Hvad betyder samspillet mellem hest og rytter for den regerende verdensmester i T2, Julie Christiansen og hvordan opbygger hun en stærk og positiv forbindelse med sine heste?

TEMA: Landsholdsrytterne sætter ord på sig selv.

Hvordan startede din rejse indenfor ridesporten med islandske heste og hvad motiverede dig til at blive eliterytter?

Jeg startede med at ride allerede som 3 års sammen med min bedstemor og mor. Vi havde ikke så gode heste fra starten – men jeg fik lov til at få al den undervisning og de kurser, jeg havde lyst til.

Jeg fik hurtigt smag for at udvikle hestene og mig selv. Jeg synes udviklingen fra uerfaren talentfuld hest til top konkurrencehest er megainteressant. Det er utrolig spændende at være med i den rejse, det er at udvikle heste og ryttere og især have den tålmodighed, det kræver at nå helt til toppen.

Det er sjovt nok ikke de første år, der er de svære, der sker der nemlig ofte store fremskridt.

Udfordringen er, når træning af finesser og programmer kommer med. Er man gået for hurtigt frem i grundridningen giver det bagslag, og små finesser tager tid at forbedre.

“Udfordringen er, når træning af finesser og programmer kommer med. Er man gået for hurtigt frem i grundridningen giver det bagslag, og små finesser tager tid at forbedre” – Julie Christiansen.

Hvad har været din største udfordring som eliterytter, og hvordan har du overvundet den?

Min største udfordring var nok hestematerialet. Det gjorde, at jeg i starten måtte arbejde 100% på kundernes vilkår, hvilket gjorde, at jeg ofte måtte gå på kompromis med, hvad jeg selv synes, var ok med træningen.

Jeg var så heldig at møde Straumur fra Seljabrekku i 2011 og få lov at eje ham sammen med Anne Trappe. Hun gav mig fuldstændig frie hænder og al den tid i verden, jeg skulle bruge. Nu får hestene den tid det tager – også selvom det nogen gange betyder, at jeg ikke vinder hver gang eller ikke rider høje karakterer, hver gang jeg konkurrerer.

Hvad er dine foretrukne discipliner indenfor sporten og hvorfor har du specialiseret dig i netop dem?

Jeg elsker F.1 og T.2. Det kræver utrolig godt samarbejde med hesten at kunne ride fx 5 gode gangarter i træk og kunne slippe tøjlen under pres. Man kommer ingen steder i disse klasser, hvis hesten ikke stoler på sin rytter. Det er ikke muligt at presse hesten til resultatet. Det skal være en teamopgave, hesten skal forstå opgaven og have lyst til arbejde sammen med sin rytter.

“Man kommer ingen steder i disse klasser, hvis hesten ikke stoler på sin rytter. Det er ikke muligt at presse hesten til resultatet. Det skal være en teamopgave, hesten skal forstå opgaven og have lyst til arbejde sammen med sin rytter”

Kan du beskrive din træningsrutine og forberedelse frem mod vigtige konkurrencer?

Jeg rider 90 % i skoven og altid max. 3 dage i træk, så hestene hele tiden har god tid til at restituere. Så op til et stævne ændrer jeg ikke meget. Jeg sørger for, at hestene er i godt humør og de holder gerne fri 1-2 dage op til et stævne, så de er friske og udhvilede.

“Jeg rider 90 % i skoven og altid max. 3 dage i træk, så hestene hele tiden har god tid til at restituere”

Hvad betyder samspillet mellem hest og rytter for dig og hvordan opbygger du en stærk og positiv forbindelse med dine heste?

Det betyder ALT. Jeg arbejder på, at hestene altid får en masse gode erfaringer og en masse stævneerfaring, hvor de kun yder 50%, så de kommer hjem fra stævne med gode oplevelser.

Jeg sørger for aldrig at bede hestene om noget, de ikke er enten fysisk eller mentalt klar til. Det kræver masser af tålmodighed, men det giver dejlige positive heste – som hver dag elsker at komme ud og ride.

Hvem har været dine største inspirationskilder og hvorfor?

I starten var det min bedstemor. På trods af høj alder og svigtende helbred kæmpede hun sig op på hesten og til yoga. Derefter var det Straumur. Han var absolut ikke den mest talentfulde hest, da jeg mødte ham, men han har verdens bedste sind.

Da vi vandt VM, var det ikke umiddelbart den bedste gangartshest, der vandt, men det absolut bedste samarbejde mellem hest og rytter. Det inspirerede mig til altid at fokusere på samarbejdet mellem hest og rytter. Det lykkedes både med Hugur og Stormur og nu også med Felix, at opbygge dette specielle bånd. Dette bånd er vigtigere end alle præmier i verden for mig.

Hvordan håndterer du presset under konkurrencer og hvordan forbliver du fokuseret og rolig?

Jeg elsker at konkurrere og presse mig selv. Jeg fungerer allerbedst under pres og i rampelyset, så jeg glæder mig hver gang. Min puls stiger ikke, når jeg selv konkurrerer, den er helt rolig. Det er til gengæld noget helt andet, når Óskar rider ind på banen, så er min puls helt oppe på max.

Hvilke præstationer eller konkurrencer er du særlig stolt af i din ridekarriere?

Det må være mine 3 verdensmesterskabstitler og ridt. I de 3 finaler gik alt op i en højere enhed. Samarbejdet var i top og det føltes som om, det kun var min hest og mig på banen. Det er en kæmpe oplevelse at nå til de højder sammen med sin hest.

Hvad er dine fremtidige mål og ambitioner indenfor sporten?

At udvikle flere spændende talenter og blive ved med at udvikle mig selv – og ikke mindst den videre rejse sammen med Óskar. Det er dejligt at kunne dele denne verden og rejse sammen med sin søn.

Hvordan bidrager du til at inspirere den næste generation af ryttere?

Jeg håber, at det kan inspirere de unge ryttere at se, hvor langt man kan nå med en uerfaren talentfuld hest – hvis man bare har masser af tålmodighed. Samt at man godt kan ride på top niveau, selvom man træner mest i skoven og altid følger hestens eget udviklingstempo.