– Danmark bakker op om de nye mål, fordi hensigten er brugbar for ryttere og avlere. Hvis du for eksempel leder efter en ny konkurrencehest, gør det nye system det nemmere ud fra kåringsresultaterne at aflæse, om hesten egner sig godt til en sportskonkurrence, siger Rune Hansen.
Han peger på, at der er lagt flere opgaver ind i de nye gangartsbedømmelser til en kåring.
– Langsom galop har fået sin egen karakter, der tæller med i den samlede kåringsbedømmelse. Det er relevant for sportsryttere, der jo viser arbejdsgalop i en konkurrence. Det samme med tølt, hvor kåringsdommerne skal se overgange fra langsom tølt til skridt for at kunne bedømme, om hesten er blød og nem at sætte i tølt og evner balance og selvbæring. Det er brugbare informationer for alle, der rider en islandsk hest.
Et sted i det nye reglement kræver dog ekstra opmærksomhed, mener han.
– Fremover får alle heste to totalkarakterer i rideegenskaber: én som firgænger og én som femgænger. Avlerne skal være mere opmærksomme på, at de også fremover avler heste med godt anlæg for tølt. Fordelen er igen, at det gør hestens egenskaber mere tilgængelige for brugerne.
Overordnet set mener han, at ændringerne er positive:
– Det giver mening at basere nogle af de nye vægtninger af fx ryg og kryds på viden om, hvad der har indflydelse på hestens egenskaber som ridehest. Det langsigtede perspektiv er, at avlerne skaber nemmere og modigere heste, der er skruet sammen, så de passer til alle slags købere.
– Ja. Reglementet gælder fra 2020, og implementering i forhold til dommerne sker på FEIF-avlsdommerniveau. Alle dommere, også dem, der bor i Danmark, hører under FEIF.
Til de ryttere og avlere, der endnu ikke har været til oplæg og seminarer, er der oplæg under DI Talks til Icehorse Festival i april
af bl.a. Þorvaldur Kristjánsson. Dansk Islandshesteforening har desuden planer om seminarer i 2020, mens guidelines til fremvisere findes på FEIF ́s hjemmeside.
Hvad er avlsmål og bedømmelsesskala?
Avlsmålene består af en beskrivelse af de generelle avlsmål for den islandske hests helbred, farve, størrelse og brug. Dertil er beskrivelser for de enkelte parametre og egenskaber, som også bedømmes ved en kåring.
Bedømmelsesskalaen er grundlaget for kåringsdommernes karaktergivning for de specifikke egenskaber.
Det første FEIF-kåringssystem blev beskrevet i 1986. Avlsmål og racebeskrivelse blev sidst reformeret i år 2000. Blækket er næsten ikke tørt på de nye dokumenter ved redaktionens afslutning og derfor ikke helt klar til at blive trykt i TÖLT. Du kan derimod fordybe dig i den fulde engelske version på www.feif.org
De ”gamle” kåringer gælder stadig
Rune Hansen er blevet kontaktet af hesteejere, som vil høre, om deres kårede heste nu står med andre kåringsresultater efterde nye vægtninger. Det er ikke tilfældet.
– Systemet regner ikke baglæns og ændrer slutresultaterne af de eksisterende kåringer. Der er fx andre opgavebeskrivelser i det nye reglement, så man kan ikke bare regne det om. Hvis du som hoppe- eller hingsteejer vil have din hest bedømt med de nye faktorer, kræver det, at hesten bliver vist igen.
Se avlsmål og nye vægtninger af karakterer på: www.feif.org