Anne tog på kåringskursus: Nu ser jeg mere objektivt på mine heste

Af: Pernille Engsig Eskildsen og Anne Soelberg

Foto: Terry Christensen, Anne Soelberg, Anette Vestergaard og Mogens Christensen

25 marts 2022
Members only

Anne Soelberg meldte sig til et lærerigt kåringskursus på Stald Gavnholt ved Silkeborg. Her fortæller hun om tre dage med kåringskriterier, guldkorn om avl og fokus på den gode ridehest til TÖLTs journalist.

Fredag

– Vi startede fredag eftermiddag kl. 16.00 med et oplæg af Heimir Gunnarsson, der er hólaruddannet træner, erfaren kåringsdommer og som har været med til at udvikle FEIF´s nye guidelines. Indimellem var der suppe og brød og fri adgang til te, kaffe, frugt, småkager, chokolade. Stemningen var rigtig god blandt de cirka 30 deltagere. Alle var glade, selv om vi frøs i stalden, hvor den teoretiske del foregik, og det blev endnu koldere søndag, hvor chill-faktoren steg på ovalbanen.

– De første slides brugte han til at definere en kåring og give indsigt i baggrunden for systemet. Jeg tog lidt notater. Vi fik selvfølgelig mange flere ting fortalt og gennemgået.

Anne er en erfaren rytter og avler. Hun har to avlshopper, og kåringskurset er blandt andet en hjælp til fremtidige hingstevalg, fortæller hun.

– En avlskåring er brugbar information til hesteejeren om sin avlshest: Hvilken avlsværdi har min hoppe eller hingst? Hvor tæt på de officielle avlsmål er min hest sammenlignet med andre? Hvad skal jeg tænke på i mit fremtidige avlsarbejde?

– Informationerne har værdi for hesteejeren, men det er også til brug for fx ejerne af min hoppe eller hingsts ophav og information til avlsforbundet om udvikling i avlen. Kåringsresultaterne bruges desuden til at estimere avlsværdi af individerne, BLUP-udregning.

– Vi gennemgik trin for trin alle kriterierne for bygningsbedømmelse. Vi dykkede ned i alle karaktererne for samtlige egenskaber, fx karaktererne for hoved fra 5,5 til 10, hals og det samme for man og hale og så videre.

Se FEIF-kåringskriterier her:

– fra side 72 og frem: Breeding.

– For resten så vi videoer fra nogle af de tidlige Landsmót i Island. Første Landsmót blev holdt i 1950, banerne var bare et stykke indhegnet græs, hvis der da overhovedet var et hegn. Ingen klagede over underlaget eller forholdene for fremvisningerne. Det var så sjovt at se gamle, kendte hingste som Sörli og Otur fra Sauðárkróki. Vi hørte også om stamhopperne Sída og Ragnars-Brunka frá Saudárkróki. Heimir kunne huske og følge linjerne fra dem og helt frem til nogle af de heste, der topper i dag.

– Noget af det fedeste var at få guldkorn og indsigter, som man ikke lige kan læse sig til andre steder. Jeg blev mindet om, vigtigheden af (at BLUP-tallet forudser et individs avlsværdi) at tjekke sin hests BLUP-nøjagtighed på WorldFengur, hvis man tillægger den værdi, for der kan være helt ned til 19 procents nøjagtighed/afvigelse. Vi kan ikke avle ud fra BLUP-værdier, men er nøjagtigheden stor, kan BLUPPEN indikere et individs avlsværdi med en vis nøjagtighed.

– Jeg er også blevet mindet om, at en kåring er en neutral vurdering, som gives ud fra nogle helt bestemte og konkrete kriterier, der er nøje beskrevet i guidelines. Fx gives bedømmelsen af hestens hoved gennem vurderinger af flere specifikke enkeltdele som øje, ører og næseryg.

Hæmir vist til kurset af Agnar Snorri Stefánsson. En meget velrejst og “uphill-gående” hingst med høj mankekam. Han er bedømt med 8,76 for bygning.

– Materialet som vi gennemgik, har jeg også været igennem på Hólar for mange år siden, men i løbet af fredag hæftede jeg mig også ved, at kåringssystemet og den islandske hest hele we tiden er under udvikling. Fx hvordan bygning og rideegenskaber vægtes i den samlede bedømmelse. Det har været 50/50, og indtil for nylig 40/60. I dag er det 35/65, da vi har fået avlet heste, der hænger bedre sammen bygningsmæssigt end tidligere, og derfor kan der nu slækkes på den del. Først i år 2000 begyndte man at bedømme skridt og man og hale.

– Vi fik en sjov historie om, at tidligere hesteavlskonsulent på Island, Þorkell Bjarnason for knap 20 år siden forudsagde, at Þóroddur frá Þóroddsstöðum, som på det tidspunkt var den højest bedømte islandske hingst i verden i en alder af fem år, ikke ville være blandt de bedste hingste ved en avlsbedømmelse i dag.

– Folk grinede mistroisk dengang, men vi så en video af Þóroddur. Ganske rigtigt. Han har kortere skridtlængde, mindre smidighed og elasticitet, end vi ser hos tophingstene i dag.

– Det var øjenåbnende at se, hvordan vurderingskriterierne er blevet brugt til at forme og skubbe hestene og avlen i en anden retning ved at belønne bestemte egenskaber. Fx så man mange heste med alt for flade dragter i 1980´erne og 90´erne. Det har ændret sig til det bedre ved, at man lavede kriterierne om.

– En anden ting: Vi talte om hestenes størrelse – at avlskriterierne belønner højde på mankekammen og at vi avler flere og flere uphill-heste. En hest i god balance førhen var kun lidt nedadhældende i sin bygning, eller måske endda tilnærmelsesvis vandret. I dag er hestene mere opadhældende i deres bygning, og de færreste behøver at ride med halerem i dag for, at sadlen ikke glider frem. Heldigvis for det. Ridehestene bliver bare bedre. De mindste islandske heste er også blevet højere i dag. Men de højeste bliver ikke højere. De største heste i 1995 var omkring 150 cm. Det er de også i dag.

Lørdag

– Tilbage i stalden klokken 9.00 lørdag morgen gennemgik Heimir alle karakterer for rideegenskaber, og vi så videoer med eksempler på kåringsheste. Her kom deltagerne på banen, hvor vi vurderede og bedømte ud fra beskrivelserne i guidelines og var med til at gætte tal.

– Vi så selvfølgelig på en masse tölt-videoer og vurderede: Er takten ren, viser hesten god balance? Hvordan er skridtlængde, bevægelser, kropsfunktion og tempo? Hvor er vi bedømmelsesmæssigt i forhold til alle parametrene? Vi inddrog også firewalls, som er nogle særlige kriterier, som hesten skal opfylde for at få højere karakterer. Fx kan hesten max få 7,0 for tølt, hvis gangarten er trav- eller pasagtig.

– Frokost var kød, flødekartofler, salat og bearnaisesovs. Det var smagte bare så godt og varmede lidt i kulden.

De deltagere, der havde egne heste med, fik nogle fif til ridefremvisning.

– Eftermiddagen gik med, at deltagerne med hest stillede hestene op enkeltvis til bygningsbedømmelse. Først blev hingsten Hæmir fra Hyldsbæk stillet op af Agnar, og vi så en flot, høj og moderne hest, der går meget up-hill i sin bygning. Agnar Snorri Stefánsson hjalp derefter folk med at stille deres heste rigtigt op, så de stod korrekt på benene og viste sig bedst muligt med hals, overlinje, bagpart osv.

– Nogle af hesteejerne var overraskede over de bedømmelser, som deres heste fik. Én kom med sin stævnehest og forventede, at den ville få lave karakterer for bygning. Hun blev positivt overrasket over at høre dens høje kvaliteter på bygningen. Det var fint at overvære.

– Når der kom en ny hest ind, sagde Heimir: Kig på hesten. Hvad er jeres førstehåndsindtryk? Kig væk. – Hvad kan I huske? Hvor vi deltagere huskede negative ting, så han som det første nogle positive egenskaber. Smukt hoved. Flot man. Vi blev igen og igen mindet om: What does this horse bring to the table? Altså hvilke værdier har den at bringe ind i avlen? Jeg tænker, at det er noget, som folk tager med hjem fra kurset: Hvad bidrager min hest med af gode kvaliteter til avlen? Vi fik også ridset op, at vi skal kigge på enkeltkaraktererne. Hvad nytter det, at en hest har en masse 9-taller men kun 6,5 for tølt?

– En totalscore ved kåring siger ikke nødvendigvis meget om hestens avlsværdi. Spørger man Heimir, er de enkelte karakterer og om hesten har givet nogle gode egenskaber videre til sine afkom det vigtigste for avlsværdien. Han ser også selv på, om en hingst er kåret som 4-års, og ville aldrig avle på en hingst, der ikke er kåret om helt ung.

– Eftermiddagen gik med, at folk viste egne heste under rytter på ovalbanen. 12 af deltagerne havde heste med, 10 hopper og to hingste. De blev optaget på video, og vi gav dem bedømmelser for gangarter. De fik også en kort tilbagemelding fra Heimir.

Søndag

– I stalden gennemgik vi om formiddagen mere video med ridebedømmelser af alle gangarter. Vi så både kåringer fra sidste år og nogle gamle visninger fra år 2000. Her blev det tydeligt, at 8,5 for tølt er noget helt andet i dag end for 20 år siden. Det er tydeligt, at hestene har fået højere bevægelser, større smidighed, mere selvbæring og et mere up-hill balancepunkt.

– Jeg tager med videre, at Heimir hele tiden spurgte: Er det komfortabelt at sidde på den hest? Er det sjovt? Vil du gerne ride på den? Han brugte det til at pointere, at vi altså avler rideheste, der skal være let-ridelige for alle og dejlige at sidde på.

– Jeg kigger på mine heste med andre øjne, efter jeg er kommet hjem fra kurset, og der er nogle ting, jeg vil fokusere mere på. Det er fx mankehøjde og at hesten ”går op ad bakke”. Sind og gangarter er stadig vigtige, og det skal ikke være på bekostning af det.

– Søndag tilbød Agnar at ride og vise folks heste på ovalbanen. Det tog alle imod undtagen én. Her kom der typisk lidt mere fart på dem i gangarterne, end da ejerne viste dem dagen før. Vi var med til at beskrive, hvad vi så, vi satte igen ord på hestenes egenskaber og pejlede os ind på en karakter. I den proces tog vi igen alle de kriterier og firewalls med, som vi havde lært om. Meget lærerigt og sjovt.

– Jeg hæfter mig mest ved, at man pejler sig ind på en karakter gennem de mange konkrete beskrivelser i kåringskriterierne. At det derfor bliver en balanceret bedømmelse.

– Søndag havde vi også en snak om, at det er dyrt at avle, og det er dyrt at få trænet og vist en hest til kåring. Jo mere man kan gøre selv, jo mere rentabelt er det. Ellers skal man have en økonomi i ryggen, som kan finansiere det. Hvis du forventer, at din hest går i 8,50, kan det betale sig at få den trænet professionelt i 10 måneder. Havner den på 7,90, kan det sandsynligvis ikke betale sig.

– Jeg tror, at du som avler kan komme langt med at se på din egen hest og vurdere den objektivt og med realistiske briller. Du kan også bruge et kåringskursus til at overveje, hvor meget tid, og hvor mange penge, du vil investere i den. Selv kan jeg bruge, at avlsværdien af min hest er mere sikker og værdifuld, når den har været til en officiel bedømmelse og at en kåring på fx 7.60 ikke er dårligt for en ung hest.

– Vi skal huske på, at 7.5 er middel, selv om vi alle gerne vil have heste kåret i minimum 8.00 total. Jeg vil helt sikkert kigge på mine egne heste med genopfriskede og mere objektive øjne og bruge min nye viden til at foretage det bedste hingstevalg til mine avlshopper.

Om Anne Soelberg

43 år og Hólaruddannet FEIF-level 3 instruktør. Hun driver sin egen træningsstald samtidig med sit job som uddannelseskonsulent for DI.

Bor i Vesthimmerland og avler et par føl om året på sine to godt kårede hopper. Anne har redet, siden hun var barn. Den første islandske hest, hun red, var en venindes mors, som var af den gamle type. En robust bygget god, pålidelig tølter.

I 1999 rejste hun til Island for at arbejde med heste. Blev optaget på Hólar i 2000 og gik der i tre år. Efter Hólar drev hun træningsstald i Island et par år, i 2005 rejste hun retur til Danmark.

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Er du medlem af Dansk Islandshesteforening men mangler dit brugernavn og adgangskode?
Gå til sporti og log in for at finde dit medlemsnummer

Relaterede artikler