Fravænning på Stutteri Tøpholm: Føllene bliver på den mark, de allerede kender

Af: Pernille Engsig Eskildsen

02 februar 2023
Tema

I TÖLTs tema om fravænning af føl ser vi på forskning i naturlig fravænning. Vi hører også, hvordan erfarne avlere håndterer, når mor og føl skilles ad.

Runes Hansens familie har avlet islandske heste i 47 år. Selv har han deltaget i arbejdet med hestehold, siden begyndelsen af 1990´erne. Nogle praksisser har ændret sig. Blandt andet måden, som familien fravænner føl på.

De sidste 13 år har Rune drevet Stutteri Tøpholm ved Hundested. Her håndterer han 5-10 føl om året. Ud over at være hesteavler er han formand for Avlskomitéen i Dansk Islandshesteforening og har et omfattende netværk blandt avlere i ind- og udland.

Hvordan håndterer avlere fravænning af føl i dag?­

– Jeg oplever, at der overordnet er to eller flere måder, det bliver gjort på. Den ene metode er, at det sker på et fast tidspunkt af året, når føllene er 5-6 måneder gamle. Det kan være defineret, at det er et tidspunkt, hvor man har god tid, fordi man har fri fra arbejde. Hos os foregik det for ca. 25 år siden typisk mellem jul og nytår, fordi vi havde juleferie.

– Den anden metode, som jeg fornemmer, er ved at blive den mest udbredte er, at føllene bliver gående hos mødrene og bliver taget fra så sent som muligt. Nogle steder bliver de gående til hen i februar og marts, og nogle føl bliver hos mødrene til hen i maj. På den måde virker det som om, at hopperne stort set har vænnet føllene fra at die, inden de skilles.

– Den tilgang giver mindre risiko for yverbetændelse hos moderen og mindre stress hos både føl og mødre. Logistikken i, om den enkelte avler tager hopperne væk fra føllene, eller om føllene bliver flyttet væk fra mødrenes mark, tænker jeg er forskellig.

Fra Stutteri Tøpholms vinterfold. I forgrunden DK2022200889 Emilía fra Hrafnsholt (embryoføl), DK2010200084 Steinunn Lilja fra Asob (rugemor). Foto: Tøpholm.

Runes anbefaling: Lad føllene blive på den mark de kender

– Når vi går ind i vinteren, helst senest i december, sørger vi for at placere hopper med føl på en fold, hvor vi senere kan tage hopperne fra og lade føllene blive. Sammen med mødre og føl går nogle hopper, som ikke har føl. Det kan være både ældre hopper eller unghopper. Så vil føllene have kendt selskab af nogle erfarne heste, når mødrene bliver fjernet. Når føllene så er vænnet fra og har været det i en måneds tid, sætter vi 1-3-års hopper ind til dem.

– De andre heste er med til at opdrage føllene, når mødrene er væk. De kender rutinerne i at blive flyttet fra folden eller læsset i en trailer. Hvis flokken fx skal over på en anden fold, åbner jeg bare leddet. Så kommer dem, der var med til det sidste år, løbende og viser vejen for de andre. Jeg kan også lægge grime på de ældre hopper, og så følger de unge efter dem.

– For mig er det logisk at lade føllene blive gående på den mark, hvor de har tilbragt vinteren og så fjerne mødrene fra marken. Føllene kender hegnet, leddene og stederne til foder og vand.

– Det har tidligere været et stressmoment at føllene kunne risikere at løbe ud af indhegningen og komme til skade, når føllene kommer ind på en for dem ny mark. Den risiko er minimeret, når de bliver gående – ingen heste løber ud. Vi oplever som sagt også, at mængden af hopper med spændt yver er markant reduceret. Der er mere ro i begge flokke og mindre kalden.

– Det er helt klart en anbefaling fra mig at lade føllene blive på den kendte mark og flytte mødrene.

Hos mor så længe som muligt. I forgrunden DK2022200744 Alda fra Tøpholm,

God wrap ad libitum til følhopper og føl.

Så længe som muligt hos mor

– Hos os bliver føllene gående sammen med deres mødre så længe som muligt. Vi har selvfølgelig meget fokus på huld på mødrene. Det kan være svært at bevare godt huld. Næsten ligegyldigt, hvor meget vi fodrer dem, taber de sig. De har diende føl ved siden, og de er som regel drægtige igen. Det kræver store mængder energi, så vi gør, hvad vi kan for at finde det bedste wrap til dem.

Wrap ad libitum

– Vi slår og vender selv vores wrap. Vi kan tage det slettet tidligere, end hvis jeg skulle sælge det. Så bliver det kraftigere. Til gengæld kan du risikere at overfodre goldhopper, så de bliver for fede. Vi giver kraftfoder som tilskud, hvis det er nødvendigt og sørger for fri adgang til vitaminer og mineraler.

Hvornår skiller I føl og hopper ad?

– Vi er henne sidst i februar eller i starten af marts, hvor føllene er 9-10 måneder gamle. En hoppe kan tages fra føllet før, hvis fx føllet er født tidligt, eller hoppen begynder at være tynd. Det er en individuel vurdering fra gang til gang. Min erfaring er, at man ikke skal være voldsomt bekymret for, at hestene taber sig i februar. Der går få måneder, før de kommer på græs og begynder at tage på.

– Når hopperne skal tages fra, trækker vi dem ud af flokken og sætter dem over på en anden fold. Vi kan også læsse dem i en trailer og køre dem hen på en fold hos naboen eller på den anden side af ejendommen. Men når føllene er så gamle som muligt, og fordi de kender folden, som de går på, er det ikke strengt nødvendigt at hopperne forlader matriklen.

Hvordan oplever du stemningen, når mødrene fjernes fra folden?

– Stemningen er meget rolig. Føllene har før prøvet, at deres mødre bliver trukket ud og væk for fx at blive insemineret. Selv de føl, som ikke er vant til det, har mere travlt med at lege med de andre føl end fokus på mor. Der kan godt være lidt vrinsk, men det er slet ikke dramatisk. Nogle af møderne virker nærmest glade for at få fred for deres store føl og blive trukket ind i traileren eller trukket væk.

Hvorfor har I valgt at lade føllene gå så længe som muligt?

– Det er den metode, hvor vi oplever, at føl og mødre er udsat for mindst stress. Risikoen for yverbetændelse hos mødrene er minimeret, fordi mange af føllene er holdt op med at die. Den største risiko ved at lade dem gå længe hos mor er, at hingsteføllene snart bliver fertile eller at hopperne kan tabe huld.

Hvad sker der med føllene bagefter?

– Når føllene har været vænnet fra i 2-4 uger, tager vi dem ind i en ridehal, hvor de bliver beskåret og får ormekur. Herfra opdeler vi hoppe- og hingsteføl. Hingsteføllene lukkes på hingstefold, og hopperne kommer tilbage på den oprindelige fold sammen med de andre unghopper. Og senere kommer de til at gå sammen med deres mødre igen.

– Vi råder over 15 hektar på ejendommen. Det er et logistisk puslespil at fordele hestene i de rigtige flokke på de rigtige folde, når man har 20-30 heste gående. Det næste, der skal gå op er, at de hopper, der skal have føl, får en fold for sig selv. Så kan de kan få fred til at fole i maj-juni måne

– Hvis følhoppen skal i fol igen, vil jeg tage hende ind og tjekke op på hende fem dage efter foling. Alt efter valget af hingst vil hun blive insemineret eller kørt til håndbedækning. Hvis hun skal i stod, vil jeg sørge, at føllet er 14 dage gammelt og forsøge at få hende i fol i 21-dages brunsten. Hvis de går hos mig og skal insemineres eller håndbedækkes, vil jeg forsøge i følbrunsten 7-11 dage efter foling.

Mere om Stutteri Tøpholm

Tøpholm får 3-4 føl årligt med efternavnet ”fra Tøpholm.”

Men stutteriet har flere avlshopper og føl gående, fordi man i samarbejde med en dyrlæge tilbyder embryo-løsninger.

En hoppeejer, hvis hoppe skal bruges som ridehest, eller man ønsker sig to føl på hoppen, kan få hende sat i fol med den ønskede hingst. Derefter lægges det befrugtede æg over i en rugemor. Rugemoderen bliver stående på Tøpholm, hvor den får føllet. Føllet kan hentes, når det er fravænnet. I øjeblikket går der 6-8 rugehopper på Tøpholm

Relaterede artikler