Avler og meningsdanner med skarpe kanter og bløde punkter

Af: Kristina Christensen

Foto: Kristina Christensen & privat

01 maj 2019
Members only

Avler og meningsdanner med skarpe kanter og bløde punkter

Rolf Olsen er en avlsnørd. Det har han i hvert fald ikke noget imod at blive kaldt. For ham signalerer nørderi fordybelse, og fordybelse giver god mening. Rolf spidser gerne pennen eller åbner munden. Det handler om at fremme interessen for avl af den islandske hest.

 

Engang fandtes der ikke noget internet. Det var i 1990´erne, der begyndte at komme noget, der hed hjemmesider. Et nyt fænomen, hvor man kunne læse om ting, man var interesseret i – på computeren.

Rolf Olsen, TÖLT-skribent med avlsindsigt, opretter i 1996 vel nok Danmarks første hjemmeside, der går i dybden med avl af islandske heste.

Måske Danmarks første islandsheste-blogger

At have en passion for noget nyt, især ny teknologi, kan man også kalde nørdet. For Rolf var internettet alletiders mulighed for selv at kunne publicere de artikler, indlæg og klummer, han var blevet opfordret til at bidrage med til Dansk Islandshesteforenings medlemsblad TÖLT.

I tiden 1995-2007 bidrager han med både artikler, debat- og klummeindlæg. Han får en position, hvor han kan dele sin passion og viden. En viden, han har tilegnet sig, siden han var ganske ung.

Historien om Rolf Olsen og fascinationen af islandske heste begynder et helt anden sted end på internettet og i TÖLT.

Nemlig hjemme hos forældrene Laila og Asser Olsen, der i 1976 køber gården Søtofte, og der skal heste til. Hidtil havde familien været optaget af at drive kennel med Airedaleterriers, men hvilken hesterace skulle de vælge? En artikel i Hippologisk Tidsskrift fra Roskilde Dyrskue, hvor Verner Bruun rider med ni håndheste og Jens Iversen viser Vindskjóni i flot pas dirigerer interessen over mod de islandske heste.

-Begge dele tror jeg, at mine forældre var meget betaget af, indleder Rolf.

Det står i stambøgerne

Rolf er ni år, da hans forældre køber deres første islandske heste i foråret 1976. Der går et par år, før hestebacillen, som Rolf kalder den, bider sig fast i ham. Men da der sker, går han all-in. Big time!

-Som stor dreng begynder jeg at bladre i de gamle danske hingstestambøger. Min far bliver meget interesseret i islandshesteavl, og jeg får det ind i blodet via ham. Han køber en masse islandske bøger og stambøger og abonnerer på bladet Hesturinn Okkar.

Jeg tygger mig igennem det med “Farmors islandske ordliste” lavet af Gunnar Jonssons mor. På den måde bliver jeg autodidakt udi islandsk hestesprog. Jeg lærer fx at læse et domsord.

Rolfs forældre køber to avlshopper af Henrik Langvad fra Langelandsgården. De køber hoppen Lotta frá Kröggolfsstöðum, som var mor til Eldjárn fra Langelandsgården, der blev den første danskfødte førstepræmie hingst og siden to gange EM-vinder i femgang. Og så en skimlet hoppe Ljóshærð frá Götu, som ridehest, som faktisk viste sig at være ganske problematisk.

-For det første havde hun svært ved at tølte, for det andet bukkede hun, når vi sad op.

Rolf griner ved tanken og fortæller, at familien i forbindelse med købet fik at vide, at hoppen kun bukkede, fordi føllet var ved at vende sig inde i maven.

-Hun holdt da heldigvis op med at bukke, men tølte, det lærte hun aldrig. Det sjove er, at hun avlede ret godt. Faktisk fine heste, Hlynur fra Søtofte, der blev nordisk mester i 5-gang i 1990, er barnebarn af hende og Leiknir fra Søtofte er faktisk også ud af den morlinje.

Højdepunkter skærper interessen

Som knægt drog Rolf med familien, der nu var blevet islandshesteejere, i campingvogn til EM for islandske heste i Skiveren i 1977. Et kæmpe højdepunkt, husker han.

-Vi havde jo Eldjárns mor med, og Eldjárn vandt jo femgangen dér. Det var stort! Moren blev afkomskåret ved samme lejlighed. Hun havde også et afkom med, der var repræsenteret på det svenske landshold og blev derudover vist med to utilredne plage. Det var magisk at opleve pasløbet i på stranden i Skiveren og bilerne, der lå dér og kørte frem og tilbage for at køre sandet hårdt.

Rolf kårer sin første hest Sleipnir fra Søtofte i 1984. Han rider ham selv til kåringen på en hullet skovvej ved Stenholt hos Marit og Gunnar Jonsson.

Fortælleglæden lyser ud af Rolf, og han deler endnu en oplevelse, der gjorde stort indtryk på ham som ung, nemlig da han i 1982 som 15-årig drager alene til Landsmót på Vindheimamelar i Skagafjörður.

-Hans Olaf Hansen, der på det tidspunkt havde stutteri Skovgård, havde arrangeret en køretur rundt på Island med en gruppe hestefolk. Vi skulle køre rundt, og vi skulle opleve Landsmót. Mange af nutidens avlsmatadorer var fremme dér som helt unge: Hervar frá Sauðákróki og Ófeigur frá Flugumýri ligesom berømte Hrafn 802 frá Holtsmúla fik ærespræmie for afkom der. Det var altså nogle af de helt store stjerner, jeg oplevede, siger han.

Rolf bliver på Island efterfølgende en uges tid og arbejder på en gård. I sommerferien to år senere arbejder han igen på en gård med træning og tilridning.

Autoriteter stopper ikke Rolf

Forestil dig at være 15 år. Bidt af islandske heste. Er på Island alene for første gang. Du ser en enestående sort vallak. Du kan mærke, at du er vildt begejstret, og det eneste, du ønsker, er at få lov til at sætte dig op på den og mærke dens kræfter. Det var sådan, Rolf havde det indeni, da Hans Olafs gruppe ved samme lejlighed var på besøg hos Ragnar Hinriksson. Ifølge Rolf, én af datidens allerbedste ryttere på Island.

-Jeg var fyr og flamme indeni. Landsmót var overstået, og jeg spurgte selvfølgelig, hvem alle de heste, vi blev præsenteret for hos Ragnar, var efter. Vallakken var efter en hingst med navnet Gustur 923 frá Sauðákróki, ofte kaldet Höfða-Gustur. Jeg spurgte, om jeg måtte prøve den. Ragnar trak lidt på det, mens Hans Olaf sagde, at det skulle nok gå.

-Jeg kommer op på den. Det var en helt fantastisk hest. Fantastisk rejst, tølt, vilje og power. Den var supervillig. Det var virkelig en hest, som man skulle koncentrere sig om at styre tempoet på. Den var kun fire år. Havde lige været til Landsmót og var blevet vist ved sin fars afkomssamling. Jeg var begejstret for Gusturs afkom allerede under Landsmót, og da jeg red hans afkom den dag, blev jeg inficeret med flere baciller, og siden har jeg fulgt den hingst og hans efterkommere med ekstra interesse.

“Jeg altid har haft det lidt svært med, at nogle autoriteter skulle bestemme, hvad man skulle mene”

Rolf fortæller passioneret, at Gustur er en hingst med en lille trofast følgeskare, og at han altid har været upopulær hos de islandske avlskonsulenter. At det var en kontroversiel hingst, fordi den havde tre syvtaller for ben og derfor blev defineret som en hingst med dårlige ben.

Tilsyneladende kunne det ikke ryste Rolfs oplevelse og opfattelse. Hvad autoriteterne sagde eller mente betød ikke, at Rolfs forkærlighed for hingsten blev mindre. Nærmest tværtimod indrømmer Rolf gerne.

-Jeg altid har haft det lidt svært med, at nogle autoriteter skulle bestemme, hvad man skulle mene. Gustur var omdiskuteret. Og den ene af de tre avlshopper Vá frá Nýjabæ, der i dag danner stammen om min og mine forældres avl, er selvfølgelig datter af ham, siger han og lyser op i drilsk smil.

Det kan tilføjes, at tre af de meste succesfulde avlshopper i Danmark lige nu, Fríða frá Vorsabæ, Hjördís vom Erichshof og Nína fra Guldbæk alle har Gustur som bedstefar.

Søtofte og Tornbjerg etableres  – også online

Tilbage i Danmark får Rolfs forældre deres første hopper ned fra Island i 1978 og 1980. Hver gang ifolet.

Einar Öder Magnússon var heste-attendant, da Darri frá Kampholti og Prinsessa frá Stykkishólmi (billedet) kom med fly til Danmark. Einar blev inviteret med Rolfs forældre hjem for at overnatte dén nat og det blev starten på et venskab for livet. Senere red Einar Darri ved Nordisk Mesterskab 1988 og vandt 5-gang og kombination.

-At de var ifolet med en tophingst, syntes mine forældre var spændende, fortæller Rolf.

Et kæmpeskridt fremad for stutteri Søtoftes avl, betegner Rolf det også som, da hans forældre i 1985 får Prinsessa frá Stykkishólmi og hingsten Darri frá Kampholti hjem fra Island. Dér blev grunden for alvor lagt til avlen på Søtofte og senere Rolfs egen gård, Tornbjerg, som Rolf og hans daværende hustru køber i 1997.

Nogenlunde samtidig etablerer Rolf hjemmesiden ishest.dk, og han fortæller med et glimt i øjet, at dét domæne, er der mange, der siden har ærgret sig over, at de ikke fik fingrene i.

-Ja, man kan godt tale om, at jeg var datidens blogger. Jeg har ofte fået positiv respons på mine artikler i TÖLT og efter, at de blev bragt i TÖLT, lagde jeg dem på hjemmesiden. Det er sjovt at tænke på, at selvom de er skrevet for 20 år siden, får jeg stadig respons på, at de leverer basal viden om de hingste, der er farfar eller oldefar til de hingste, vi oplever i dag.

Den viden, Rolf bringer i spil i TÖLT, har han opbygget, siden han var dreng. Fra de gamle fysiske stambøger til de første forsimplede versioner af WorldFengur, der dengang udkom på cd. Hans ekstremt gode hukommelse kom ham også til gode, når røverhistorier blev udvekslet mellem ham og garvede avlere på Island. For ofte spurgte Rolf ind til deres holdninger og erfaringer, når han gang på gang drog til Island – tit sammen med sin far for at opleve Landsmót.

Rolf, Asser og Laila ved Darri frá Kampholtis eliteafkomskåring. Et højdepunkt for Rolf. Stutteri Søtofte bliver de første i Danmark, der får eliteafkomskåret henholdsvis en hingst, nemlig Darri frá Kampholti (2007) og en hoppe, nemlig Prinsessa frá Stykkishólmi (1998).

Avlsekspert med noget på hjerte 

I islandshestemiljøet vokser islandshestens subkulturelle fanskare op gennem 1990´erne, og hesten opnår stor popularitet. Rolfs ihærdige stemme og til tider skarpe pen kan opleves af alle, der læser TÖLT i tiden 1994-2007, og den efterlader ingen tvivl om, at han gerne sætter strøm til etablissementet, når fx BLUP´en får en ordentlig én over nakken. Rolf forsikrer og forklarer, at det skyldes, at han alene ønsker og altid har været drevet af at fremme interessen for avl af islandske heste og af at fremme den kritiske stillingtagen til, hvordan man avler.

-Ringer du, fordi jeg har for vane at stille mig op på DIs generalforsamlinger og ytre mig om avl og stambogsreglementer, var det første Rolf ville vide, inden dagens interview.

Selvfølgelig er Rolf interessant. Han er passioneret, ikke bleg for at være kontroversiel og så har han en stor viden.

-Jeg har jo for vane at stille mig kritisk an, siger han.

Rolf er fx kritisk overfor BLUP-metoden, fordi han oplever, at en metode, som oprindeligt er udviklet til at kunne beregne avlsfremgang blandt svin og kvæg, anvendes på et alt for spinkelt statistisk grundlag. Han synes, at enhver skal forholde sig kritisk til den og ikke æde metoden råt.

Han stiller sig også kritisk og er i udgangspunktet skeptisk over for at bruge hingste, der kun tilbyder at håndbedække. Han mener, at der er kommet et mentalitetsskred i bedækningsmetoder. Førhen var stodbedækning dét, som alle gjorde.

“Jeg ved godt, at jeg kan lyde som en sur gammel mand, men et særkende ved racen går altså fløjten, når vi fratager hingstene et fritgående naturligt hesteliv”

-Jeg foretrækker at få mine hopper i fol i stod. Jeg synes, der går hysteri i den, hvis islandske hingste ikke kan gå i stod med hopper. Jeg ved godt, at jeg kan lyde som en sur gammel mand, men et særkende ved racen går altså fløjten, når vi fratager hingstene et fritgående naturligt hesteliv, siger han og fortsætter:

-På Island går hingstene typisk stadig i stod, når de bedækker fra midt på sommeren, og vi får naturens selektion forærende. Én af Islands bedste hingste brækkede benet sidste år på marken? Vil vi ingen risici tage ved et frit hesteliv, spørger han?

Vi har sejret ad helvede til, men hvor er vi på vej hen?

Rolf Olsen på Katla fra Søtofte langs vandet ved Gyrstinge Sø i 1985. I dag rider Rolf mere sporadisk og synes især, det er motiverende, når han har en yngre hest, der skal rides frem mod en kåring.

Et andet racesærkende, som vi er på vej til at fjerne os fra er den ideelle islandshests størrelse. Avler vi en større og lettere hest, fjerner vi os fra racens kendetegn, nemlig en mindre og robust hest, mener han.

-Det er helt absurd, at vi er kommet dertil, at jeg fra interesserede købere som det første bliver spurgt om, hvor høje mine ungheste forventeligt bliver. Det er en glidebane at høre fra avlere og kommissionsstalde, at heste under 1.40 er svært omsættelige. Når man ser på nogle af de største avlskanoner gennem de sidste 20-30 år: Orri frá Þúfu og Gustur frá Hóli i Island og Garri herhjemme, så er det ikke særligt store hingste. Jeg er bekymret for, at vi måske får lavet en hest, der er for stor og for klejn i bentøjet, siger han og fortsætter:

– Vi har på en måde sejret ad helvede til med avl af den islandske hest. Vi har udkonkurreret avlen af næsten samtlige øvrige hesteracer med de kvaliteter racen har, så hvorfor er vi så ivrige efter at lave hesten om, så den ender med at ligne en sportspony? Jeg synes jo godt, at avlen kunne starte ud med at vende tendensen ved at indføre i bedømmelsen, at hingste over 145-148 max ville kunne få 7,5 for proportioner. På Island i gamle dage sagde man fx, at en hingst under 140 i båndmål (ca. 132 i stang red.), selvom den blev kåret med over 8,00, forblev i 2. klasse. Dengang fordi man gerne ville avle racen større.

Debatten om avl må og skal fortsætte

Avlerglæden blusser op og Rolf fortsætter med at skyde med skarpt på udviklingen i, hvordan der avles islandske heste i dag.

Han mener, at det er problematisk, at kun ganske få fremstiller sin hest til kåring. Kåringsfremvisningerne er avancerede ridemæssigt i sådan en grad, at der kun er ganske få, der formår at efterleve kravene rideteknisk til at fremvise en islandsk hest optimalt til at få en høj kåring, siger han, og at det er derfor blevet alt for dyrt at få kåret sine heste.

Og ja, så er det jo heller ingen hemmelighed, at Rolf har en stor skepsis for BLUP-metoden. Han fortæller, at han kontinuerligt har og vedbliver med at kæmpe imod, at hesteavl baserer sig i for stort et omfang på statistiske BLUP-beregninger. For statistik kræver store datamængder, siger han.

-BLUP virker givetvis rigtig godt, hvis den bygger på rigtig mange, viste og bedømte afkom. Derfor mener jeg aldrig, at den bliver pålidelig for hopperne, som på grund af de få afkom, en hoppe kan få, aldrig kan frigøre deres BLUP fra deres afstamning og individkåring, uanset hvor godt, de avler. For hingstene ja – i højere grad, selvom der også er betydelige svagheder og bias der.

-På Island ved Landsmót i 1994 afkomskårede man hopper, som det bør gøres efter min mening. Man fjernede hoppens afstamning og individkåring fra beregningen, og så lavede man en BLUP-beregning, hvor kun hendes afkom og med hvilke hingste, de var avlet på, indgik. Dermed bliver hoppens værdi som avlsdyr tydeliggjort, da man kun kigger afkommenes præstationer og på kvaliteten af fædrene. I Danmark kårer vi cirka fem procent af en årgang. Det er en meget lille mængde data. Jeg er sikker på BLUP-metoden fungerer perfekt i kvæg- eller svineavl, hvor hele populationen og dermed et markant større og bedre datamateriale bliver målt og vurderet.

Kæphesten

Når BLUP anvendes som rettesnor i islandshesteavl, mener Rolf altså, at vi tvinger en metode ned over et datamateriale, der er for spinkelt, og at det derfor er ærgerligt, at vi tillægger det så stor værdi.

-Det er også vigtigt at huske, at BLUP faktisk ikke er en afkomskåring, men en avlsværdiforudsigelse, hvor blandt andet afkommenes præstationer indgår sammen med andre data om afstamning og individpræstation, siger han.

Rolf er tydeligvis optaget af emnet. Hans største frygt på racens vegne er, at man lader sig forblænde af nogle tal, uden at de, der sætter føl i verden, sætter sig grundigt ind i, på hvilken måde tallene spiller sammen og hvilket grundlag, de er fremkommet på. Han mener, at BLUP gør os dovne. Og at noget så simpelt som tal ikke må spænde ben for eller hindre interessen for at avle, fremvise og få bedømt sin islandske hest.

“Det er også vigtigt at huske, at BLUP faktisk ikke er en afkomskåring, men en avlsværdiforudsigelse, hvor blandt andet afkommenes præstationer indgår sammen med andre data om afstamning og individpræstation”

På den måde viser Rolf, i diskussionen om BLUP, som næppe forsvinder, sin markante side, men også at han har et blødt punkt for den islandske hesterace. Det er lige før, der er flammer i hans øjne. Sådan er det med passion.

Rolfs synspunkter kan man stadig følge løbende på ishest.dk. Senest da han lagde sine synspunkter ud i debatten om ændringer i DIs stambogsreglement i forbindelse med generalforsamlingen i 2018. Hans passion for at lære sig et nyt webeditor-program ligger dog på et meget lille sted.

-En af grundende til at ishest.dk ikke er opdateret siden cirka 2016 er, at man ikke længere kan købe det webprogram, jeg byggede hjemmesiden med, siger han med et grin. Da fik jeg en ny computer, og selvom jeg har gemt licensnøglen, kan jeg simpelthen ikke geninstallere det på min nye computer.

Den viden, som Rolf har tilegnet sig gennem mange år, ligger altså stadig frit tilgængeligt for alle, der brænder for avl af islandske heste. For folk, der gerne vil møde forskellige synspunkter, inden de fx sender en hoppe afsted til hingst, og som gerne vil klædes på til at kunne danne sig deres egen mening om, hvad der er op og ned i avl af islandske heste.

Rolf med sin 3-årige datter Nanna på Darri frá Kampholti.

 

 

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Mangler du dit medlemsnummer?
Find nummeret samt den email, der er knyttet til dit medlemsskab ved at følge denne guide.