Medlem af avlskomiteen, agrarøkonom og inseminør Jeanne Bredesen deler råd og erfaringer med dig, der gerne vil vide mere om at avle dit – måske – allerførste føl.

Grundlæggende er det selvfølgelig vigtigt, at du altid rådfører dig med din dyrlæge forud for en planlagt ifoling, indleder Jeanne Bredesen med at slå fast.

Hun har avlet islandske heste siden 2005 og fortæller gerne, hvad hun ved fra sine uddannelser som agrarøkonom og inseminør og udfra fra sine egne erfaringer.

For, som hun siger: – Der mange faktorer, at tænke på, når der skal planlægges at lave et føl. Der er både behov for viden om din egen hoppe, og så er det også en god idé, at du gør dig tanker om hingst og ifolingsmetode.

-Du skal have styr på dyrlægen inden en ifoling. I avlskomiteen anbefaler vi, at du CEM-tester og får foretaget svaberprøve af din hoppe. Du skal også tage stilling til kørsel til og fra hingsten, hvis du vælger naturlig bedækning, og du skal tage stilling til, om din hoppe skal i stod eller håndbedækkes, eller om din hoppe skal insemineres hos hingsteejer.

Basis biologi & klargøring af hoppen

Jeanne starter med at forklare:

-En goldhoppe er en hoppe, der ikke er drægtig, eller har føl ved siden. Hoppens brunster er styret af dagslys. Som udgangspunkt skal der være mere end 8 timers godt dagslys i døgnet, for at hoppens cyklus kommer ordentligt i gang, forklarer hun.

-Mange hopper kan sagtens vise brunst i vinterhalvåret, eller tidligt forår, men oftest vil der ikke være tale om komplet brunst med ægløsning, og de helt tidlige brunster kan derfor være svære at se på hoppen, eller de komme uregelmæssigt, indtil cyklus er ordentligt i gang. Så i forhold til brunst er det din dyrlæge, du skal rådføre dig med, siger hun.

-Når du ser den første brunst, kan du med fordel snakke med din dyrlæge om at få en tid til at få lavet en CEM-test og svaberprøve. Ved samme lejlighed kan det være en fordel at få scannet hoppen, og få tjekket, at den ikke har væske i børen (livmoderen), cyster, eller andet, der kunne komme i vejen for ifolingen. Ved scanningen kan I også se ret præcist, hvor i cyklus din hoppe er. Så kan man bedre beregne, hvornår det vil være optimalt at sende hende afsted til hingsten senere.

-Svaberprøve tages ved hjælp af en lang vatpind og bruges til at tjekke, at der ikke er andre bakterier i hoppens livmoder. Denne test kan dyrlægen oftest selv analysere derhjemme, og du har svar efter 1-2 dage, forklarer Jeanne og uddyber samtidig, at et alternativ til svaberprøven er det, man kalder en skylleprøve:

-Det foregår ved, at dyrlægen skyller hoppens livmoder med en lille mængde steril væske, som så efterfølgende testes for bakterier, ligesom ved svaberprøven. Fordelen ved skylleprøven er, siger hun, er, at der er en bedre chance for at opfange bakterierne, end når man bruger en vatpind. Men spørg altid din dyrlæge til råds.

Ifoling af følhoppe

En følhoppe er en hoppe, der er drægtig og/eller har føl ved siden, forklarer Jeanne:

-Følhoppen kommer i brunst første gang 7-10 dage efter folingen, og herefter hver 3. uge. Enkelte hopper springer dog følbrunsten over, og kommer først i brunst ca. 3 uger efter folingen.

Hun opfordrer igen til at man forbereder sig, fordi:

-Hvis din hoppe skal ifoles allerede i følbrunsten, skal du sørge for en CEM-test hurtigst muligt efter folingen. Ved samme lejlighed anbefaler jeg en svaber/skylleprøve, for at være sikker på at nå at få svar før bedækning/inseminering.

-Hvis du vil vente til 2. brunst (30 dage efter folingen) med ifoling, kan du få taget CEM-testen i selve følbrunsten. Igen kan det anbefales at få scannet hoppen ved samme lejlighed, og få foretaget et generelt tjek af hoppens indre, så du er sikker på, at hun ikke har rifter efter folingen, eller andet der kan komplicere ifolingen.

Hingstevalget

Når du vælger hingst, kan du bruge både Worldfengur og DI’s hingsteliste som hjælp. Det er vigtigt, at du tjekker, at hingsten rent faktisk har bedækningstilladelse for det indeværende år, så du ikke får problemer og ærgerlige merudgifter senere hen.

Jeanne forklarer:

-Hvis en hingst er på DI´s hingsteliste, så har den bedækningstilladelse. På hingstelisten er det tydeliggjort, hvilke krav de enkelte hingste opfylder i forhold til afstamningskontrol, testikelundersøgelse og spatrøntgen.

Her står også, hvor hingsten bedækker, i hvilke perioder, og om der tilbydes hånd- eller stodbedækning eller tappes sæd til inseminering osv. Det kan alle ejere af godkendte hingste indsende information til Stambogskontoret om hvert år før sæsonstart. Du kan også se hingstens afstamning og kåring på hingstelisten.

-Du bør sikre dig at hingst og hoppe ikke er i nær familie, for at undgå indavl, Det gør du via WorldFengur.

Ifolingsmetoder

Der skelnes overordnet mellem det, man kalder naturlig bedækning, hvor hoppe og hingst mødes, og der bedækkes – enten i stod (flok, hvor hingsten og hopperne går sammen) eller for hånd, hvor hopper og hingst opstaldes separat.

Derudover er der inseminering, hvor hoppen enten kan ifoles hjemme, med hjælp fra dyrlæge og/eller inseminør, eller hvor hoppen kan opstaldes hos hingsteholder, dyrlæge eller andet sted, og insemineres dér, forklarer Jeanne:

Naturlig bedækning

 -Ved en naturlig bedækning lukkes hopperne sammen med hingsten og går i en flok sammen, typisk i 4-6. uger, indimellem længere tid. Hingsten bedækker så hoppen, når han kan lugte, at det er det rette tidspunkt, og oftest bedækkes hoppen jævnligt gennem brunsten.

-De fleste steder foregår det på relativt store folde, da der både skal være god plads og rigeligt med græs, til en hel sæson. Hopper og hingste sammen kan virke voldsomt indimellem, men man må ikke glemme, at det jo trods alt er sådan, naturen er indrettet, og med rette management er risikoen for skader lille, og der er væsentligt færre omkostninger forbundet med det, end der er ved f.eks. inseminering.

-Mange, der foretrækker stodbedækning, gør det, fordi de synes, det er mere naturligt, og at hoppen får en bedre velfærd og et mere naturligt forløb på denne måde. Det kan samtidig være rart, hvis de har føl ved siden, at de kan gå i en flok med andre følhopper og føllene kan have legekammerater.

-Ulemperne kan være at der jo altid er en risiko ved at lukke heste sammen, der ikke kender hinanden, og derudover er der jo især med følhopper dét, at man ikke har mulighed for at håndtere føllet ret meget, mens det er afsted med moren. Stod indebærer også, at hoppe og føl skal transporteres til hingst.

Håndbedækning

Håndbedækning foregår som oftest ved, at hingsten holdes på en separat fold. Hopperne kan så gå enten i samlet flok, eller på flere folde, alt efter hoppeejers ønsker og hingsteejers muligheder, indleder Jeanne:

-Man holder godt øje med hoppens brunst, oftest via scanning og/eller afprøvning ved hingsten – man lader ham forsigtigt snuse til hoppen, og ser om hun viser brunst eller ej.

-Viser hun brunsttegn kommer hingsten herefter hen til hoppen, og når han springer op, sørger man for enten at have fat i hoppens hale, eller i hvert fald at tjekke, at hingsten rammer rigtigt, og at der ikke er hår i vejen. Det kræver altså, at der er to erfarne personer til stede, når der skal håndbedækkes, for at opfylde lovkrav til sikkerhed omkring håndbedækning af hopper.

-Eftersom hoppen er bundet op, kan hun jo ikke gå væk hvis hun vil, og det er derfor vigtigt, at tingene foregår roligt og kontrolleret, både for hingsten og hoppens skyld. Har hoppen føl med, har man det oftest i boks umiddelbart ved siden af, eller sådan at hoppen kan se føllet, men uden det kan komme i vejen for bedækningen.

Håndbedækning har den fordel, at man ikke behøver at have sin hoppe ude i en stor flok, eller måske kan undgå græs, hvis dét er nødvendigt, ligesom man generelt har en mere styret proces forklarer Jeanne:

-Man kan også tage sin hoppe hjem straks efter brunsten er slut, og få scannet hjemme. Dette er ikke tilrådeligt, hvis man har hoppen i et stod, hvor man jo gerne vil undgå for meget uro og unødig flytning.

-Ulempen er, at det er arbejdskrævende, og stiller forholdsvis store krav til hingsteejeren, ift. management og procedurer, og det er heller ikke alle hopper, der bryder sig om at stå bundet op, når hingsten kommer, især hvis de har føl med, og kan derfor reagere meget kraftigt, i hvert fald indtil de er helt klar og i god brunst.

-Sådanne hopper kan man vælge at scanne, i stedet for at prøve af ved hingsten, for at undgå stress.

 Inseminering

 Inseminering er en løsning flere og flere vælger, mener Jeanne:

-Fordi, der er en række fordele forbundet med det. Mange hingsteejere vælger at tappe deres hingste, for nemmere at kunne betjene hopper fra hele landet, og måske samtidig bruge hingsten i sporten, og undgå smittefare osv.

-Det foregår sådan, at hingsten lærer at springe op på et fantom – en slags kunstig hoppe – hvorefter sæden opsamles i en kunstig skede, og efterfølgende renses op på et laboratorie.

-Man kontrollerer både mængden af sæd, og hvor mange sædceller der er pr. ml. og at de kan svømme (motilitet) hvorefter det fortyndes op med en særlig væske, som gør at det bliver nemmere at arbejde med efterfølgende, og holder bedre, og samtidig får man lavet det hele klar til brug ude ved hoppen. Derefter regner man ud, hvor mange portioner, der kan laves ud fra det, hingsten har leveret.

Der er fastsatte krav til, hvor mange aktive sædceller der bør være i en portion sæd, når hoppen skal insemineres, forklarer Jeanne og siger at det altid er en god idé at spørge en dyrlæge eller inseminør til råds:

-Man regner med, at der skal være mindst 500 mio. aktive sædceller i én portion, når sæden sendes af sted fra hingsten, og ved modtagelsen hos hoppen, skal der være mindst 300 mio. aktive sædceller tilbage. Det er helt naturligt at ca. halvdelen af sædcellerne dør inden ankomst ude ved hoppen. Dette tjekkes via mikroskop, og der skal vedlægges et dokument, når sæden afsendes, hvor der står bl.a. hingstens navn og ID, dato for opsamling af sæden, og hvor meget der er sendt afsted osv. Det skal desuden stå på sprøjten/glasset med sæd, hvilken hingst sæden er fra også, for en sikkerheds skyld.

-Hvis hoppen opstaldes hos hingsteejeren, betyder det at der kan laves flere portioner sæd, fra hver opsamling, da sæden jo så ikke skal transporteres, og derfor kan opbevares under optimale forhold lige indtil den skal bruges.

Jeannes erfaring er, at når dyrlægen, via scanning, vurderer at din hoppe er et rette sted i brunsten, skal sæden bestilles hos hingsteejeren, typisk tidligt på formiddagen, for at sikre at du får det til tiden:

-De fleste steder opsamler sæd på faste ugedage, og sender afsted samme eftermiddag, sådan at, du kan modtage det dagen efter. Afhængig af hvor du bor, bliver det leveret hos dig, din dyrlæge eller inseminør, eller du skal afhente det på et opsamlingssted på et bestemt tidspunkt, så det kræver lidt planlægning. Bor du i køreafstand fra hingsteejer, kan det være nemmest og billigst selv at hente sæden, hvis du har tid.

-Står din hoppe hjemme, modtager du typisk sæden i en lille flamingokasse med et køle-element, de relevante papirer, og godt lukket med tape, sådan at temperaturen kan holdes nede undervejs til dig.

-Det kan være svært at kontrollere sæden, når du modtager den derhjemme, men du kan altid bede din dyrlæge eller inseminør om at tage et par ml. med hjem, og i hvert fald kontrollere at der er rette mængde (koncentration) af sædceller i det du har fået tilsendt.

Fordelen ved inseminering er efter Jeannes mening, at du har mulighed for at beholde din hoppe derhjemme, eller du kan have den hos hingsteejer, men undgå selve bedækningen, og at hoppen skal ind i en fremmed flok:

-Det betyder også, at du kan bruge hingste, der står i den anden ende af landet – eller endda i udlandet, dog skal du være opmærksom på en række regler ved brug af udenlandsk hingst, men du kan finde en god guide på stambogskontorets hjemmeside.

Ulemperne ved inseminering er efter Jeannes mening, at der kan være udgifter forbundet med det, da det kræver, at din hoppe følges af dyrlægen med scanninger op til brunsten, samt besøg af dyrlæge eller inseminør til at inseminere hoppen:

-Derudover er der udgifter til forsendelse af sæden, og der kan være forskellige vilkår hos hingstene, ift. f.eks. hvor mange portioner du kan få leveret pr, brunst, samt hvilke faste dage, der opsamles og sendes sæd afsted. Alt dette kan være godt at have styr på, før du bestemmer dig.

-Vær også forberedt på, at din hoppe måske skal insemineres en weekend-dag, og sørg for at have en aftale klar med din dyrlæge eller inseminør på forhånd.

Indberetningen

Fælles for alle er regler, der skal overholdes, uanset hvilken hingst, eller bedækningsmetode, du vælger.

Bedækningen skal indberettes med information om hoppens ankomst og hjemrejse, eller dato for inseminering, forklarer Jeanne:

-Det er hingsteejer, der skal sørge for indberetningen, og det er valgfrit, om man vil tilføje information om, hvorvidt hoppen efterfølgende er konstateret drægtig.

Indberetningen skal foretages senest 30. september i bedækningsåret – og det skal gøres, uanset om hoppen er drægtig eller ej.

-Det er vigtigt, da det er med til at give et retvisende billede af, om hingsten er fertil, og det er en af de måder, du som hoppeejer kan researche på den hingst, du gerne vil bruge, har gode odds for at give dig et føl.

-Man kan se på Worldfengur hvor mange hopper, der bliver indberettet ved hingstene hvert år, og efterfølgende kan man se, hvor mange føl der kommer året efter, forklarer hun, men:

-Selvfølgelig skal man huske, at der er levende dyr bagved tallene, og især hos de hingste, der ikke har så mange hopper, skal der ikke så meget til at flytte følprocenterne nedad, hvis f.eks.  2 ud af 10 hopper har været umulige at få i fol. Så husk at sætte tingene i perspektiv, og brug din kritiske sans.

Til slut anbefaler Jeanne, at du spørger ind til ting, du er i tvivl om. Her er du altid meget velkommen til at kontakte Avlskomiteen i Dansk Islandshesteforening.

Hun anbefaler også, at du er ærlig omkring din egen hoppe, og oplyser hingsteejer, hvis der har været udfordringer tidligere. Sådan at hingsteejer kan hjælpe dig bedst muligt, for det er i sidste ende et samarbejde mellem flere at få lavet et føl, som hun siger.