Avlerkursus 1 er spækfyldt med viden. Her er meget interessante oplæg om bl.a. den islandske hests avlshistorie, blodlinjer, blup, bygningens betydning for gangarterne, og om hvordan, vi tænker hestevelfærd ind i avlen.

Dansk Islandshesteforenings første avlerkursus i en serie, der sigter mod at dække alle relevante emner – lige fra avlshoppen skal udvælges, og til hendes afkom skal vurderes som voksen ridehest – er for nylig blevet afholdt i Svendborg.

Det var i weekenden d. 28.-29. oktober, og stemningen ved det allerførste kursus var top god. Blandt andet skulle deltagerne arbejde sammen i grupper. Her fik erfarne og mindre erfarne islandshestefolk mulighed for at udveksle erfaringer og tanker om avlsmål, og det kan klart anbefales, lyder det fra TÖLTs udsendte.

Kurset afholdes igen lige om lidt – nemlig d. 18.-19. nov 2023 i Lokalklubben Teitur på Amager.

Her er få pladser tilbage!

1. Den islandske hests avlshistorie

De første islandske heste er kommet ud af en blanding af forskellige racer, som vikingerne tog med sig til landet i 900-tallet. De tidligste islandske heste har først og fremmest været anvendt som transportdyr og indenfor landbruget. Efter industrialiseringen blev hestenes rolle i landbruget mindre, men de bruges stadig den dag i dag som hjælpemiddel til at indsamle får fra fjeldene om efteråret, når græsningssæsonen går på hæld.

2. Blodlinjer og BLUP

Rolf Olsen hjalp deltagerne med at blive klogere på den islandske hests oprindelige blodlinjer og deres karakteristika. Alle avlere kan blive enige om gerne at ville avle søde, pålidelige heste, der kan bruges til varierede formål, hvad enten det er skovtur eller stævner. Men det kan godt være, at det ikke er underordnet om ens firbenede makker har Kolkuós- eller Hornafjördur-blod i årerne. De fleste heste i dag har dog forfædre fra mere end én af de oprindelige blodlinjer og et forskningsprojekt på Island, har vist at de heste, der anvendes til turridning faktisk er efter 1. klasses hingste og i øvrigt har de samme genetiske linjer som stævnehestene.

Rolf har nærstuderet BLUP-systemet, der er beregnet til at estimere avlsværdien hos den enkelte hest. BLUP er et redskab, der kan bruges i selektionen, da det angiver hestens estimerede avlsværdi for hver enkelt egenskab. BLUP-værdien er mest anvendelig i avlsarbejdet, når nøjagtighedsprocenten, som kan tilgås på Worldfengur, er høj.

Læs også: Hvad er BLUP?

3. Forskning i bygningens betydning for gangarterne

Primær forelæser på kurset var islandske Þorvaldur Kristjánsson, der i mange år har arbejdet som hesteavlskonsulent for Bændasamtök Íslands, Islands nationale landbrugsrådgivningscenter. Han er FEIF-avlsdommer og har avlet heste fra barnsben sammen med sin far og været ejer af den legendariske hingst Huginn fra Haga.

Þorvaldur har forsket i sammenhængen mellem bygning og rideegenskaber hos islandske heste, og resultaterne fra hans PhD har dannet grundlag for FEIF´s revidering af avlsmål og bedømmelseskriterier i 2020.

Det kan du læse mere om her: Tølt ”op ad bakke” – mod bedre rideheste til alle

Det var i forvejen almen viden, at en hests bygning sætter grænserne for langt en hest kan nå sammen med andre faktorer som sind og ikke mindst træning. Men på baggrund af Þorvaldurs forskning ved man i dag helt konkret, at nogle af de vigtigste bygningsmæssige faktorer for høje gangartspræstationer er:

• Høj mankekam
• Højt ansat hals
• Stor forskel på højden på mankekam og lænd

Dvs. at hesten er ”upphill”  – det modsatte af overbygget. Den optimale forskel er 6-7 cm, da det ellers kan gå ud over paskvaliteten hos femgængere. Gælder det kun tølt, kan forskellen være op til 10 cm.

Man ved også, at heste der er uphill, med en stærk overlinje hurtigere er klar som rideheste, der kan fremstilles til kåring, og at den optimale højde ligger på ikke over 1.44. Højere heste har ikke en fordel ift. rideegenskaber, samtidig med at de meget høje heste kan være længere tid om få opbygget den nødvendige muskulatur.

De bedste stævnehingste er ofte vist til kåring som 4-års og har toppet som konkurrenceheste i alderen 9-12 år. Det gælder f.eks. Skýr frá Skálakoti, Hrannar frá Flugumýri og Trymbill frá Stóru-Ási.

4. Hvordan tænker vi hestevelfærd ind i avlen?

Når vi snakker hestevelfærd, da er det bl.a. vigtigt at avle på heste med korrekte lemmer og benbevægelse for at forebygge overbelastningsskader. Vi ved ellers ikke nok om bygningens indflydelse på hverken helse eller holdbarhed hos islandske heste, så der er absolut plads til mere forskning på feltet.

Det er indarbejdet i bedømmelserne, at viser hesten konfliktadfærd under kåringsfremvisningen, så går det ud over karakteren for vilje og sind. Þorvaldur mener, at det at have fokus på, at hesten kan slappe af i skridt og f.eks. tølte langsomt uden tøjlekontakt kan være medvirkende til at trække tingene i den rigtige retning i forhold til hestevelfærd.

5. Mål og selektion

Tidligere formand i DI´s avlskomité Maria Ammitzbøl bidrog med sin egen avlsfortælling som optakt til fælles arbejde i grupper, hvor snakken for alvor kom på gled. Deltagerne blev sat i gang med at spekulere på egne avlsmål og drømme og ikke mindst, hvordan de kan opnås.

Overordnet set er der nogle helt generelle mål for den islandske hesterace, men dertil kommer de mål, man selv særligt gerne vil have for ens egen avl.

Deltagergruppen spændte fra erfarne avlere, der har haft heste fra egen avl med på den store internationale scene til avlere, der var på vej til købe deres første hoppe, så målene var vidt forskellige.

På trods af forskelle i erfaringer kom alle deltagere fra Avlerkursus 1 med et udbytte. De erfarne avlere skulle hjem og selektere ud fra Þorvaldurs data om bygningens betydning for rideegenskaber, mens de helt nye var blevet skarpere på, hvilke kriterier de især skulle se efter hos deres kommende avlshopper.