Mindeord for Poul Erik Jensen

Af: Kristina Christensen

Foto: Kristina Christensen

15 april 2025

En stor heste-mand er taget på sin sidste rejse. Poul Erik Jensen sov stille ind den 9/4.

Heste var en nødvendighed på landet i Poul Eriks barndom, og for ham var hestene den spændende del af arbejdet. Han var fra en tid, der ikke eksisterer mere. Fra dengang hvor hestene havde en anden betydning, og han fik hele udviklingen med.

Poul Erik levede et langt og spændende liv med mennesker og heste. Han var en af pionererne inden for udbredelsen af den islandske hest, hvor han i starten af 70’erne begyndte med omfattende import af heste fra Island.

Hestene har været omdrejningspunktet for de mange ting, der blev sat igang igennem livet. Det startede i Tolne med ponyridning og derefter rideferier i Skagen på Hedebo Ranch. Han startede Nordjysk Ridecenter og Krogbækgaard – To hestegårde hvor både det sociale og udviklingen af ridning gik hånd i hånd.

Han inspirerede mange til et liv med heste som levevej, og islandshestens udbredelse havde ikke været det samme uden den pionerånd, der drev Poul Eriks interesse for heste, natur og mennesker.

Poul Eriks ånd lever også videre i glæden ved hestene, som alle hans fire sønner har taget til sig, og i de ridesteder han startede sammen med hans samlevere.

Poul Eriks interesse var vedblivende til det sidste. Så sent som i mandags blev der tjekket op på, om Krogbækgaard var klar til sæsonen.

Poul Erik var elsket far, bedstefar, svigerfar, tidligere ægtefælle og en mentor for mange. Poul Erik blev 89 år.

Æret være hans minde.

Lasse og Katrine
Lukas og Magnus
Inger-Lise
Jonas og Anne
Ester og Alma
Rasmus og Theresa
Robert og Herdis
Thorkil og Jette
Jonatan, Johanna og Joakim

Bisættelsen finder sted fra Krogbækgaards gårdhave onsdag den 16. April kl. 10:15.

Alle der gennem livet har mødt eller kender Poul Erik skal være hjerteligt velkomne.

Lidt ord fra familien
Visesang
Vi siger farvel til Poul Erik
Kaffe/Let frokost på Krogbækgaard

For at have lidt overblik over hvor mange der kommer til bisættelsen, må I meget gerne sende en sms til Lasse med navn og antal personer. Tlf 23802283

Tilføjelse:

Tusind tak for de mange minder I deler med os. Det er værdsat.

Poul Erik satte stor pris på naturen og blomster. Men blomster visner, og minder består. Derfor vil et alternativ til blomster i form af et bidrag til en mindesten for Poul Erik være mindst ligeså værdsat.

Bidrag kan indbetales på MobilePay 23802283.

Kærligst Poul Eriks Familie.

TÖLT bringer familiens mindeord med deres tilladelse.