På Rauðalæk er drømmen er at ride egne heste

Af: Kristina Christensen

Foto: Hrafnhildur, HHG Ljósmyndir

01 maj 2019

På Rauðalæk er drømmen er at ride egne heste

Besøg på islandske avlsgårde

Navnet er nyt, men avlerparret har masser erfaring i bagagen

Ægteparret Guðmundur Björgvinsson og Eva Dyröy bor på gården Rauðalækur,  der  er  en  avlsgård nær Hella i Sydisland. To gange inden for de seneste år er Rauðalæk blevet nomineret som årets avlsgård. Men parret driver også gården som træningsstald og salgsstald, så hvad enten man er på udkig efter en lovende unghest eller en konkurrencehest, vil man kunne få hjælp og vejledning af to erfarne kræfter her.

Eva og Guðmundur har begge boet og arbejdet i Danmark. Mange danske islandshesteejere vil derfor også kende Guðmundur under navnet Gummi. Han er blandt andet tidligere verdensmester i firgang på hingsten Hrímnir frá Ósi i 2015, og senest blev Guðmundur i 2018 nomineret som årets pasrytter og årets rytter i Island.

Han har også været årets gæðingakeppnirytter i Island i 2009, årets rytter i 2012 og 2015 samt årets pasrytter i 2017.


Omskiftelig tilværelse

Indtil parret i årsskiftet 2003-2004 slår sig fast ned på Island har Guðmundur og Eva i mange år ernæret sig ved at træne, fremvise og præstere på andres heste på et meget højt niveau i international islandshestesport og i kåringssammenhænge.

-Gummi bor fem år i Danmark fra 1998-2003, og jeg bor i Danmark i to år fra 2001-2003. Da vi flytter til Island, bor vi på Stutteri Fét og arbejder der ét år. Derefter lejer og driver vi træningsstald i fem år på stutteri Kirkjubær. I næsten fire år driver vi Ingólfshvol í Ölfusi (også kendt som Fákasel), før det bliver solgt igen, forklarer Eva om parrets omskiftelige tilværelse.

I november 2012 køber Eva og Guðmundur Rauðalæk af indehaveren af et andet kendt stutteri i nærheden, nemlig Fét. De renoverer det vinteren over og flytter hertil i sommeren 2013.

Drømmen er at få fod under eget stutteri og ride i eget navn

-Vi er ikke kommet så langt, at vi kan sælge en hest hver måned. Vi skal stadig leve af at træne og sælge andres heste. Vi får cirka ti føl om året her. Vi har 300 hektar, og alle markerne ligger langs vores rideveje, så vi kan se og følge med i det meste. For islandske forhold er det helt normalt, siger Eva.

Selvom parret først køber Rauðalæki 2012, er der mange heste, som parret har avlet tidligere, der bærer stutteriets navn.

-Vi kan godt bytte navne på vores heste, før de fremvises til kåring, men de heste, der fx er født på Ingólfshvol hedder nu fra Rauðalæk, smiler Eva og forklarer sammenhængen, og at deres avl ikke skal forveksles med heste fra Efri-Rauðalæk, en anden avlsgård, der ligger på Nordisland.

Gode til at slagte heste

I løbet af de seneste fem år har parret renoveret gården, fået aquatræner, vibrationsgulv og de har anlagt fem kilometers ridevej i nærheden af Rauðalæk. I september (2018 red.), hvor TÖLT er på besøg, er nogle treårs ungheste netop kommet på stald for at komme i hænder.

-Vi rider bare små ture og tager det stille og roligt med dem. Det gør vi også med de fireårs. Vi vil gerne give dem lidt mere tid. Vi oplever ikke, at der kommer købere her, der vil købe en avlshoppe eller avlshingst. De fleste, der kommer herop, vil købe en lovende konkurrencehest. Vi tager os derfor tid til at opbygge og uddanne konkurrenceheste, især for at undgå at de får skader.

Parrets avlsfilosofi er at avle topkonkurrenceheste, og er sindet ikke i orden tager de konsekvensen.

-Alle siger, at de vil avle heste med godt sind og bla bla bla, griner Eva og uddyber, at for hende og Guðmundur har det konsekvenser for en avlshoppe, når de fx har tæmmet to ungheste, og ingen af dem viser, at de har et godt sind eller kvalitet i deres gangarter og bygning. Så kommer hoppen ud af avlen.

“Vi er holdt med at tænke –  nå men, så kan den eller de nok gå i avlen. For så har man pludselig alt for mange heste”

-Vi er holdt med at tænke –  nå men, så kan den eller de nok gå i avlen. For så har man pludselig alt for mange heste. Jeg siger altid, når der kommer udlændinge her, at vi er gode til at slagte heste. Hvis en hest har et problematisk sind, så er den væk. Det, synes jeg, er et meget vigtigt budskab. Jeg synes, det er et stort problem, at man beholder heste i avlen i fx Danmark, Tyskland, Norge og Sverige, som har et sind, man som rytter kan risikere at skade sig på.

-Hvis vi starter med at tilride en hest, og den, som tiden går, bliver ved med at være ekstremt spændt og nervøs, og hvis man ikke véd, hvor man har den, så kan det blive en farlig hest. Det vil være en hest, man ikke vil kunne sælge. Det ønsker vi ikke, for det er jo vores navn, der kommer til at stå på sådan en hest.

Sindet er vigtigst for os. En hest med et godt sind kan vi altid sælge.

“Jeg siger altid, når der kommer udlændinge her, at vi er gode til at slagte heste. Hvis en hest har et problematisk sind, så er den væk. Det, synes jeg, er et meget vigtigt budskab”

Fine avlshopper har bevist sit værd

På gården fremhæver Eva, at parret lige nu avler på især to rigtige gode avlshopper. Alle afkom efter disse to hopper er kåret med over 8 total.

-Elísa frá Feti og Karitas frá Kommu har bevist deres værd hos os, og jeg tænker bestemt, at vores avl i ud i fremtiden kommer til at basere sig på dem. Elísa ejer vi sammen med danske John Sørensen, som også får lov at bruge vores avlsnavn. Hun er efter Gustur frá Hóli og en Orri-hoppe (Orri frá Þúfu í Landeyjum, red.). Vi har tre afkom efter hende. Hun avler så godt. Elrir frá Rauðalæk med en total på 8.66, Eydís frá Rauðalæk med en total på 8.28 og Gustur frá Rauðalæk med en total på 8.36, siger hun og fortsætter:

-Efter Karitas blev den første, som vi viste, godt nok ikke kåret med over 8, men hun har 9 for tølt, trav, galop og langsomt tempo tølt i rideegenskaber. Og så har vi også fået Jökull fra Raudalæk, som har en bedømmelse total som firgænger på 8.49, og Una frá Rauðalæk med en total på 8.15 som firgænger.

Med os hele vejen har Eva haft parrets søn Aron ved sig. Han er helt tydelig vant til at være med i ridehallen og tage del i gårdens hverdag. Mens Eva viser heste frem, sætter han sig godt tilrette i hjørnet i den nye ridehal.

I foråret regner Eva og Guðmundur med at skulle fremvise et sted mellem fem og ti heste til kåring.

Vi drømmer om at avle mange gode heste og at kunne leve af det. Derfor er vi også meget stolte af, at vi blev nomineret som årets avlsgård i både 2016 og 2017.

Eva og Guðmundurs søn Aron  sidder bagved og kigger på sin mor.

 

Det bliver spændende at følge hestene fra den unge avlsgård fremover. Eva og Guðmundur forventer at stille mellem fem og ti heste fra egen avl til kåring i år, og til sommer får vi formentlig også Guðmundur at se på VM-banerne i Berlin, da han er en del af Islands elitesportsgruppe og skal afsted til Tyskland med det islandske landshold.

 

 

Artikelserien Besøg på sydislandske avlsgårde tager os i løbet af 2019 forbi følgende stutterier:

 

Gangmyllan:
Vi hilste på Álfadis frá Selfossi, der har ærespræmie for afkom. Hun har i alt 17 kårede afkom, som går fra en lavest bedømt total på 8,07 op til højeste på 8,65.

Vesturkót:
Vi hilste på Spuni frá Vesturkoti, der i 2011 blev bedømt med 9,25 i rideegenskaber. Blandt andet fik han delkarakteren 10 for pas. Spuni har også ærespræmie for afkom.

Rauðalækur:
Vi hilste på Eva Dyröy, der danner par med Guðmundur Björgvinsson, der begge har boet i Danmark. En ny generation af avlere med stjerner på vej. Begge med baggrund som kårings- og konkurrenceryttere.

Dallandi:
Vi hilste på Glúmur frá Dallandi, der gik med hopper, og træner og driftsleder Halldór Guðjónsson. I stutteriets historiske rammer, så vi billeder af både kendte og kongelige, der har besøgt stutteriet nær Reykjavík.

Auðsholtshjáleiga:
Vi hilste på Gunnar Arnarson, der som én af de første startede privat hesteeksportfirma i Island. Det familiedrevne stutteri har opnået fornemme avlsresultater blandt andet gennem mange års brug af Orri frá Þúfu í Landeyjum i stamtavlerne.

Árbakki:
Vi hilste på Hulda Gústafsdóttir, der sammen med Hinrik Bragason har arbejdet med salg og eksport siden 1988. På gården går sport, eksport, avl og undervisning hånd i hånd.

Relaterede artikler