdstoget, bliver det forbudt at ride islænder. Ejere af islandske heste står med et problem i forhold til SLO (Social license to operate, red.). Vi må alle indstille os på, at vi har brug for en landsforening til at oplyse om den islandske hesterace”, lød en skarp, men konstruktiv påmindelse fra salen.

Der blev også talt om økonomisk differentiering – f.eks. ved at gøre rytterlicens dyrere og medlemskab billigere, så bredden lettere kan tilslutte sig, mens sportsrytterne stadig bidrager økonomisk.

En samlet retning for fremtiden

Strukturudvalgets oplæg var ikke en konklusion, men en invitation til dialog.

Som Mie Trolle sagde afslutningsvis: “Alt dette er scenarier. Vi ønsker at høre medlemmernes stemmer – det er jer, der skal forme foreningen fremad.”

Og der er fortsat mange spørgsmål at afklare: Hvordan skabes engagement i klubberne? Hvordan sikres et bæredygtigt økonomisk grundlag? Og hvordan kan DI bedst være et fælles hjem for både avlere, ryttere og skovtursentusiaster?

Én ting stod klart efter debatten: Viljen til at finde en fælles retning er der. Og den skal bygges på åbenhed, respekt for mangfoldigheden – og en fælles kærlighed til den islandske hest.

Strukturudvalget skal nu mødes med bestyrelsen og efter sommerferien med klubberne og drøfte forskellige modeller for organisering.

“Vi vil gerne, det er en demokratisk proces, hvor folks ideer og forslag er meget velkomne. Vi har ikke interesse i, at noget bliver trukket ned over hovedet på vores medlemmer”, afsluttede formand Dorte Præstholm Schneider.