I oktober blev der på Island udgivet en artikel om avlsfremgang. Forfatterne bag er den islandske avlsleder Elsa Albertsdóttir og manden bag avlsværdisystemet for islandske heste, BLUP, Þorvaldur Árnason. Artiklen fastslår, at der er størst avlsfremgang i Island, efterfulgt af Danmark og Sverige efterfulgt af Tyskland.

Formand for Avlskomitéen Rune Hansen fortæller her hvorfor, det er vigtigt overhovedet at have et avlsprogram, og hvordan han mener, at det går med det danske avlsprogram set i lyset af artiklens data.

TÖLT  interviewer Rune Hansen, formand for DI´s Avlskomité.

Hvad er et avlsprogram og hvorfor er det vigtigt at have et avlsprogram?

-Avl handler grundlæggende om selektion. FEIF fastsætter avlsmål – som er at bevare og forbedre den islandske hest – og kåringsretningslinjer angiver i detaljer avlsmålene. Et avlsprogram handler om kriterier for udvælgelse af de heste, som skal indgå i avlen.

-FEIF´s avlsprogram fastslår, at heste udvælges på baggrund af kåringer og avlsværdi, som beregnes baseret på disse kåringer. Kåringssystemet understøtter således, at vi når målene. I Danmark har vi valgt at stille yderligere krav til hingstene – de skal ikke bare være kåret – men kåret med 7.75. Det er svært at argumentere for, at der skal være fri avl og samtidig hævde, at det ville være i overensstemmelse med FEIFs avlsprogram.

“FEIF´s avlsprogram fastslår, at heste udvælges på baggrund af kåringer og avlsværdi, som beregnes baseret på disse kåringer. Kåringssystemet understøtter således, at vi når målene. I Danmark har vi valgt at stille yderligere krav til hingstene – de skal ikke bare være kåret – men kåret med 7.75. Det er svært at argumentere for, at der skal være fri avl og samtidig hævde, at det ville være i overensstemmelse med FEIFs avlsprogram”

DK2015100181 – Hagalín fra Engholm og Agnar Snorri Stefánsson. Udtaget til at repræsentere dansk avl ved VM 2023 i klassen Hingste 7 år og ældre.

-Et avlsprogram og avlsværdisystemet er værktøjer, som kan hjælpe avlere til at træffe informerede valg om, hvad de gerne vil fremelske i deres avl indenfor de overordnede rammer, som sættes af FEIF´s avlsmål. For islandske heste gælder det, at vi f.eks. gerne vil bevare eller forbedre tølt – altså skal vi avle på heste, som har gode avlsværdier for tølt. Det siger sig selv, at jo flere heste, der bliver kåret, jo mere værdifuld viden har vi om hestene, og jo bedre og hurtigere kan vi avle i retningen af avlsmålene. Derfor er det et mål i sig selv at få flere heste kåret.

“Det siger sig selv, at jo flere heste, der bliver kåret, jo mere værdifuld viden har vi om hestene, og jo bedre og hurtigere kan vi avle i retningen af avlsmålene. Derfor er det et mål i sig selv at få flere heste kåret”

-Forskellige lande har grebet avlsprogrammer forskelligt an. I Island har man ikke regler for selektion af hingste. Til gengæld kårer man langt flere heste end i de øvrige lande. Selvom man har fri avl – det vil sige, at der kan avles på alle hingste og hopper uanset om de er kåret – så  er der langt større viden om afkom og avlsværdier end for heste i øvrige lande, netop fordi flere heste kåres. Islandske avlere vælger at anvende unge hingste, hvis de har en høj avlsværdi.

-Ser vi på vores nabolande, så har Sverige i de senere år valgt en model, som ligner den danske. Her skal alle hingste, som indgår i avlen være fuldkåret og have et BLUP på over 95. Så har man mulighed for at lavet eet afkom om året med sin gårdhingst. Tilsvarende i Norge skal alle hingste, som indgår i avlen, være fuldkårede. Hvis hingste ikke opfylder kravene, kræves højere gebyr for at erhverve et hestepas.

-I Tyskland har man forskellige modeller afhængigt af delstaten. F.eks. i Schlesvig-Holsten stilles der også krav til hingstene, og afkom placeres i forskellige klasser afhængig af hestenes meritter. Heste, uden meritter eller afstamning, placeres i ”Anhang”. En klasse, som det er svært at komme ud af igen. Heste i ”Anhang” har i Schleswig-Holsten hvidt papir i passet, mens heste i de andre klasser har gulligt dokumentpapir. Så der er forskellige modeller for at give incitamenter til at anvende kårede hingste.

Søren Madsen og Gudrun fra Bredgård udtaget til at repræsentere dansk avl ved VM i 2023 i klassen Hopper 6 år.

Hvorfor er det vigtigt at kunne måle avlsfremgang?

-I FEIF regi er vi blevet enige om avlsmål for den islandske hest. Der er etableret et kåringssystem, som understøtter disse avlsmål. Og vi måler avlsfremgang ved at se på avlsværdindekset – BLUP, som indeholder informationer om avlsværdi baseret på kåringsresultater generationer tilbage for hver enkelt hest. Avlsmål må følge med udviklingen og krav fra forbrugerne – og derfor justeres kåringssystemt jævnligt, således det passer bedre til det, som hesten skal bruges til  -nemlig ridning.

-I de senere år har man lagt mere vægt på ridbarhed og godt sind. Det har man søgt at understøtte ved at give større vægt til god skridt og langsom galop i kåringssystemet.

-”Form under rytter” er en anden ting, som har fået højere vægt –tidligere var de fleste islandske rideheste stivere i sin gang, og havde sværere ved at tølte – og dermed sværere at ride. Det er der rettet op på gennem kåringssystemet og målrettet avl – mange heste er nu født up-hill, det gør det lettere for rytterne. Lige nu taler vi rigtig meget om hestevelfærd. Alt dette bidrager til hestevelfærd, da det reducerer konfliktpotentiale mellem hest og rytter – og understøtter, at vi lettere kan ride vores heste. Fremover kommer vi til at tale mere om ryttervægt – her bliver det helt afgørende at kunne bringe avlen i retningen af heste med stærk og smidig ryg – ikke at forveksle med stærk og stiv ryg, som giver rygproblemer for hestene – således at islandske heste fortsat kan bære en voksen rytter.

Søren Madsen og List fra Bendstrup udtaget til at repræsentere dansk avl ved VM i 2023 i klassen Hopper 5 år.

Hvordan går det med avlsfremgangen?

Artiklen som netop er offentliggjort, hedder på islandsk ”Erfðaframför í íslenska hrossastofninum – Hvernig er dreifing einkunna á kynbótasýningum og í kynbótamati” – hvilket løst kan oversættes til ”Fremgangen i den islandske hestebestand – fordelt på karakterer ved kåringer” Den analyserer data på de heste, der er født i 2010, 2015 og 2020, og forklarer de tendenser, vi ser hovedsageligt på Island i perioden. Dog viser artiklen også spændende tal på de fire største avlsforbund i verden – nemlig Island, Tyskland, Danmark og Sverige, og hvordan deres indbyrdes avlsfremgang er.

-På Island er i alt 7910 heste blevet kåret i perioden 2010 til 2022. I gennemsnit fik disse knap 8000 heste en kåring på 7,96 total. For os danskere er det den sidste del af artiklen, der er spændende, fordi det viser sig, at vores avlsprogram medvirker til, at vi ligger nummer 2 i blandt de andre store avlsforbund.

-I tabellen herunder ser vi i kolonnen “Antal føl“ hvor mange føl, der er født i de forskellige lande i hhv. 2010, 2015 og 2020. Middeltal henviser til gennemsnittet af føllenes blup, og “Fædre” og “Mødre” betyder henholdsvis far og mor, og viser forældrenes blup. Her ser vi nogle spændende tal, der – ligesom vi måske også havde forventet – viser, at Island er længere foran i deres avlsprogram, end vi er i de andre store avlsforbund. De føl, der er født i 2020, har et gennemsnit på 103 blup-point i Island, hvor vi i Danmark ligger på 2. pladsen med 99,7 blup-point i gennemsnit. Dette skyldes især, at hingstematerialet i Island har en højere blup-kvalitet. Det, der gør, at deres hingste i gennemsnit har højere blup er, at de ofte bliver brugt i avlen i en tidligere alder end i andre lande, som beskrevet ovenfor. Derudover fravælges mange af hingstene tidligt i avlen på Island, hvis deres afkom viser sig ikke at leve op til forventningerne, og nye hingste tages ind i avlen. Kun de virkelig gode hingste forbliver i avlen i lang tid.

“…Her ser vi nogle spændende tal, der – ligesom vi måske også havde forventet – viser, at Island er længere foran i deres avlsprogram, end vi er i de andre store avlsforbund. De føl, der er født i 2020, har et gennemsnit på 103 blup-point i Island, hvor vi i Danmark ligger på 2. pladsen med 99,7 blup-point i gennemsnit”

-Næst efter Island har Danmark den største avlsfremgang i perioden. Sverige på en tredje plads. Den danske avlsfremgang er ligesom i Island størst i perioden 2010 til 2015, hvor avlen reduceres. Baseret på BLUP kunne det tyde på, at avlerne især har taget heste med lavere avlsværdier ud af avlen. Da avlen igen vokser, falder stigningstakten i BLUP.

DK halter efter Island på hingstesiden. Hvis vi skal indhente det, skal vi anvende vores topgode – dvs højt BLUP–hingste tidligere i avlen. Og vi skal blive bedre til at lade være med at anvende hingste,  som ikke lever op til avlsforventninger. Hvis vi kigger på mødrenes blup fordelt på de forskellige lande, så stiger de generelt i samme takt som for fædre undtagen i DK,  hvor de stiger hurtigere. Det tyder på, at vi i Danmark i højere grad end i de øvrige lande, satser på bedre hopper.

DK2017100389 Hraði fra Skovhuset og Sigurður Óli Kristinsson udtaget til at repræsentere dansk avl ved VM 2023 i klassen Hingste 6 år.

Mener du, at vi har den ønskede avlsfremgang i Danmark?

Altså, hvis vi ser på tabellen, så ser vi, at hestene har en stigning i BLUP på over 10 procentpoint fra 2010 til 2020, hvilket skyldes, at både vores hoppemateriale og hingstemateriale er blevet bedre. Så Ja! Jeg mener, vi har en god avlsfremgang i Danmark.

Det skyldes dels, at vi stiller krav til hingstene med de danske avlskriterier, dels at vi har forbedret hoppematerialet. Hvis vi vil forsøge at øge avlsfremgangen, skal vi også begynde at bruge vores hingste tidligere – men naturligvis kun hingste med en høj avlsværdi. Det kræver flere heste til kåring, så vi rent faktisk ved, hvad vi avler på.

Har man mod på at begive sig ud i islandsk læsestof, kan hele artiklen læses her:

https://www.rml.is/is/starfsemi/frettir/erfdaframfor-i-islenska-hrossastofninum-hvernig-er-dreifing-einkunna-a-kynbotasyningum-og-i-kynbotamati ’