Hvad fortæller BLUP? Hvad kan man bruge BLUP til? Og hvordan beregnes BLUP? Bliv klogere på metoden der ofte er genstand for mange diskussioner og holdninger.

BLUP-metoden er kort sagt et avlsværktøj for alle, der interesserer sig for sine avlsdyrs avlsværdi.

BLUP står for “Best Linear Unbiased Prediction” og kan måske bedst oversættes sådan her: ”Bedste lineære ikke-biased forventning”.

BLUP er et værktøj til rådighed for avlere af islandske heste, der ved hjælp af statistiske beregninger kan give et fingerpeg om et avlsdyrs indvirkning på racens avlsmål. Om individet forventes at bidrage positivt til racens udvikling eller det modsatte.

Kort fortalt gør BLUP-metoden dét, at den beregner hestens avlsværdi og ”spytter” en prognose ud. Beregningen munder altså ud i et indextal, og det kaldes for BLUP-værdien.

Jo højere BLUP-værdi, desto mere positivt forventes hesten at indvirke på racens avlsfremgang set ud fra det officielle avlsmål.

Jo lavere BLUP-værdi, desto større sandsynlighed for, at hesten bidrager til en udvikling i modsatte retning, jævnfør avlsmålene.

På baggrund af statistiske beregninger af data fra WorldFengur,  estimerer metoden, om et individ forventes at bidrage positivt til avlsfremgang for de egenskaber, der bedømmes ved en kåring.

BLUP-metoden er et værktøj, der sammenfatter al tilgængelig information fra kåringer af alle islandske heste i hele verden.. Metoden estimerer et individs avlsværdi og rangordner avlsdyr ud fra deres forventede bidrag til racens avlsudvikling.

Sådan beregnes BLUP

En hests BLUP-værdi estimeres ud fra al tilgængelig information om individet selv, forældredyr, søskende, afkom og slægtninge. Informationen stammer fra kåringsresultater af alle individer i populationen af islandske heste registreret i WorldFengur.

Ud fra den skønnede avlsværdi rangordnes avlsdyret i populationen på en skala, hvor en BLUP-værdi på 100 er middel.

 Anbefaling: Avl ikke på heste med BLUP under 100

Den officielle anbefaling fra FEIF er, at der ikke bruges hopper eller hingste i avlen, der har under 100 i BLUP-værdi.

Begrundelsen er, at deres bidrag til racens udvikling sandsynligvis vil være i negativ retning, sammenlignet med de officielle avlsmål for racen.

Du finder din hests BLUP-værdi via WorldFengur, som er en database, du har gratis adgang til som medlem af Dansk Islandshesteforening. Overvejer du at bruge en bestemt hingst til din hoppe, kan du også tjekke dennes BLUP-værdi via WorldFengur.

I den sammenhæng bør man dog tage højde for, at sikkerheden i estimeringen er forskellig fra hest til hest. Jo flere oplysninger, der er tilgængelige om individets forældredyr og andre familierelationer via kåringer, jo sikrere bliver estimeringen.

En BLUP-nøjagtighed under 60 % bør tolkes som et relativt usikkert skøn.

Eksempel på hvordan en BLUP-værdiberegning ser ud i WorldFengur. Her hos en 23-årig ridehest. Alderen spiller afgjort ind på den nuværende BLUP-værdi ligesom det faktum, at moder ikke er kåret. Ej heller er mange af faders afkom kåret. Her er BLUP-nøjagtigheden 53 – altså under 60 % og bør altså tolkes som et relativt usikkert skøn.

Hvem er ansvarlig for BLUP?

Det er den islandske landbrugsorganisation Bændasamtök Íslands, der er ansvarlig for BLUP for Islandske heste.

Dr. Elsa Albertsdóttir, avlsleder i Island, er ansvarlig for beregningerne og udviklingen med støtte fra Dr. Þorvaldur Árnason i Sverige, som har været drivkraften bag udviklingen af ​​BLUP-metoden til islandske heste fra starten (samt for mange andre hesteracer som fx halvblod og travheste i Sverige).

Begge udgør FEIFs Evaluation Group, som tager sig af både udviklingen og udregningerne.

BLUP udregnes efter at kåringssæsonen er afsluttet internationalt og publiceres oftest i slutningen af september / begyndelsen af oktober. Når der er Landsmót på Island udregnes og publiceres de nye BLUP-værdier i slutningen af juni.

Tager højde for systematiske miljøfaktorer

Fordi BLUP-metoden tager højde for systematiske miljøfaktorer, når avlsværdien estimeres, beskrives metoden som en utrolig robust metode.

Den tager nemlig i vid udstrækning hensyn til kendte systematiske miljøfaktorer. Faktorer, som påvirker individernes præstation ved en kåringsbedømmelse.

Metoden korrigerer for disse, med det formål at gøre bedømmelsesresultaterne sammenlignelige individerne imellem.

Eksempler på systematiske miljøfaktorer hos islandske heste er alder og køn. Et individs alder og køn har nemlig betydning for, hvordan det præsterer: Hingste er systematisk tidligere i deres udvikling sammenlignet med hopper og en hests præstationer forbedres systematisk i takt med, at alderen stiger.

I takt med at kåringssystemet udvikler sig, og hestenes kvalitet forbedres år for år, på grund af genetisk forbedring, er kåringsåret også en systematisk miljøfaktor.

Den fjerde systematiske miljøfaktor, som der hidtil er korrigeret for i BLUP-værdiberegningerne, er det land, hvori hesten er kåret.

Korrigerer ikke længere for landet, hvor en hest er kåret

Landet, hvor hesten er kåret, regnes fra 2022 ikke længere for en systematisk miljøfaktor.

Lande-korrektionen er nu borttaget, og det blev for nyligt forklaret på WorldFengurs hjemmeside, at det vil medføre justeringer i BLUP-værdiberegningerne. Visse heste får nu lavere BLUP, mens andre får højere.

Det blev også forklaret, at det af flere grunde ikke længere er relevant at behandle kåringslandet som en systematisk miljøfaktor,

I foråret 2022 er der nu publiceret en opdateret BLUP-beregning i WorldFengur, hvor alle kåringer har samme vægt, uanset hvilket land, hesten er kåret i. Korrektionen for kåringsår, køn og alder forbliver den samme.

Når BLUP-værdien tidligere er blevet korrigeret for kåringslandet, så har det været på baggrund af gennemsnittet i landet, sammenlignet med gennemsnittet i andre lande.

Hvor langt fra gennemsnittet i landet et individs kåringskarakterer har ligget, har afgjort, hvordan resultatet fra kåringen korrigeredes ind i BLUP-værdiberegningen i det pågældende år.

Jo relativt lavere gennemsnitskarakterene var i hvert land, jo lavere skulle karakterene være for, at et individ kunne være over gennemsnittet.

I den opdaterede BLUP, der nu er offentliggjort på World Fengur, er rangeringen af ​​heste i hvert land nogenlunde den samme som tidligere. Men det forklares, at vil ske nogle ændringer i rangeringen af ​​heste internationalt:

• Heste, der stiger i den internationale rangering, vil sandsynligvis få en højere BLUP-total end tidligere
• Heste, der falder i den internationale rangering, vil generelt få en lavere BLUP-total end tidligere.
• Effekten vil mest sandsynligt kunne ses hos hingste, med afkom hovedsageligt kåret i samme land. Her er nogle hingste tidligere blevet overvurderet i international sammenligning, og andre er blevet undervurderet.

Det forklares, at det vigtigste budskab er, at den internationale sammenligning af heste nu bliver mere præcis, mens der stort set ingen forskel er på sammenligningen af ​​heste, der vises indenfor samme land.

Nøjagtigheden af BLUP-værdien stiger i kraft af antal heste, der kåres

I november 2021 blev nye BLUP-værdier publiceret på Worldfengur gældende for 465.461 heste.

Ud af disse heste havde 34.499 et internationalt kåringsresultat fordelt udover landene således: Island 21.416, Sverige 4266, Tyskland 3534, Danmark 2661, Norge 1213, Østrig 346, Finland 289, Holland 292, USA 224, Canada 117, Schweiz 102 og England 39.

Fordelen ved at alle hestes BLUP-værdi offentliggøres i WorldFengur, på trods af de svingende forudsætninger for prognosens nøjagtighed er, at man kan tjekke indavlskoefficienten. Men man skal huske på, at en avlsværdi-forudsigelse under 60% udgør en upålidelig forudsigelse.

Man skal også huske, at BLUP er baseret på kåringer. Kåringer er tænkt som upartiske målinger og vurderinger af et individs subjektive egenskaber ud fra det officielle avlsmål.

Kåringerne giver os information om, hvordan individerne er i forhold til avlsmålet, og BLUP-metoden indsamler derefter alle tilgængelige oplysninger om individet, forældrene, søskende og afkom og beregner en prognose for det enkelte individs avlsværdi sammenlignet med andre individer i populationen.

BLUP er beregnet til at blive brugt til udvælgelse af avlsdyr for at gøre det lettere for avlerne at tilegne sig alle tilgængelige oplysninger om forskellige individer for at forstå, hvor interessante de er som avlsdyr sammenlignet med andre avlsdyr i populationen.

Det er derfor vigtigt, at hopper og hingste, der anvendes til avl, kåres for at øge nøjagtigheden af ​​BLUP-metoden.

Kilder: Heimir Gunnarson, WorldFengur.com og Sifavel.se