Eyvindur Hrannar Gunnarsson blev valgt som formand for Dansk Islandshesteforenings avlskomité i efteråret 2023. Hvad er han rundet af, hvad er hans holdninger til og visioner for avlen af islandske heste i Danmark?

Fortæl lidt om dig selv og din opvækst med heste

Jeg er 35 år gammel, er er gift og har 2 børn. Min kone og jeg flyttede til Danmark fra Island i 2018, og nu bor vi på en gård i Lejre. Jeg er vokset op med heste på familiegården Auðsholtshjáleiga. Her begyndte jeg at ride og red stævner fra jeg var syv år og red mit første Landsmot i 1998, da jeg var 10 år gammel.

Hvorfor brænder du for avl af islandske heste?

Når man er vokset op med heste og på et stutteri som jeg, og kommer fra en rigtig hestefamilie, ligger det lidt i kortene.

Da jeg var ung, havde min far og mor virkelig gode heste i stalden som feks. Orri frá Þufu, som min far vandt B-flok med til Landsmót i 1994. Det har klart haft stor indflydelse på både min og mine forældres avl.

Min mor red på Hektor fra Akureyri, som jeg altid har været stor fan af, og jeg brugte en hoppe efter ham i min avl, som jeg var meget glad for. (Framtið frá Auðsholtshjáleigu, som bl.a. var mor til Kjarni frá Auðsholtshjáleigu).

Vi har et mål om at avle gode heste her på Egebjerggård og hvis min kone og jeg formår at gøre mine forældre kunsten efter, kan vi kun være tilfredse med det. I år får vi vores første føl med navnet Egebjerggård.

Hvordan har din opvækst påvirket dit syn på heste og avl?

Selvfølgelig har min opvækst haft stor indflydelse på mit syn på heste og avlen af dem. Det tror jeg gælder for mange, at det miljø, de vokser op i, bliver en del af dem.

Den måde man holder ungheste på i Island, kan man ikke sammenligne med, hvordan man gør det her i Danmark. Der er ikke mange stutterier her i landet, som har adgang til flere hundrede hektar land med terræn, hvor man kan have sine ungheste på.

Der vil jeg mene, at Island har en fordel i opvæksten af deres ungheste, for hestenes adgang til store arealer med kuperet terræn – det træner deres muskler. Vi ser også flere ungheste til kåringer i Island end i Danmark, og opvæksten kan være en af grundene til det.

Men i Danmark er vi det land, som ligger tættest på Island i avlsfremgang, og vi skal fortsætte med at søge den kvalitet, der er i Island. Vi når det nok ikke i de samme mængder, men vi kan sagtens nå dem kvalitetsmæssigt.

Hvilke emner er på tegnebrættet for avlskomiteen i den nærmeste fremtid?

Vi, i avlskomitéen, vil gerne se på hvilke muligheder der kunne være for at digitalisere processer – f.eks. vedrørende registrering. At gøre det mere brugervenligt f.eks. at indberette ejerskifte.

Vi vil gøre folk mere opmærksomme på avlen generelt, og på hvad kåringerne går ud på.

En del af det, er den aftale, vi har lavet med Alendis (Streamingtjeneste, red.), om at sende kåringerne ud på livestream. Her får folk mulighed for at følge med, hvis de ikke kan komme ned på selve kåringspladsen, men jeg vil alligevel opfordre folk til at komme ud og kigge fysisk, fordi det lærer man meget af, og man kan sparre med andre avlere og ryttere.

Vi kommer til at fortsætte med at tilbyde avlerkurser til vores medlemmer, og de er på tegnebrættet, og den næste bliver afholdt til efteråret. Den præcise dato kommer til at ligge klar lige om lidt.

Vi synes, det er vigtigt, at folk kan komme og få viden direkte fra fagpersoner indenfor faget, og se hvad det hele går ud på. Der kan man som nye avlere se, hvordan udviklingen har været indenfor avlen de sidste 100 år, og hvor stor indflydelse det har haft på vores islandske heste, både som rideheste og konkurrenceheste.

Hvorfor var livestreaming af kåringer vigtigt for jer i avlskomitéen?

Det gør en stor forskel, at vi får spotlight på avlen i Danmark på lige fod med sporten, hvor der har været livestreaming i flere år.

Vi får bragt avlen frem! Der er mange, som ikke kommer til kåringerne, og det giver dem noget, de kan følge med hjemme i stuerne. Det giver værdi for avlerne og ejerne af hestene. Det er et markedsvindue, som folk nu har adgang til.

Videoerne bliver ikke koblet op på WorldFengur endnu. Vi vil gerne, at kåringssystemet er transparent, så man kan se på de tal, der er i WorldFengur og samtidigt se, hvorfor hestene får de karakterer, som de gør på livestreamen og ser sammenhængen.

Det er jo nemt at sidde hjemme og kigge på kåringsresultater på WorldFengur og sige – “Ej den her kåring var jo høj”, men nu har vi også video, der giver mulighed for flere nuancer – også når vi prøver at sammenligne kåringer mellem forskellige lande.

Hvilke emner vil du gerne have mere fokus på i avlskomiteen og avlsarbejdet generelt?

Mit mål er at få samlet foreningen og avlere, så vi kan arbejde sammen med at opnå vores målsætninger. Vi skal f.eks. blive bedre til at kommunikere med hinanden, og at flytte debatten til et højere niveau.

Vi, i avlskomitéen, vil gerne arbejde på, at få flere heste kåret, fordi det er den bedste målestok, vi har at vurdere vores avl ud fra.

Vi skal fortsætte med at avle på heste, som vi har tal på, som er begrundet, så vi kan måle, hvad vi avler.

Uden kåringer har vi intet at vurdere avl efter. Gædingakeppni og sportsdisciplinerne er virkelig gode, men når vi vil have en helhedsvurdering på hvilket avlsmateriale, vi har i hænderne, er kåringssystemet altså det bedste, vi har på nuværende tidspunkt.

Hvordan ser du udviklingen for avlen af den islandske hest fremadrettet?

Jeg ser frem til at vores islandshesteverden kommer til at vokse, og at flere og flere begynder at flytte sig fra andre hesteracer over til islændere.

Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at avle kvalitetsheste, som kan benyttes både som sportsheste og som almindelige rideheste.

Der sker også spændende ting i forhold til genetik, og det bliver spændende at blive klogere på, hvad den viden kan bruges til, når vi parrer vores hingste og hopper. Især den del der handler om at identificere gener, som f.eks. da man fandt AA-genet.