Klar til avlermøder om det reviderede Stambogsreglement

Af: Redaktionen og Rune Hansen

Foto: Unsplash.com

12 september 2023

Dansk Islandshesteforening har lagt sidste hånd på et udkast til et revideret Stambogsreglement. Det kommer ud til dialog med avlerne på virtuelle møder i de kommende uger. Det endelige forslag til Stambogsreglement vil blive fremlagt på Generalforsamlingen i november 2023 til afstemning.

Om baggrunden for revisionen af Stambogsreglementet siger formand for Avlskomitéen Rune Hansen:

— Allerede på sidste års generalforsamling informerede vi om, at Avlskomitéen var gået i gang med at se på Stambogsreglementet. Der var brug for opdateringer på flere områder. Ikke mindst vedrørende Stambogsreglementets regler og deraf følgende praksis.

— Dels for hvordan hingste med bedækningstilladelser fra andre EU-anerkendte avlsforbund blev tildelt bedækningstilladelse, dels for hvordan et hestepas med sort omslag ændres til et hestepas med rødt omslag, og dels hvordan hestepas til afkom efter hingste med bedækningstilladelse fra et andet EU-anerkendt avlsforbund skal håndteres.

— Dette arbejde med revisionen af Stambogsreglementet gik i stå, da en avler i foråret 2023 klagede til Fødevarestyrelsen over Stambogsreglementet, forvaltningen af Stambogsreglementet og en række andre forhold. Vi fandt, at vi var nødt til at afvente Fødevarestyrelsens afgørelse for at være sikre på, at de tiltag, som vi havde i tankerne, flugtede med Fødevarestyrelsens forståelse af lovgivningen på området.

Som tidligere oplyst af Dansk Islandshesteforening, konkluderede Fødevarestyrelsen på klagen, at DI’s avlsprogram lever op til kravene i EU dyreavlsforordningen, og at avlsprogrammets formål samt beskrivelsen af avlsmål mv. lever op til de krav, der følger af forordningen.

Fødevarestyrelsen fandt samtidigt, at der på enkelte punkter i administrationen af avlsprogrammet havde udviklet sig en praksis, der ikke var helt i overensstemmelse med dyreavlsforordningen. Det drejede sig om administrationen af røde og sorte pas, og om hingste med en bedækningstilladelse fra en avlsforening i et andet EU-land. Fødevarestyrelsen anmodede DI om at ændre praksis på disse områder.

Rune Hansen forklarer følgerne af Fødevarestyrelsens afgørelse:

— DI må ikke længere ændre et hestepas med sort omslag til et hestepas med rødt omslag på baggrund af betaling. Udkastet til det reviderede Stambogsreglement foreslår derfor, at ændringer udelukkende beror på dyrets egne samt forældredyrenes meritter.

— DI skal give EU-bedækningstilladelser til hingste, som kan opnå en bedækningstilladelse i et andet EU-anerkendt forbund, uden at hingstejeren skal ansøge et andet forbund først.

Endelig skal DI have et klagesystem, som kan varetage tvister mellem avlere indbyrdes og mellem avlere og DI.

 Rune Hansen siger videre:

— Jeg vil gerne understrege, at Dansk Islandshesteforening lægger afgørende vægt på at følge lovgivningen til punkt og prikke. Derfor har vi en dialog med Fødevarestyrelsen, og hvis Fødevarestyrelsen på noget tidspunkt gør os opmærksomme på, at vi ikke agerer i overensstemmelse med lovgivningen, så retter vi ind, og fremlægger forslag til Generalforsamlingen om at ændre reglerne.

Nyt Stambogsreglement som fortsat har til formål at forbedre avlen.

Nu skal vi videre, slår Rune fast. Stambogskontoret og DI har over sommeren færdiggjort et udkast til revision af det nuværende Stambogsreglement, som tager fat på de udestående spørgsmål.

— Da vi nu var i gang, fandt vi det hensigtsmæssigt at gennemskrive hele Stambogsreglementet, så det bliver mere tydeligt og forhåbentligt mere læservenligt og med en sprogbrug, som er tættere på EU dyreavlsforordningen, siger Rune Hansen videre.

— Det reviderede Stambogsreglement har fortsat til formål at forbedre avlen af den islandske hest. Så målet er fortsat at følge FEIF’s avlsmål og avle heste med godt sind og stærke gangarter. Det er helt i overensstemmelse med EU dyreavlsforordningen, at avl har til formål at bevare og forbedre en race, og at det sker gennem selektion af avlsdyr.

Hovedlinjer for avlsprogrammet i udkastet til det reviderede Stambogsreglement

Et avlsprogram er den del af Stambogsreglementet, der beskriver, hvordan hestene inddeles i forskellige klasser efter dyrenes meritter, og hvordan avlen tilrettelægges ud fra disse klasser.

Et avlsprogram vil sige en række systematiske tiltag, herunder registrering, udvælgelse, avl og udveksling af avlsdyr og avlsmateriale herfra, som tilrettelægges og gennemføres med henblik på at bevare eller forbedre ønskværdige fænotypiske og/eller genotypiske karakteristika i den udvalgte avlspopulation.

Det går i sin enkelthed ud på at inddele hovedafsnittet i tre klasser på baggrund af hestenes opnåede meritter:

  • Avlsklasse,
  • Registerklasse og
  • Åben klasse.

 

Heste med begge forældre i Avlsklasse fødes ind i Registerklassen og for hoppernes vedkommende overgår de automatisk til Avlsklassen, når de bliver 3 år gamle.

Hingstene kommer i Avlsklasse, hvis de gennemfører kravene til at opnå bedækningstilladelse, sådan som det er i dag for hingste under Dansk Afsnit. Det vil bl.a. sige at hingste skal kåres med 7,75 inden udgangen af 7. leveår, ligesom det sker i dag, ligesom det fortsat er muligt at få bedækningstilladelser til unge hingste hvis de opfylder krav til avlsværdi (BLUP).

Åben klasse omfatter heste, som har en eller begge forældre udenfor Avlsklasse.

Hopper i Åben klasse over 3 år er avlsberettigede og kan desuden optages i Avlsklasse ved at gennemføre en FEIF fuldkåring.

Hingste i Åben klasse, som bedækker uden bedækningstilladelse, får deres afkom registreret i Åben klasse.

For 96 pct. af de heste, der avles i Danmark, er der ingen forandringer. Det drejer sig om de heste, hvor avler anvender en hingst, som opfylder krav til hingste i Avlsklasse, nemlig at hingsten er sundhedsundersøgt og har en kåring på 7,75, understreger Rune Hansen.

Der er fortsat ingen krav til kåring af hopper.

— Der er forandring for de få, der anvender EU-hingste og hingste, som ikke er kåret, i og med at de ikke længere vil få et pas med rødt omslag men et pas med sort omslag. Det er nu også tydeligt for de, som ønsker at anvende en ikke-kåret hingst, at det er muligt, siger Rune Hansen videre.

Slutbrugeren skal kunne træffe valg om køb af hest på oplyst grundlag

— I revisionen af Stambogsreglement har det været vigtigt for os at fastholde FEIF’s sundhedskrav til alle hingste for at få bedækningstilladelse efter avlsprogrammet. Sundhedskravene skal være de samme og gældende for alle hingste, uanset hvilken type bedækningstilladelse, der ansøges om, siger Rune videre.

Hensigten er, at det skal stå klart for både købere, brugere og avlere fremadrettet, at der er forskel på hingstene, afhængig af om de bedækker med og uden bedækningstilladelse samt hvilken type bedækningstilladelse, de har.

Hingste uden bedækningstilladelse lever eksempelvis ikke op til de sundhedskrav, der gælder for hingste med bedækningstilladelse.

— I Avlskomitéen lægger vi vægt på at forbedre avlen. Folk, som har været med i avlen i mange år anerkender, at der er sket et betydeligt løft af avlen i Danmark ikke bare i avl af topheste, men af den samlede population.

— Selektion (udvælgelse) på hingstene i det nuværende danske Stambogsreglement (fra 2012) har spillet en stor rolle her og langt de fleste avlere vælger da også at anvende godt kårede hingste (og i stigende grad kårede hopper) i deres avl, da det giver større sikkerhed for afkommets kvalitet.

— Samtidig hverken kan eller skal DI forhindre, at en avler vælger en hvilken som helst hingst til at bedække sin hoppe. Men det skal være muligt for købere og andre at skelne mellem de forskelligt avlede heste.

— Det skal være tydeligt for købere af islandske heste, om de køber en hest efter en hingst – eller gerne begge forældre, som har været gennem en objektiv individvurdering (kåring) med et vist resultat samt en kendt sundhedsstatus – eller om de køber et afkom efter en hingst eller begge forældre, som ikke har været vurderet samt måske har ukendt sundhedsstatus, siger Rune Hansen.

Derfor lægger Avlskomitéen i udkastet til det reviderede Stambogsreglement op til, at hopper i avlsklassen og hingste med bedækningstilladelse får hestepas med rødt omslag, og at afkom efter forældredyr udenfor avlsklassen får hestepas med sort omslag.

Klagehåndtering sættes i system

I udkastet til det reviderede Stambogsreglement lægges der også op til, at klager over forståelse, efterlevelse og administration af DI’s love, regler og reglementer i avlssammenhænge i første omgang forelægges Avlskomitéen til udtalelse.

Hvis klageren efter en dialog med Avlskomitéen fastholder sin klage, går den videre til Klage- og Ordensudvalget, oplyser Rune Hansen.

Deltag i dialogen i avlermøder

Der bliver anledning til at høre mere om udkastet til det reviderede Stambogsreglement til to virtuelle avlermøder.

Det første møde den 13. september 2023, og det andet den 27. september 2023 i tidsrummet 20.00-22.00. Tilmelding foregår på sporti.dk.

Det første møde vil først og fremmest skulle anvendes til at gennemgå forslaget til det reviderede Stambogsreglement, afklare hvad det indebærer og have en første drøftelse.

— Det næste møde er for at give avlerne endnu en mulighed for at give bemærkninger. Vi har valgt at åbne møderne for alle avlere, så alle har adgang til at høre, hvad der foregår. I sidste ende forelægges forslaget til det reviderede Stambogsreglement for Generalforsamlingen, og her er det naturligvis kun medlemmer af Dansk Islandshesteforening, der kan stemme, slutter Rune Hansen.

Se udkastet til det reviderede Stambogsreglemet  HER 

Se vejledningen til udkastet HER 

 

Relaterede artikler