T2-guldvinder Julie Christiansen: Fantastisk dansk sammenhold til NM

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Privat og Stein Larsen, tølt.no

18 august 2022
Tema

Hun har været på det danske landshold 18 gange, er rytterrepræsentant 2022 og har lige vundet NM-guld i T2. Julie Christiansen rejste halvandet døgn hver vej for – sammen med sin 11-årige søn og deres to heste – at deltage i de nordiske mesterskaber for islandske heste på Ålandsøerne.

– Vi kom hjem tirsdag efter en lang tur. En rigtig lang tur. I dag har jeg online undervisning, og vi har fået sovet ud. Óskar havde første skoledag i 6. klasse i går. Klassen havde pyntet fint op med flag for at fejre hans medaljer til DM og NM, som foregik i sommerferien. Det er dejligt at se.

 Hvordan var rejsen til Ålandsøerne med to heste?

– Vi tog af sted fredag d. 5. august og var hjemme igen tirsdag d. 16. august, så vi var væk i 11 dage.

Vi brugte halvandet døgn på transport hver vej. Den første dag havde vi syv timer med kørsel og færge. Vi tog færgen fra Grenå til Halmstad og havde en overnatning syd for Göteborg. Dagen efter var der 11 timers kørsel inklusiv en færgetur til Ålandsøerne på to timer, i alt 18 timers kørsel og færge.

– Næste år kommer der VM i Holland, hvor jeg deltager, fordi jeg er regerende verdensmester i T2. Det er også en lang tur, så det er god træning for mig at lære at køre så langt med hestene.

Felix, som jeg havde med til Finland, har været på den slags ture før, men det har Óskars hest ikke. Den tog det bare utroligt let og var så nem at have med.

Hvordan sørger du for, at hestene har det godt under den lange trailertur?

– Hestene gjorde det bare så fint, og de virkede friske og veloplagte undervejs og da vi kom frem. Jeg valgte at i fodre dem hver fjerde til femte time med mash, lidt hø og rigeligt med væske, så de havde gang i maven. Det gør jeg også til daglig, så vi fulgte deres normale spisetider med pauser, der ikke var for lange. Jeg tror ikke på det der med at tage hestene ud af traileren undervejs, for det bliver de bare mere stressede af. Da vi kom frem til Ålandsøerne, var hestene superfine og virkede ikke mærkede af transporten eller spor stive i kroppen.

Mor og søn er de bedste i Norden til at ride tølt for løse tøjler.

 Hvordan trænede I hestene under NM?

– Vi ankom lørdag eftermiddag. Óskar trænede lidt med sin hest søndag, fordi han allerede skulle ride udtagelse tirsdag. Hans hest er 15 år og lidt ældre end min, så han red lidt træning eller hygge hver dag for at mærke hesten og banen.

– Min hest, Felix, holdt fri søndag. Jeg træner normalt ikke ret meget, når jeg er til mesterskaber. Hvis jeg gør, er det for at prøve banen en enkelt gang. Så jeg red én gang mandag, red to udtagelser, havde en afslappende træning lørdag og red T2-finale søndag.

Hvad tager du med dig fra Finland?

– Jeg haft Felix i længere tid end først aftalt med hans ejere pga. COVID-19. Vi har ventet meget på at kunne komme ud og teste, hvad der sker, når det virkelig gælder, og jeg endelig trykker på PLAY knappen. Felix var bare på, han var der, når jeg bad om det, han var med mig hele vejen. Vi syntes begge to, at det var fedt. Begge heste toppede som planlagt til NM og var i godt humør – ingen problemer eller kriser – jeg er glad for, at det lykkedes.

– Jeg gemmer dog de 100 procent til næste år, hvor Felix og jeg skal til VM sammen.

– For Óskar og mig var turen vores sommerferie, og det giver et nyt sammenhold mellem os at være af sted med hestene i 10 dage. Man vokser også som ekvipage. Jeg har fået et andet forhold med Felix, og Óskar og Sólfaxi smeltede virkelig sammen på den tur. Sólfaxi er hingst, men Óskar kunne sagtens trække ture rundt på pladsen, ligge sig i græsset og have hesten i en lang line, mens den græssede stille og roligt omkring ham.

– Det var også specielt, at vi red NM både far, mor og søn. Jeg tror ikke, det er sket før til et mesterskab. Det var rigtig sjovt for Óskar. Hans far, Kristján Magnússon,bor i Sverige, og hans hest hedder tilfældigvis også Óskar. Kristján er svensk mester i T1 og vandt sølv til NM i T1 og bronze i firgang. Óskar og jeg vandt begge et sort dækken, fordi vi blev nordiske mestre i T2 junior og T2 senior. Kristján fik ikke noget dækken, og det drillede vi ham en del med.

oskar og solfaxi

Selv om Sólfaxi er en hingst, slapper han helt af under sine ture rundt på pladsen med Óskar.

Hvordan vil du helt kort beskrive NM fra ryttersiden?

– Jeg vil sige, at det var kaotisk – både omkring banen, der var virkelig dårlig og organisatorisk. Det var tydeligt, at arrangørerne ikke havde stor erfaring med at afholde stævner, og det gav nogle problemer. Men det var jo ens forhold for alle, og det blev meget bedre i løbet af ugen.

– Vi danskere vandt rigtig meget og gjorde det godt. Personligt havde jeg noget, som jeg skulle opnå. Ikke bare resultater, men ting, som jeg skulle teste og prøve af. Det fik jeg gjort.

Jeg ser tilbage på Finland som noget helt enestående og fantastisk. Det tror jeg, at alle dem, der var med, gør.

Hvordan oplevede du det at være på landsholdet 2022?

– Mega god stemning! Elitearbejdet for de unge det sidste års tid har gjort en kæmpe forskel. Når man er 42 ryttere af sted, når man som regel ikke at lære hinanden at kende. Mange af os seniorer kender jo hinanden fra tidligere landshold, men denne gang kendte junior- og ungrytterne hinanden fra elitesamlingerne. I det hele taget var der et helt andet og bedre sammenhold, end jeg har mødt på et landshold før.

– Især de unge har et godt samarbejde og er gode til at hjælpe hinanden. Jeg oplevede også, at der var god opbakning og støtte både til dem, der havde gode ture og dem, der havde mindre gode ture på ovalbanen.

 – Det virkede som om de danske deltagere havde godt styr på træningen og gjorde det godt. Nogle havde selvfølgelig nerver og manglede erfaring, men som regel bliver nordisk brugt til, at man kan samle erfaringer – gode og dårlige – for at lære af dem og være bedre næste gang. Denne gang var der også en vigtig, ukendt faktor: banen. Vores holdledere gav os allerede info til DM om, at banen i Finland var tung. Der var den også. Det er den dårligste bane, jeg har mødt til et mesterskab. Det var sværere for nogle ekvipager end andre, og hestene krævede mere hjælp. Men vi red jo alle sammen på den, så det var ens for alle…

– Jeg valgte for øvrigt at gøre noget, hvor jeg følte, at jeg tog en chance. Da vi fik at vide til DM, hvor dårlig banen i Finland var, ændrede jeg hestene lidt i skoningerne. Derfor gik de med lidt kortere hove, end de plejer, så de bedre kunne tackle en tung bane. Jeg aldrig prøvet at ride med kun 8 cm hove til et mesterskab, og det var lidt et sats, men det lykkedes.

– Vi havde fire nye teamleadere med, og de var rigtig gode til det. Det fire arbejdede godt sammen, og de havde en hård uge.

Der var rigtig, rigtig meget at lave for teamlederne, og de tog ikke bare én for holdet, de tog mange for holdet. De hjalp og støttede tydeligvis hinanden, og det var med til at højne stemningen.

det sorte vinderdækken nNM 2022

Det eftertragtede mesterskabsdækken 2022.

 – Ellers var Ålandsøerne et lækkert og ekstremt smukt sted. Som noget godt var der kort rundt på stævnepladsen. Det er en fordel, når man skal til møder, passe heste, ride og nå oval- og træningsbane. Alt i alt var det kun banens tilstand, der ikke var fantastisk.

 Hvad ser du især, at danskerne er gode til?

– Jeg synes, vi har et højt niveau både ryttermæssigt og hestekvalitetsmæssigt. Man kan se, at danskerne er gode til at investere. Vi har højt kapacitetsniveau i hestene, og vi er flinke til at putte vores heste i traileren, køre til udlandet til stævner og blive set på og bedømt af andre dommere end de danske. Rytterne i de andre nordiske lande rider måske mere mod de samme igen og igen og bliver bedømt af de samme dommere. Jeg oplever også, at vi ikke er bange for kritik, men tager det til os og lærer af det.

– En spændende ting er, at mange af rytterne, især de unge, havde både en hjælper og deres egen træner med, hvor en del af trænerne også deltog i NM. Det gjorde en stor forskel og gav en enorm ro. Det giver meget, at man har en med på sidelinjen, som har prøvet det flere gange før, og som ikke stresser over, at tiden fx skrider.

Accepten af at have en træner med, ser jeg som et godt perspektiv fremover.

 Hvordan kan vi blive endnu bedre, tror du?

– Nu ser vi mod VM, og det er tydeligt, at sporten i junior- og seniorrækkerne er enormt stærk. Seniorerne er super stærke i T2, F1, T1, og vi har flere gode ekvipager i V1. Vi er regerende verdensmestre (i F1 og T2). Vi har også nogle pasheste, der virkelig er på vej op.

– Ungrytterklasserne var måske lidt svage til NM, men det var de bestemt ikke hjemmefra og til DM. Muligvis vil det lige give dem det sidste at kigge på forberedelserne op til VM med læring fra NM.

– Vi har også nogle ekstremt dygtige juniorer, der rykker op og bliver ungryttere næste år, så der kommer nyt til, og vi står alt i alt virkelig godt. 2023 får vi hele ni seniorer med til VM i stedet for 7, fordi vi har to regerende verdensmestre, der er selvskrevet til at deltage.

 Hvad skal jeres heste lave nu, hvor stævnesæsonen er ved at være slut?

– Óskars Sólfaxi bliver kørt lidt ned i træning og skal ikke gå flere stævner i år. Næste år bliver deres største stævne DM. Felix skal have fri nogle måneder. Felix skal med mig til VM om et år, og det glæder jeg mig meget til.

Landsholdsledelse 2022

Landsholdsledelsen 2022 består af Dina Rosenberg Asmussen, Karen B. Rasmussen, Lone Panduro og Eyvindur Hrannar Gunnarsson.

NM-arrangører: Nyanlagt bane

I et radiointerview på Ålandsradio med to af arrangørerne fra Alénskurs islandshästsförening siger de, at de er utrolig glade for arrangementet og stolte over, at værtskabet klappede.

De fortæller også, at det er første gang i 10 år, at Finland er vært for NM – og allerførste gang, at der er et stort stævne på Åland. At det derfor har været svært at forberede sig, og det har været en stor udfordring logistisk at få deltagerhestene til øen. De er taknemmelige for, at det er lykkedes at samle hele 173 starter. Med hensyn til banens beskaffenhed fortæller arrangørerne, at baneanlægget er nyt, og derfor er underlaget ikke så hårdt, som det burde være. På sigt vil banen sætte sig og blive bedre.

Du kan høre interviewet her:

Julie Luise Christiansen

Julie Luise Christiansen er 45 år og har deltaget på det danske landshold 18 gange. Hun er 20 gange danmarksmester, verdensmester tre gange (regerende verdensmester i T2) og nu nordisk mester for 3. gang.

Hun er aktuelt rytterrepræsentant for dette års danske landshold. Julie deltog i NM på vallakken Felix frá Blesastöðum 1A, der er 11 år gammel og ejet af Mogens Buskbjerg. Parret vandt NM-guld med 8,42.

Sønnen Óskar Erik Kristjánsson er blot 11 år og deltog i NM på den 15-årige hingst Sólfaxi frá Sámsstöðum. Óskar og Sólfaxi er danmarksmestre i T2 junior. De vandt NM guld i T2-junior med 6,50 og NM-bronze i firgangskombination.

Relaterede artikler