Anders Bækgaard hjemme på Flekke. Her har parret islandske heste som den store hobby – og kun hobby.

Gennem tiden har de haft en flok på mellem 4 og 10 heste:

— I øjeblikket har vi 7 islændere heraf 4 hopper og 3 vallakker, hvoraf de 6 er hjemmeavl.

— Andvaris historie begynder i 1980, hvor Susie køber Stroka fra Gullberastödum. Stroka blev født i 1975, blev kåret i 1. klasse i 1984. Hun var vores avlshoppe indtil 1998. Hun avlede 8 levedygtige føl og kastede 2. Der var både 4- og 5-gængere mellem afkommene. Stroka døde i 2008, 33 år gammel. Vi havde da haft Stroka i 28 år.

Stroka fra Gullberastödum i 1984.

I 1992 avlede Stroka (m. Ljómi frá Björk) Tindra.

— Tindra avlede 3 føl, heraf Ýrsa i 1997 (m. Kordi frá Kirkjubær). Ýrsa blev kåret i 2003. Desværre nåede hun kun fremvisningen på førstedagen, da hun kom til skade ved indledningen til gruppefremvisningen og måtte trækkes ud af kåringen. Tindra avlede desuden Ýmir, Susies ridehest gennem mange år, (m. Fengur frá Íbishóli) og Ída (m. Númi frá Póroddsstödum). Ida blev solgt.

— Ýrsa døde desværre meget ung; men hun nåede at sætte sit markante aftryk på Flekke og avlede Rósa (2001) og Rás (2004) (begge m. Glampi frá Kjarri, søn af Orri frá Púfu) samt Rúna (2006) (m. Dár frá Kjartansstödum). Tre hoppeføl! Rúna blev kåret i 2014 og avlede Úna (m. Jarl frá Midkrika). Såvel Rúna som Úna blev solgt.

Rás fra Flekke i 2011 m. Iben Andersen.

— Rósa blev af flere grunde aldrig kåret; men hun avlede Ófeig (2009) (m. Jór frá Gýgjarhóli) og Ómi (2010) (m. Kramsi frá Blesastödum 1A). Rás blev som firegænger kåret i 2011 med total 7,89; 8,11 for bygning og 7,74 for rideegenskaber – 8,5 i tölt, galop, vilje/sind og 8 for resten (men jo 5 for pas).

— Rás avlede Ásta (2012), Askur (2015) (begge m. Vár frá Vestra-Fiflholti) og Andvari (2018) (m. Hnokki frá Fellskoti). Ásta blev som firegænger kåret 2021 med total 7,76; 8,01 for bygning og 7,62 for rideegenskaber – 8,5 i galop, ridbarhed og 8 for resten (men jo 5 for pas).

Andvari var noget helt særligt

Askur og Ásta fra Flekke.

— Såvel Ásta som Askur, men specielt Andvari viste meget lovende egenskaber gennem deres tidlige opvækst – såvel på sindet som bygningsmæssigt og bevægelsesmæssigt.

— Andvari synede dog af noget helt særligt, og vi besluttede derfor at udvide tilridningen med træning hen mod en evt. kåring. Under tilridningen viste Andvari så stort talent, at vi besluttede, at han skulle gives, hvad der var nødvendigt for at udfolde og udvikle talentet fuldstændigt. Her var muligheden for at vise det ypperste, vi kunne præstere fra vores lille hestehold og samtidig måske inspirere andre til at kåre de bedste vallakker. Samtidig viste han jo, at den hoppelinje, vi har holdt fast i gennem 40 år, kombineret med (for den tid) rigtigt gode hingste – med lidt tålmodighed – kan frembringe det allerbedste.

— Andvari blev som 5-års og firegænger kåret i september 2023 med total 8.12 – 8.06 for bygning og 8.15 (8.72 w/o pace!) i rideegenskaber – 9.0 i tölt, langsom tölt, langsom galop, form u. rytter og skridt; 8.5 i ridbarhed samt 8 i trav og galop.

Andvari fra Flekke med Kristian Tofte Ambo og Dennis Hedebo Johansen.

— I dag har vi 7 heste på Flekke: Rósa´s to afkom (Rósa er død) Ófeig og Ómi, Rás’ tre afkom (Rás er død), Ásta, Askur og Andvari. Ófeigs første afkom (e. Skinfaxi fra Lysholm), Fjóla samt Leikn frá Gygjarhóli – den eneste, som ikke er i Stroka-familien. Den er dog i familie med Ofeig genem Ofeigs far, Jór frá Gygjarhóli. Ásta er ifolet med planlagt foling i 2024 (e. Skinfaxi fra Lysholm) – måske med en Stroka II?

Hvorfor kåre Andvari fra Flekke?

Susie og Anders forklarer:

— Dels er det spændende og lærerigt at følge med i kåringsprocessen, dels ville vi (tidligt) kunne dokumentere kvaliteten af Andvari og herudover bruge det til forbedret viden om Andvari´s øvrige familie (hoppelinjen) på farmen.

— Det gik rigtig fint med vores 5-års vallak, og det var lærerigt. Så alt i alt fik vi, hvad vi kom efter. Spørger I os, så gør vi det gerne igen. Det har været dét værd for os. Måske netop fordi han fik så fint et kåringsresultat (Hvem vil ikke gerne eje en ridehest med 5 9-taller i ridning?) Men også fordi vi hører til kategorien ”Smånørdede islandshesteejere”, som ikke nødvendigvis skal tjene penge på projektet.

“Det gik rigtig fint med vores 5-års vallak, og det var lærerigt. Så alt i alt fik vi, hvad vi kom efter. Spørger I os, så gør vi det gerne igen. Det har været dét værd for os. Måske netop fordi han fik så fint et kåringsresultat (Hvem vil ikke gerne eje en ridehest med fem 9-taller i ridning?) Men også fordi vi hører til kategorien ”Smånørdede islandshesteejere”, som ikke nødvendigvis skal tjene penge på projektet”

— Der var en god debat på kåringspladsen om hvorfor, man kårer en vallak, for det er jo klart for de fleste, at vallakken ikke indgår aktivt i avlsarbejdet længere. Her er nogle bud, der rækker lidt bredere ud:

• Det er allerede almindeligt at inddrage eksisterende individresultater fra kåringen af de enkelte hingste og hopper, når der handles med avlsdyr. Men der er jo desuden et stort potentielt incitament i forbindelse med køb af den kommende unge ridehest, som har kåringsdokumentation for kvaliteten af de enkelte egenskaber, hvormed der gives en vis garanti for produktet. Her kan vallakkernes kåring spille mere ind, end de gør i dag.
• Ved hopper og hingstes afkomskåringer skal der tidligst muligt fremvises et antal højt kårede afkom. Det gøres allerede – det er almindeligt at inddrage vallakkåringer i forbindelse med afkomskåringerne. Men flere vallakkåringer vil muliggøre adgang til resultater fra flere afkom og dermed hurtigere mulighed for afkomskåring.
• Avlsværdien (BLUP´en) er et statistisk tal, der beregnes ud fra de eksisterende kåringer på ikke bare det enkelte individ men også dets nære slægtninge. Avlsværdierne opdateres løbende og har stor betydning i avl og sport. Mange seriøse avlere følger udviklingen nøje af mange årsager, hvor den vigtigste nok er den støtte, BLUP-systemet giver i forbindelse med udvælgelsen af hingste i den kommende avl. Typisk stiger den statistiske nøjagtighed med antallet af kårede individer, og vi får mere præcis viden, når flere heste kåres.
  I dag kåres måske 1 eller 2 vallakker ved hver kåring. Derfor vil en strategi, der går ud på at inddrage flere vallak-kåringer som et aktivt led i avlsprogrammet, give et betydeligt ekstra potentiale ved anvendelsen af vores BLUP-tal. Det er altså ikke bare avlere, der kan få gavn af vallakkåringer. Det er os alle.

Hvordan kan vi fremme kåring af vallakker?

— DI´s Avlskomite ønsker at fremme vallak-kåringer. Derfor gives der i dag en go´ pris ved tilmelding af vallakker til kåring, så de prismæssigt ligger i niveau med hoppernes tilmeldingsgebyr; men det gør det ikke alene. Mange hesteejere vil egentlig gerne have deres vallak kåret, men behøver først hjælp til mere fundamental viden om, hvad der foregår ved en kåring, om hesten er god nok, og hvad der kræves af hest og rytter. Hertil kan for eksempel anbefales kurset ”Se på din hest med en kåringsdommers øjne”, som afholdes af DIs avlsdommere.

— Vi kommer ikke udenom at tale om høje og stigende krav til kvaliteten af fremvisning, når ridehestens potentiale skal dokumenteres ud fra kåringen. Omkostningerne hertil skal indregnes, hvis man som hesteejer ikke selv kan forestå træningen og fremvisningen. Det er her især tiden til målrettet forberedelse og træning, der bidrager til den langt største post. Vallakker, der allerede trænes seriøst, fx i forbindelse med gædingakeppni – og sportskonkurrencer, vil i mange tilfælde være de mest oplagte emner for vallakkåring, fordi ejerne allerede langt hen ad vejen har bragt dem i god form. De mangler måske bare hjælp til fremstillingen af hesten på selve kåringsdagene.

— Vores professionelle fremvisere, undervisere og dommere har her en vigtig opgave, når de kommer i kontakt med lovende emner med at ’prikke’ til ejerne af de mest oplagte kandidater, så vi kan få sat mere gang i vallakkåringerne.