Avlsarbejdet i Danmark – en kort introduktion

Af: Kristina Christensen.

Foto: Kristina Christensen.

26 april 2022
Tema

Avlen af islandske heste har været i voldsom udvikling siden dannelsen af Dansk Islandshesteforening i 1968. Der kommer hele tiden nye islandshesteejere til. Her får du en introduktion til avlsarbejdet i Danmark.

FEIF Internationalt avlsarbejde

Avlsarbejdet er fastlagt i FEIF, der er en international sammenslutning af islandshesteforeninger verden over.

FEIF fastlægger retningslinier for avlbedømmelser/kåringer og afkomsvurderinger af islandske heste.

Det internationale samarbejde gør det muligt at foretage avlsværdiberegninger – kendt som BLUP på tværs af landegrænserne. Det skaber dermed mulighed for langt større avlsfremgang end det ville være muligt på nationalt niveau.

WorldFengur

I Danmark registrerer vi de islandske heste og kåringsresultater i den internationale database WorldFengur. Her findes oplysninger om hestenes fødselsdato, deres oprindelse, avlsbedømmelser, forfædre, afkom og avlsværdiberegninger.

Databasen er tilgængelig via nettet. Som medlem af Dansk Islandshesteforening har du gratis adgang til WorldFengur.

Stambogsreglement og hingsteliste

De danske retningsliner for avlsarbejdet og registrering af islandske heste er formuleret i Dansk Islandshesteforenings stambogsreglement.

Det første stambogsreglement blev vedtaget af bestyrelsen i foreningen i foråret 1969. Et af de vigtigste punkter for stambogsreglementet dengang var, at sikre, at stambogen for islandske heste blev en lukket stambog.

Det vil sige, at der kun måtte avles på ubetinget renracede islandske heste, der i alle slægtsled kunne føres tilbage til Island. Der måtte ikke finde nogen indblanding af andre hesteracer sted.

Den islandske hest var gennem tusinde år blevet bevaret i Island som et stykke nordisk kulturhistorie fra vikingetiden, der både fungerede som kulturbærer og samtidig havde tilpasset sig den moderne brug. Dette skulle bevares og styrkes og ikke gives køb på under nogen omstændigheder.

Af stambogsreglementet fremgår det, at der kun kan oprettes stambog på afkom af renracede islandske heste. Der er ikke krav om kåring af hopper, men kun kårede hingste med avlsgodkendelse må anvendes i avlen.

Dansk Islandshesteforening ajourfører løbende hingstelisten, hvor alle avlsgodkendte hingste er registreret. Hvis man som hoppeejer er i tvivl om, hvorvidt en hingst har avlsgodkendelse, kan man rette henvendelse til foreningens Stambogskontor.

Avlsforanstaltninger

Avlsarbejdet forudsætter, at hestene kan sammenlignes indbyrdes. Det kræver, at den enkelte hests kvalitet kan “måles og vejes” på en ensartet måde.

For islandske heste indeholder en sådan kvalitetsvurdering en bedømmelse af såvel bygning som rideegenskaber. For den islandske hests vedkommende kan man først tale om, at en hest er fuldkåret, når den er fremvist ved en kåring, hvor hesten er ridebedømt – altså vist under rytter.

Set udfra en helhed er en “god” kvalitetsvurdering det samme som at få en bedømmelse af hestens sande kvalitet. Jo flere heste der bedømmes på samme måde, jo større er muligheden for at få et overblik over hele avlsmaterialet – herved forbedres muligheden samtidig for at bedømme kvaliteten af den enkelte hest i forhold til de andre.

Et af Dansk Islandshesteforenings hovedmål er at give avlerne de bedste muligheder for at foretage avlsvurderinger.

Derfor er det målet, at så mange som muligt stiller deres heste til kåring under så gode forhold som muligt. Avlskomiteen arrangerer hvert år kåringer. Kåringerne afholdes på skift på foreningens baner i Herning og på forskellige lokationer på Sjælland.

 

Bygningsbedømmelse i Herning forår 2022. Her fremviser Steffi og Rune Svendsen den unge hingst DK2018100150 Kongur fra Teland foran dommerne.

 

En fuldkåring omfatter både en måling, en bygningsbedømmelse og en ridebedømmelse. Der gives karakterer på en skala fra 5 – 10, hvor 10 er det højst opnåelige. I ridebedømmelsen svarer 5 til at gangarten ikke er vist. En 4-gænger vil altså få 5 for pas, fordi den ikke har vist gangarten.

Avlskomiteen arrangerer også kåringer, hvor hestenes udelukkende bygningsbedømmes.

Alle kan få sin hest kåret. Der er ikke krav om medlemsskab af Dansk Islandshesteforening.

Målet for hesteejeren er mere individuelt, fordi det i stor grad afhænger af, hvad ejeren vil bruge kåringen til. Det kan være for at:

  • få sin avlshest bedømt med uvildige øjne
  • kunne finde den rigtige hingst til hoppen
  • kunne (avls)konkurrere med andre
  • få underholdning, fordi det er spændende at arbejde på at fremstille sin hest bedst muligt
  • kunne anvende resultatet til at selektere i sit eget avlsmateriale.

BLUP

På baggrund af kåringsresultater beregnes der hvert år et avlsværdital for den enkelte hest. Avlsværditallet omfatter ikke blot hestens egne kåringsresultater, men også kåringsresultater fra hestens afkom, dens forældre og søskende mv.

Avlsværditallet – kaldet BLUP udtrykker hestens forventede indflydelse i avlen. Et blup-tal på 100 er gennemsnit. Heste med avlsværdital over 100 forventes at skabe avlsfremgang for den pågældende egenskab. Det anbefales fra FEIFs side, at man ikke anvender individer i avlen med et avlsværdital under gennemsnittet på 100.