Tilbageblik på en usædvanlig kåringssæson

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Matilde Bøgh

18 september 2021
Members only

Usikkerhed om nye retningslinjer og en dansk hingst med 10 for tølt. Vi taler med Rune Hansen om kåringssæsonen, der gik. Og om den, der kommer.

Hvad kendetegner kåringssæsonen 2021?

– Vi kan se tilbage på en sæson, der startede uhensigtsmæssigt med en del usikkerhed og tvivl omkring nye kåringssystem blandt ryttere og avlere. Kåring 1 gav frustrationer mange steder, og årets tredje kåring i Island havde deltagerne lignende oplevelser. Det var svært at forstå karaktererne, og det var svært for alle at gennemskue, om det var det nye kåringssystem eller andre faktorer, der spillede afgørende ind.

– Sæsonens start har derfor fyldt meget for alle, der ville have kåret heste. Det har også fyldt for DI Avl, og vi har brugt store mængder mental energi på at finde ud af, hvad vi skulle gøre. Det har helt klart været det altoverskyggende tema og arbejdspunkt denne sæson.

Hvad har DI Avl konkret gjort for at genoprette tilliden til kåringssystemet siden sæsonens start?

– Vi har haft en hel del snak om det med FEIF Breeding Committee og den islandske avlsleder Elsa Albertsdóttir. Jeg synes, vi er nået et godt stykke vej. Ét af tiltagene er, at vi har forsøgt at få så mange forskellige dommere i kåringskommissionerne som muligt til de danske kåringer. Det har vi gjort for at sikre, at det ikke var den enkelte kommission, der var for stramt eller konservativt dømmende efter de nye retningslinjer eller guidelines.

På den måde har det været muligt at vise de samme heste for nye dommere, og det har gjort en forskel. Min klare fornemmelse er, at de fleste ryttere i sæsonens løb har fået en bredere forståelse for systemet.

– DI Avl har også været repræsenteret ved alle kåringerne. Jeg har, siden Kåring 1, selv siddet og set alle hestenes ridebedømmelser for at kunne skelne mellem, hvornår en avler var skuffet over resultatet, fordi hesten ikke var bedre kontra noget, der måske var skævt i bedømmelsen.

Burde de forskellige kommissioner ikke give de samme karakterer ud fra de givne guidelines?

– Jo, de burde give samme karakterer og dømme ens. Det mener jeg også, at de overvejende gør. Men rent mentalt eller psykologisk for ryttere og avlere kan det være en god ting, at der kom nye dommere på i så vid udstrækning som muligt.

– Vi har også snakket meget om det indbyrdes – DI Avl, ryttere og dommere. Til Kåring 2 havde vi et ekstra rytter-dommer-møde for at få dialogen i gang mellem de to grupper. Det fik vi flere positive tilbagemeldinger på.

De kåringsryttere, som TÖLT har talt med, fortæller, at de manglede information omkring det nye system. Er det også din oplevelse?

– Ja. Der har manglet undervisning af rytterne. Jeg giver dem ret i, at de ikke er godt nok klædt på af FEIF til opgaven. Det er ikke nok at læse guidelines og reglementet som forberedelse til at træne og vise kåringsheste under de opdaterede krav. Det kræver, at man – ligesom dommerne har gjort i vinter – gennemgår videoeksempler, med forskellige kåringsheste, der får forskellige karakterer med forklaringer på, hvorfor. Det har vi kommunikeret med både rytterne og FEIF om.

– Jeg oplever, at FEIF gerne vil gerne hjælpe os videre. 7. oktober afholder Dansk Islandshesteforening et virtuelt avlermøde med Elsa Albertsdóttir, der er avlsleder i Island og international avlsdommer. Mødet kommer bl.a. til at handle om de nye guidelines og firewalls i bedømmelserne, som hun i kraft af sin position har afgørende indflydelse på.

Er det noget, I arbejder på at ændre?

– I DI Avl arbejder vi på at få medindflydelse på nogle af de områder, hvor vi historisk set ikke har haft noget at skulle have sagt. Der er åbnet op for en dialog om, hvordan vi kommer til at samarbejde mere omkring fx guidelines fremover. Et argument for, at vi skal have øget medindflydelse er, at antallet af føl født udenfor Island for første gang i 2020 var højere end antallet af føl født i Island. Set i det lys giver det mening, at fordelingen af indflydelse bør ændres.

 Hvad skal der ske i løbet af det næste år?

– Jeg forventer, at den linje i bedømmelserne, der har ligget på de sidste tre kåringer fortsætter i 2022. Nu arbejder FEIF på at få samlet og ensrettet kommissionerne endnu mere, så man er helt enig om selv den mindste detalje.

– Jeg regner med, at FEIF over vinteren bliver ved med at uddanne og ensrette dommerne og karakterskalaen og fortsætter med videouddannelse. Jeg håber også meget på, at der kommer virtuelle foredrag for fremvisere.

– Hvordan vil I være med til at sikre, at avlerne bliver ved med at have lyst til at kåringsfremstille deres heste?

– Næste år forsøger vi at holde målsætningen om nye kommissioner til alle kåringer, så vi ikke har gentagne dommere. Rent praktisk holder vi fast i at holde fire kåringer over foråret og sommeren og to bygningskåringer (om foråret). Det fungerer godt for fremvisere og ejere, når der er kåring en gang om måneden. Det giver mere fleksibilitet for fremviserne, og ingen avlere behøver tage deres heste med på en chance. Hvis hesten ikke er klar, kan man tage den med næste gang, og med et begrænset antal professionelle fremvisere er der også en bedre chance for, at man kan få sin hest fremvist på én af de fire kåringer.

–  For at animere avlerne yderligere har vi sat prisen med på fuldkåring af hopper og vallakker og ændret stambogsreglementet, så man nu må bygningskåre hopper i alle aldre.

Flere fremvisninger af egne heste

– I 2021 så vi en meget positiv tendens, hvor flere avlere prøvede at vise deres heste selv eller fik måske en veninde til det.

Det er virkelig prisværdigt, at de tør bryde med tabuet om, at det skal være en professionel rytter, der fremviser.

Jeg synes, at resultatet af kåringerne bliver godt nok i forhold til, at man får informationer om hesten, som man kan bruge i sin videre avl. Vi vil prøve at underbygge, at der kommer flere fremvisere og at det bliver mere legitimt at vise selv, så vi får flere heste og særligt hopper i midtersegmentet bedømt. Her har man også brug for mere information om hestens kvaliteter for at kunne træffe de bedre valg af hingste. Jeg mener også, det kan være med til at hæve gennemsnittet af dansk avl.

 Alle kåringer i 2021 blev afholdt i Jylland i Herning. Kommer der kåringer på Sjælland i 2022?

– Vi arbejder på at afholde kåringer på Sjælland, og vi har et stort ønske om at kunne tilbyde det. Det er ikke så nemt, for der skal være anlæg, hvor det kan lade sig gøre. Jeg håber, at jeg i nærmeste fremtid kan finde to potentielle pladser, som jeg skal ud at inspicere i år. Rent formelt skal det gøres året inden arrangementet. Vi undersøger anlægget ved Hedeland og nogle private baneanlæg. Jeg vil meget gerne kontaktes, hvis nogen har et anlæg, der er potentielt. Vi arbejder også på at finde andre lokationer end Herning, og vi har kig på baneanlæg på Fyn og i Jylland.

– Jeg kan dog love, at den ene af forårets bygningsbedømmelser kommer til at foregå på Sjælland.

– Et af sæsonens positive højdepunkter var, at vi fik bedømt den første danskavlede hest med 10,0 for tølt, hingsten Evert fra Slippen på 6 år. Ved årets sidste kåring fik 5-årige Nøkkvi fra Bendstrup 9,5 for tølt. Det er meget glædeligt, og det viser noget om, at det går godt for dansk avl.

I 2021 var der fire fuldkåringer i Herning med i alt 172 deltagende heste. Der var også én bygningskåring på Sjælland med 11 bedømte heste.
I 2020 var der tre fuldkåringer i Herning med i alt 126 heste og én bygningsbedømmelse med 14 heste.

Kilde: Worldfengur

Hvad er DI Avl?

Avlskomitéen, der også kaldes DI Avls opgaver er at fremme avlen af den islandske hest i Danmark med bevarelse af hestens robusthed og særlige karakter. Avlskomiteen foranstalter kåringer og bedømmelser af avlsdyr og rideheste og uddannelse af kåringsdommere. Herudover deltager avlskomiteen i det internationale avlsarbejde og varetager andre opgaver, som støtter og styrker avlsarbejdet for den islandske hest bl.a. ledelsen af stambogsførelsen for islandske heste i Danmark og vedligeholdelsen af stambogsreglementet.

Kilde: islandshest.dk

Hvad er guidelines og firewalls?

Guidelines er dommernes retningslinjer for karaktergivning under en avlskåring af islandske heste. En firewall er en brandsikker væg, der adskiller to karakterer. Som regel ”beskytter” en firewall de helt høje karakterer på FEIF´s bedømmelsesskala. Kun når nogle bestemte krav opfyldes, kan døren til den næste og højere karakter åbnes. Begrebet eller ordet firewalls indgår ikke direkte i guidelines men kommer fra sportens verden. Du kan studere guidelines og krav til karaktererne her:

Regler og retningslinjer 2021 for avlskåringer FEIF

Hvad er faktorer?

Til en fuldkåring af islandske heste får den bedømte hest karakterer for 16 forskellige bygnings- og rideegenskaber, fx hals, hoved, hove, tølt, pas, galop. Hver karakter tæller med en defineret faktor i den samlede bedømmelse, som i alt er 100 procent. Tølt tæller højest med 16 procent.

Hvor finder jeg reglerne for kåringer og fremvisninger?

Det er sin sag at holde styr på firewalls og de mange andre regler, der gælder omkring en avlsbedømmelse. Hvis du vil tjekke alle kravene til gangarter, bygning, udstyr og meget mere, kan du finde det hele her. Dokumentet er på engelsk, som er det officielle sprog i FEIF. Det indeholder desuden beskrivelser af avlsmål, bygnings- og rideegenskaber og gør dig klogere på, hvad der helt præcist skal til for at få de forskellige karakterer.

Regler og retningslinjer 2021 for avlskåringer FEIF

Hvad er en kåringskommission?

Til enhver avlskåring af islandske heste er der knyttet en kåringskommission, hvis opgave er at bedømme hestene. En kåringskommission består af tre uddannede dommere inklusiv en dommerformand, som giver karakterer til alle de deltagende heste både under bygningsbedømmelsen og under ridebedømmelsen, hvor hesten vises under rytter og får en række karakterer for gangarter og ridbarhed. Ved kåringer, hvor der er under 30, heste kan man nøjes med to dommere.

FEIF eksaminerer de internationale dommere for at sikre et ensartet internationalt niveau. På verdensplan findes der 29 avlsdommere. De arbejder tæt sammen, blandt andet i kommissionerne, der kan sammensættes fra kåring til kåring på kryds og tværs af dommernes nationaliteter. Avlsdommerne mødes hvert andet år, typisk på Hólar University College i Island, for at få deres opdateret viden om nye regler og retningslinjer. Dommerne er i øvrigt intensivt uddannet i det nye kåringssystem via videoundervisning i løbet af vinteren 20-21.

Virtuelt avlermøde i Dansk Islandshesteforening

7. oktober vil Dansk Islandshesteforenings avlskomité invitere til virtuelt avlermøde med Islands avlsleder og hesteavlskonsulent Elsa Albertsdóttir, hvor der vil være lejlighed til at drøfte de nye regler.

Log ind eller bliv medlem af Dansk Islandshesteforening for at få adgang til TÖLT

Er du medlem af Dansk Islandshesteforening men mangler dit brugernavn og adgangskode?
Gå til sporti og log in for at finde dit medlemsnummer

Relaterede artikler