Interview med Bengt Holst, Formand for det Dyreetiske Råd.

Der blev sat tydelige krav til hestesportens fremtid på SEGES Hestekongres 2025 – primært fra formanden for det Dyreetiske Råd, Bengt Holst.

Det er snart 2 år siden, at det Dyreetiske Råd for alvor satte spot på hestevelfærden, når det gælder brug af heste i sport.

Det skete med “Udtalelse om brug af heste til sport” fra marts 2023.

Efter en længere dialog med hestesports-organisationerne i Forum for Hestevelfærd besluttede det Dyreetiske Råd i december 2024 at opfordre fødevareministeren til ny lovgivning på området i “Henvendelse til fødevareministeren om mere detaljeret lovgivning for brug af heste til sport”.

Hestesport er ikke nødvendigvis problematisk, men det indebærer risici for dyrevelfærden kompromitteres, og derfor er det nødvendigt at beskytte hestenes velfærd gennem lovgivning lød budskabet fra Bengt Holst til SEGES hestekongres d. 25. januar.

I sit indlæg på SEGES Hestekongres 2025 understregede Bengt Holst, at der nu er brug for lovgivning, der skal medvirke til at forebygge, at heste lider fysisk og mental overlast i forbindelse med træning og afholdelse af sportslige aktiviteter.

Rådet understreger, at brugen af heste i sport ikke nødvendigvis er problematisk, men at det indebærer risici for at dyrevelfærden kompromitteres.

Han sagde også, at Det Dyreetiske Råd anerkender, at hestesportsorganisationerne har gjort fremskridt de sidste par år, men Rådet mener, at der stadig er for lidt fokus på at forhindre både fysisk og mental overbelastning af hestene.

TÖLT fik mulighed for at interview Bengt Holst:

Bengt Holst, det er jo snart 2 år siden I kom med jeres udtalelse om brug af heste i sport. Hvad er der sket siden set med dit dine øjne?

– Der har været en god dialog mellem os og Forum For Hestevelfærd, og det har været rigtig godt. Dialogen er bare ikke blevet konkret nok. Vi synes ikke, man er kommet langt nok. Der har, efter vores mening været nogle ting, man umiddelbart kunne sætte i værk, og det er ikke sket. Det er grunden til, at vi har henvendt os til fødevareministeren i slutningen af sidste år for at gøre opmærksom på nogle punkter, hvor man kunne overveje at lave lovgivning om brugen af heste i sport. Og så skal man også huske på, at en lovgivning vil gælde alle, uanset tilhørsforhold til diverse rideorganisationer, og reglerne får derved større vægt.

Kan du give et eksempel på nogle af de ting, som ligger lige for at tage op?

– Noget af det vigtigste er uddannelse. For vi skal kunne forstå den hest, vi rider på. Ryttere og andre, der har med hestene at gøre, er nødt til at kunne aflæse hestene. Derfor er det meget væsentligt, at vi får en obligatorisk uddannelse af alle dem, der har ansvar for hold af heste, træning, undervisning samt afholdelse af konkurrencer, herunder beridere og dommerstanden, sådan at man véd, hvad det er, man skal lægge mærke til.

– Der er også noget omkring brugen af udstyr, hvor vi må sige, at der er nogle ting, der skal tages op. Det kan ikke være rigtigt, at vi stadigvæk bruger noget udstyr, som vi véd giver problemer for hestene. Også dér, lægger vi op til, at der er behov for lovgivning.

“Det kan ikke være rigtigt, at vi stadigvæk bruger noget udstyr, som vi véd giver problemer for hestene. Også dér, lægger vi op til, at der er behov for lovgivning”- Bengt Holst, Formand Dyreetisk Råd.

Synes du at rideorganisationerne har taget bolden hurtigt nok op?

– Jeg synes, det er dejligt at se det samarbejde, der har været i Forum for Hestevelfærd. Det er rigtig positivt. Der er også rigtig mange positive retninger i det arbejde, organisationerne laver. Men jeg må sige, at der stadigvæk er langsommelighed i det. Det er som om, man for nogles vedkommende ikke helt accepterer situationens alvor, og dermed ikke får sat de rigtige ting i værk. Man lægger mere vægt på at forsøge at bortforklare problemerne end at løse dem. Og så skyder man velkendte problemer til hjørne under henvisning til, at der er behov for yderligere undersøgelser.

– Mange af de ting, vi påpeger fra Dyreetisk Råds side, er jo ikke er nye ting. Det er gamle ting, som vi har diskuteret siden 1998, hvor vi kom med vores første rapport om brugen af heste i sport. Mange af de ting, er stadigvæk gældende, og der kunne man godt have været lidt hurtigere ude. Men nu sker der heldigvis noget, og det er jo sådan set det vigtigste.

Nu repræsenterer vi jo i Dansk Islandshesteforening de ca. 43.000 islandske heste, som der skønnes at være i Danmark. Har du nogle specielle budskaber på det hestevelfærdsmæssige område til vores medlemmer?

– Jeg vil gerne sige noget ret positivt, fordi Islandshesteforeningen har været nogle af dem, der har været enormt konkrete i deres tilgang til vores rapport. Foreningen har sagt ”Fint, vi ser et problem. Vi er opmærksomme på problemet. Det må vi så løse”. Jeg kan bare nævne sådan noget som initiativer på uddannelsesdelen, som jeg synes islænderforeningen har taget til sig med det samme.

– Allerede nu har I jo sagt, at I vil lave nogle obligatoriske krav for at få den licens, der skal til for at ride og for at arbejde videre på dommerplan. Det er det, der skal til! Man skal sætte noget igennem på det organisatoriske plan. Så det forplanter sig ned igennem systemet og sætter ind i den daglige brug af hestene.